[Rpg] Children of the dead

[Pacman]

Okay jeg indrømmer måske at være lidt utålmodig, men jeg kan ikke vente på det rpg system kommer. Så jeg laver en midlertidlig løsning for dem der er intresseret.

Hvordan det kommer til at fungere er vi spiller i den her tråd, først laver vi nogle karaktere, og efter det sætter jeg spillet igang.
Rent praktisk er det bare en normal rpg tråd for dem der har prøvet det før. Jeg poster jeres omgivelser, hvad der sker og andet der er værd at bemærke, i skriver så hver i sær et svar om hvad i gør og hvordan i gør det i nogle situationer.
Når alle så hver i sær har skrevet et svar, poster jeg igen om hvad de så sker og så starter det forfra.

Til jeres chars skal i udfylde med et svar her i tråden følgende:

Navn
Alderi
Class (mage, warrior, theif, paladin, eller ranger)
Stats (i har 18 til fordeling) (3 i en stats er lig med et normalt menneske)
strength
intelligence
constitution
willpower
Dexterity
En kort baggrund
Personlighed

Vi starter når der er 3-4 tilmeldt

P.S. Tråden er kun til rollespil ingen offtopic tak.
Skal i skrive noget kort offtopic skriv det i "(( ))"
Eks ((mon vi overlever det her))

[Madsjen]

jeg regner med at det er en form for middelalder senarie?


Navn: Zealot Châos
Alder: 19
Class: theif
Stats:
strength: 2
intelligence: 4
constitution: 2
willpower: 3
Dexterity: 7
En kort baggrund: efter at hans landsby blev brændt ned da han var barn, blev han nød til at stjæle for at skaffe mad til sig selv. efterhånden var det ikke bare mad, men også penge, og andre værdifulde ting han stjal, og det har givet ham en del fjendskaber gennem tiden. på grund af alle sine tyverier for at overleve, har han udviklet en form for kleptomani.

Personlighed: han er egetligt meget flink når man først har lært ham at kende, men intil da vil han være meget mistænksom overfor andre (han har lidt paranoia pga. han "uoverensstemmelser med diverse folk")når man først har lært ham at kende vil han være meget loyal overfor sine venner.

[Pacman]

Fantasy midelalder

[Madsjen]

Kom så folks!
Det skal nokblive sjovt, vi skal da bare lige have lidt flere med

[ILoveCake]

Navn: Alois
Alder: 14(w00t)
Class: warrior
Stats (i har 18 til fordeling) (3 i en stats er lig med et normalt menneske)
strength: 4
intelligence: 4
constitution: 2
willpower: 4
Dexterity: 2
Vokset op alene ude i skoven, har aldrig kendt sine forældre, og har lært sig selv at kæmpe.
Personlighed: Temparemantsfuld, beslutsom, udholdende og intelligent
Well, første gang jeg har skulle udfylde sådan et skema, så hvis jeg mangler noget, feel free to tell >_<

[nodokasa]

Navn: Boer Nymen
Alder: 37
Class: Paladin
Stats (i har 18 til fordeling) (3 i en stats er lig med et normalt menneske)
Strength: 4
Intelligence: 5
Constitution: 3
Willpower: 4
Dexterity: 2
En kort baggrund: Efter at have været i kloster fra barnsben, løb Boer væk derfra og vendte aldrig tilbage - men hans tro var stadig en stor del af ham, og som konsekvens deraf valgte han at blive Paladin. Kort efter sin indoktrinering, blev han hurtigt kendt, og blev sendt til store kampe, han sjældent taler om. Det er dog vidst, at han er den eneste overlevende.

Personlighed:
Stille, principfast, smart og stærk person, der kun åbner sin mund, når han tror på hvad han siger, eller hans principper trues. Han kan virke fjendsk overfor folk, der ikke kender ham - ud over det sædvanlige for paladiner.

[Shihoudani]

Navn: Viva Irmelin
Alder: 130 (Hun er elver, så det svarer til omkring de 24 år)
Class: Mage
Stats:
Strength: 2
Intelligence: 5
Constitution: 2
Willpower: 4
Dexterity: 5

En kort (Nooope, lang! xP) baggrund: Viva er en elver som er født og delvist opvokset hos højelverne der er skjult i den hellige by i bjergene. Aflukket for verdenen og kun højelverkultur inden for byens mure gav ikke nogen unge elvere store muligheder for at underholde sig. De skulle selvfølgelig i skole og lære magi og historie og etikette og hvad en højelver nu skal kunne, men Viva følte sig aldrig hjemme hos de snobbede højelvere. Hendes lange gyldne hår og spinkle krop er dog tydeligt tegn på at det burde hun, men hun har aldrig kendt sin mor da hun kun boede sammen med sin far og aldrig måtte forlade byen før hun var 100 og havde bestået sin skolegang.
Imens Viva gik i skole opdagede hun en dag ved et tilfælde en gammel støvet bog på en af de bagerste hylder på det store hellige biblotek. Den havde ingen titel, men den var tydeligvis fuld af magi, så meget kunne Viva da opfange. Da hun åbnede bogen så hun en masse indviklede tegn og mønstre som ikke gav nogen mening.
Viva fik derefter årene til at gå med sin skole og så studere denne bog. Hun gravede i historierne og læste endda bøger der gik helt tilbage til de ældste af elvere man har kunne skrive om, og så alle legenderne om de første som højelvere efter sigende nedstammer fra. Hun blev bedre til magi, men bogen ville stadig ikke åbenbare sig for hende. Det frustrerede Viva, men hun gav ikke op. Hun ville vide hvad den gamle bog var.
Da hendes 100-års dag så kom, så skete der noget livsændrende for Viva. For hun havde lige bestået sin eksamen, og idag var dagen hun officielt var gammel nok til selv at drage ud i verden for at finde ud af (som de andre højelvere sagde) hvilket forfærdeligt og dystert sted det var. Det troede Viva ikke på, og hun drog ud fra byen med et stort bundt på ryggen der indeholdte tøj, nogle stykker lembas (en specielt slags brød kun elvere kan lave, en bid mætter som et helt måltid), og den gamle støvede bog. Da den alligevel var forladt på det hellige bibliotek regnede Viva ikke med at nogen ville savne den.
Som Viva rejste, rundt i bjergene for at finde ned, læste hun i bogen hver aften. Det gav stadig ingen mening for hende, og hun følte at alle hendes år havde været spildt hvis denne her gamle støvede ting ikke snart blev til nytte. Efter en uge var Viva ved at give helt op. Hun kunne hverken finde ned fra disse kolde, blæsende og mørke bjerge, (hun var jo vant til evig sol stort set i højelvernes by) og hun kunne heller ikke få noget ud af bogen. Men den sidste aften hvor hun besluttede sig for at kigge i den, skete der noget mærkeligt. De besynderlige mønstre og tegn begyndte at lyse med et kraftigt gyldent skær, og inde i den lille hule hun sad ved for natten lyste noget magen til. Nysgerrig og uvidende gik Viva ind i hulen, stadig med bogen i hånden, og undersøgte hvad lyset var.
Da hun endelig fandt hvad der lyste på samme måde, blev hun mere end overrasket. Det var det smukkeste halssmykke hun endnu har set. Det lignede blade, blæst, ild, bølger, sol, mørke, energi, alting var afbilledet i et meget småt vedhæng i en guldkæde og det hele lyste som bogen. Da Viva rørte halskæden mærkede hun den samme magiske kræft i den som der var i bogen, og siden bogen ikke var ond var halskæden nok heller ikke farlig. Så Viva tog halskæden om halsen, og lyset forsvandt. Hun var træt oven på alt dette og besluttede sig for at sove uden at kigge i bogen igen.
Den nat drømte hun mærkelige drømme om de legender hun havde læst om skabelsen, de første, og en masse farverig og smuk magi der kunne bruges til både det gode og det onde. Højelvere tog altid deres drømme alvorligt, og da Viva vågnede næste morgen overvejede hun om det havde noget at gøre med hendes nyfundne halskæde. Før hun pakkede alt sammen og gik videre strøg Viva sin hånd over bogen og fik et pludseligt chok: Der var kommet en titel! Der stod med gyldne bogstaver Lacrio hen over forsiden. Lacrio betød Lys på gammelt elvisk (så meget havde hun nået at læse). Viva undrede sig over hvordan der pludselig var dukket en titel op, men magi var altid utilregneligt. Nysgerrig efter om indholdet nu også var ændret åbnede Viva bogen og en helt ny verden åbenbarede sig for den blege elver med det gyldne hår. For det var ikke tilfældige tegn og mønstre i denne bog. Det var smuk og gammel tekst, ord og toner som beskrev den allerførste form for magi som elverer mestrede i de gamle tider. Viva kunne ikke forstå alt hvad der stod, men hun kunne tyde at det var magi og at det var en meget speciel måde det skulle udføres på for at fungere.
Efter at bogen blev brugbar gik der heller ikke lang tid før Viva fandt ned fra bjerget, som om det næsten var meningen at hun skulle finde halskæden før hun forlod bjergene. Hver aften når det var blevet mørkt ville hun læse i de gyldne skrifter og prøve at forstå hvad de mente og hvad man skulle gøre for at mestre disse kræfter. Hun lærte ihvertfald at al Lacrio-magi var til hjælp til dig selv eller andre. Det kunne heale, styrke, forny, og næsten endda skabe men det var meget svært.
Efter at kommet ned fra bjergene fandt Viva en skov for foden af bjergene som virkede meget magisk aktiv. Hun gik rundt derinde i et par dage og fandt på et tidsspunkt et elverbo hvor der boede omkring 50 skovelvere. De var mørke og frie og helt anderledes end de elvere Viva var vant til at se på. Men det var spændende. Siden de alle talte standard elvisk var det intet problem at forstå hinanden, og hun fik hurtigt tilbudt et sted hun kunne være imens hun blev. Disse skovelvere var så vant til at de unge højelvere slog vejen forbi her på deres rejse ud i verden, så de var venlige stemt selvom de fleste andre elver racer ikke kunne fordrage de snobbede højelvere.
Viva blev der i et par år imens hun studerede sin bog. Hun lærte efter et år at disse magiske formularer skulle synges smukt for at virke. Ikke alle elvere havde gaven af sang, og Viva var meget i tvivl om hun selv havde da hun aldrig havde sunget selv før.
Men hun prøvede, og det tog hende tre år før det endelig lykkedes hende at ramme det rigtigt til nogen af dem. Mange af dem var lange og indviklede, men endelig kunne hun noget. Endelig var denne bog til nytte.
Da Viva følte trangen til at komme videre præsenterede de venlige skovelvere hende med en gave fordi hun var sådan en kærlig person, og nok var halv skovelver selvom hun lignede en højelver. De havde alle lagt mærke til denne gamle bog som hun altid hengav sig til, og præsenterede hende med en præcis magen til hendes Lacrio. Det var en gammel bog der bare samlede støv i en af boligerne, og hun kunne nok få mere ud af den end de kunne. Viva tog glad imod bogen og da hun gled hånden henover den kom der lysegrønne bogstaver frem på forsiden hvor der stod Tenies som var gammel elvisk for jord. Viva var dog den eneste der kunne se disse bogstaver, på begge bøger.
Imens Viva rejste videre, studerede hun Tenies og fandt ud af at denne bog indeholdte de samme mønstre og sprog som med Lacrio. Disse skulle også synges, men det var også det eneste de to bøger havde tilfælles da Tenies var om jord og at udnytte sine omgivelser.
Viva valgte at fortsætte sin rejse fra den dag af og indtil hun havde samlet disse gamle bøger for hvert element og mestret alle besværgelser deri. Det går hendes rejse stadig ud på.

