Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Diskussion af officielle Conventions.
Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Indlægaf SsjGogo » tirs 20. mar 2012 23:40

@ Hecko

Hvad er din vurdering af J-pops tidsmæssige placering kontra SVS? :)
www.gogonoter.dk

Hecko X
Wiki-Wonka
Wiki-Wonka
Indlæg: 465
Tilmeldt: tirs 10. maj 2011 02:43
Køn: Mand
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Indlægaf Hecko X » ons 21. mar 2012 00:04

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke det gør den store forskel. Der er stadig tre måneder imellem de to conner, og de deltagere, som havde sat sig for at tage til både SVS og J-Popcon, holder 'bare' (det kan for nogle være sværere end for andre) på deres J-Popcon monehs i to måneder ekstra, og det er sådan set den eneste forskel jeg har opdaget.

Det eneste mulige problem jeg kan se for J-Popcons nye dato er, at nogle muligvis har terminsprøver i den periode, men det er sådan set også det. Forskellen i deltagerantal relativt til at datoen er rykket tættere på SVScon er nok marginal til nærmest ikke-eksisterende.

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Indlægaf SsjGogo » ons 21. mar 2012 09:25

Jeg er enig i denne betragtning - jeg tror ikke, at SVS har meget at frygte ift. deltagerne.

Jeg tror samtidig heller ikke, at J-popcon har spekuleret i datoen - det var et nødvendigt træk grundet lokalerne.

Folk har over et år til at spare op til J-popcon og SVS-con 2013 - så burde der være penge nok til begge cons.

Spørgsmålet er nok nærmere, om folk vil føle sig for mætte efter J-popcon, herunder om det har en betydning for diverse konkurrencer. Dertil er min viden om Cons for begrænset.

Man kan jo håbe, at gutterne og guttinderne fra J-popkai og SVS har talt sammen lidt, og måske fundet på en slagplan ift. konkurrencer.
www.gogonoter.dk

Hecko X
Wiki-Wonka
Wiki-Wonka
Indlæg: 465
Tilmeldt: tirs 10. maj 2011 02:43
Køn: Mand
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Indlægaf Hecko X » ons 21. mar 2012 15:16

SsjGogo skrev:Spørgsmålet er nok nærmere, om folk vil føle sig for mætte efter J-popcon, herunder om det har en betydning for diverse konkurrencer. Dertil er min viden om Cons for begrænset.

Det tror jeg ikke. Der er overraskende mange deltagere, som primært kommer fordi deres venner langvejsfra kommer, hvortil connens indhold er sekundært.

Det er typisk førstegangsgængere, som indholdet har størst indflydelse på, og de plejer normalt at holde sig til den samme con et år ekstra, før de begiver sig ud til andre conner for at se hvad der ellers er (der er selvfølgelig undtagelser).

Så jeg tror ikke det gør en forskel.

*Wish*
Kage
Kage
Indlæg: 779
Tilmeldt: man 9. maj 2011 14:53
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Indlægaf *Wish* » tors 22. mar 2012 21:10

Jeg vil lige starte med at fortælle, at jeg er en af SVScons hovedarrangører, men at dette er mine personlige meninger og opfattelser.

SsjGogo skrev:Personligt oplever jeg, at der er en manglende kommunikation mellem de respektive cons, herunder deres arrangører.


Kommunikationen kunne i hvert fald være bedre (som du nok også har læst på min blog ^^;). Personligt har jeg en i både Genki og J-Popcon, som kun er et telefonopkald væk, hvis der er noget, men den officielle kommunikationen halter.


SsjGogo skrev:Samtidig oplever jeg, at de kritiske røster der kommer ift. de respektive cons tit har andre arrangører som ophavsmænd.

Men de er måske også nærmest til at komme med kritikken, da de har forudsætningerne for det i kraft af deres egen arbejde med con-planlægning.


Det tror jeg, at du kan have ret i, men som du også nævner, så har andre arrangører flere erfaringer at trække på end den gængse condeltager. Jeg ved i hvert fald, at jeg ser på J-Popcon med andre øjne nu, end jeg gjorde i starten, da jeg ikke selv havde prøvet at lave en con. Jeg har fået en anden forståelse for det, selvom J-Popcon selvfølgelig er på en helt anden skala end SVScon er.

LiseR skrev:Hm.
Som sådan synes jeg ikke der er nogen konkurrence. Connerne kan hver deres ting og ligger til dels i hver deres landsdel.