TL;DR: Viva, en halv højelver, halv skovelver (hun ligner en højelver dog) der kan synge besværgelser via gamle bøger (hun ejer 2 lige nu) rejser rundt for at finde andre gamle bøger så hun kan blive stærkere og lære mere.

Personlighed: Viva er meget venlig og rar at være omkring selvom hun er højelver. Hun er vildt intelligent men ret naiv da hun kun har været ude i omkring 30 år og der er stadig meget af verdenen hun ikke kender. Hun smiler for det meste, og der skal meget til for at hun bliver vred. De fleste folk synes hun er dejlig og rar og kunne ikke finde på at gøre Viva ondt, men hun har også prøvet at folk har udnyttet hendes godtroendhed og svigtet hende. Viva prøver at se positivt på alt men har lært at passe lidt på sig selv og ikke snakke med alle fremmede der kommer hendes vej og vil snakke med hende.
Hun er meget ømtåeligt omkring sine bøger og vil ikke se dem rørt af andre end hende. Det er det eneste der virkelig kan tænde hende af.

[Pacman]

Okay vi er 4
Jeg sætter spillet igang senere i dag ^^

[Pacman]

Engang for længe siden i et land hvor fabeldyr var virkelighed, finder vi nu os selv, i en verden af magi og mystiske væsner.

Vores 4 helte har hver i sær besøgt lillesund kro natten i forvejen og på jagt efter nye eventyr mødte de en mand der lovede 100 guldstykker af så fremt de var villige til at eskortere ham til Nightinggale. Han præsenterede sig selv om en handelsmand med værdigfulde vare han gerne skulle nå frem med inden for længe.
I har hver i sær takket ja til den opgave, endten for blot at hjælpe, fornguldet skyld eller blot for eventyret.Ingen af jeg nåede at møde hinanden på kroen den aften, men i fik besked om der ville være andre til stede under eskorten som i ville møde dagen efter.

Efter en god nat søvn har i hver i sær begyndt at begive jer ud imod mødestedet ude i skoven.

Klokken er nu 11.00 og der er en halvtime til i skal være ved mødestedet og i er hver i sær ved at være der. Stedet er en lille lysning ude i en lidt ellers tæt begroet skov, det er forholdsvist køligt i luften men ellers står solen højt på himlem. Der er de forskellige lyde i skoven som der nu plejer at være i en skov på en så ellers fredfyldt dag.

I har hver i sær taget mad og drikke med til 4 dage samt de ting i nu har set nødvendige.

((okay rækkefølgen er: Madsjen, Ilovecake, Niz, Shihoudani og så mig igen))
((jeg anbefaler måske at i klikker på "overvåg emne" da i så får en mail hver gang der er blevet svaret i tråden, det gør jeg i hvertfald så jeg kan svare hurtigst muligt efter jer))
((og undskyld evt grammatik og stavefejl jeg skrev indlæget på min mobil da jeg så gerne ville igang ))

[Madsjen]

da jeg ankommer og ser at der ikke er nogen, vælger jeg at sætte mig op i et træ, godt skjult for alle forbipasserende. jeg vil holde øje med de andre.

hvis handelsmanden er der:
jeg præsentere migselv som fyro lochhart, og spørger ellers ind til hvorfor han har brug for eskorte, om det er fordi han regner med at blive overfaldet?