Jeg vil give dig ret i, at connerne kan hver deres ting og egentlig har hver deres profil, men på trods af, at de er forskellige, har de meget samme publikum. Det er meget de samme, som kommer til connerne (og de mindre foreningsevents for den sags skyld også). Så ja, jeg vil mene, at der er konkurrence imellem connerne, da nogle skal vælge hvilke(n) de vil deltage i.


Hecko X skrev:Jeg tror potentialet der ligger i konkurrence er godt til en vis grad. Med sund konkurrence prøver connerne lige at toppe hinanden, og derved undgå man at det bliver ensformigt og kedeligt i længden.


Sund konkurrence burde give en con lyst til at forbedre og udvikle sig. Jeg kan da også huske, at mange håbede, at J-Popcon ville udvikle sig, da de fik konkurrence fra to nye conner. At J-Popcon nu ligger 3 måneder før SVScon i stedet for et halvt år, har da fået os mere op på tæerne, og vi vil da komme med en eller anden form for reaktion. Så i sidste ende, kan det være, at det gavner SVScon, at få mere konkurrence fra J-Popcon. Men det er svært at sige endnu, hvilken betydning det vil få.


Hecko X skrev:På den anden side kan det også nemt udvikle sig til at tingene bliver for personligt og at det derfor går galt.


Jeg tror tit, at det er her, det går galt. Nogle ser negative udtalelser om den con de arrangører, som negative udtalelser om dem personligt. Selvfølgelig ligger ens con og det arbejde man ligger i den, en meget nært. Så jeg forstår godt, at nogle kan være lidt nærtagende. Men begynder man direkte at gå efter personen og ikke connen, kan det ende meget galt. Folk kan gå og bære nag og så begynde at rette modangreb. Og så går det efter min mening over i mudderkastning og personangreb frem for konkurrence, hvilket nemt kan skade miljøet. Det kan nemlig nemt sprede sig og skabe unødvendig splid og modstand.

Så for at opsummere: Vejen frem er forbedret kommunikation, gode hensigter og sund konkurrence, efter min mening.

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Indlægaf SsjGogo » lør 24. mar 2012 17:17

Det er dejligt, at den generelle opfattelse er, at der ikke er noget usund konkurrence - de respektive cons imellem (også blandt arrangørerne).

Jeg synes tit, at man får fortalt et andet billede - men det er nu herligt, at høre, at virkeligheden er en anden.

Kommunikation kan altid blive bedre - men når det er fritidsprojekter, så kører det bare i et andet tempo, og det skal man have tålmodighed med.
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Konkurrence mellem de danske Cons (arrangører)

Indlægaf SsjGogo » man 30. apr 2012 15:18

Tja - jeg havde nogle overvejelser om, hvorvidt jeg skulle skrive dette indlæg. Jeg er, som mange af jer ved, imod filtre - og derfor vælger jeg at skrive det.

Mange indlæg i denne tråd har givet mig et indtryk af, at der ikke er en usund konkurrence mellem con og deres arrangører. Det var jeg ret glad for, at høre.

Men alligevel mødte jeg op til Sakura igår, forsinket og kortvarigt - og noget af det første jeg blev oplyst om var, hvor dårligt J-popcons Cosplay show var gået. Dette fik jeg fortalt af flere parter, og flere parter tilhørte andre foretagender i vores miljø.

Hvis det blot havde været en genfortælling af det hændte, ville jeg have forstået det - men de fleste fortalte det nærmest med et salig smil på læben - så man fik et indtryk af:

"Ja, der fuckede J-popcon op igen, igen".

Dette undrer mig dog lidt - idet jeg tror, at den almene dansker ikke skelner mellem J-popcon, SVS, Genki, KAF og AniManga (for at nævne nogen), men nærmere skelner mellem "Folk der nørder japanske tegnefilm" og "almindelige mennesker".

Derfor tror jeg, og jeg håber, at jeg tager fejl, at ovenstående kan skade hele miljøet og ikke kun J-popcon. Med andre ord, burde vi ikke støtte hinanden, fremfor at grine af hinandens fejl - for vi har dem sgu alle?

Naturligvis kan man også tillade sig, at kritisere, at folk ikke har forberedt sig grundigt. Isærdeles ikke, når man optræder ved et større event, som Sakura jo er. Men omvendt er der mange måder, at kritisere på - og konstruktiv kritik går altså bare lidt længere.

Lad mig også afslutningsvis sige, at jeg med denne tråd ikke forsøger, at udstille nogen. Jeg har selv mange gange ytret mig kritisk overfor meget i miljøet - og forsøger ikke hermed, at udstille mig selv som værende bedre - men dette har stadig givet mig stof til eftertanke.
www.gogonoter.dk


Tilbage til "Conventions"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster