Jeg vil lige starte med at fortælle, at jeg er en af SVScons hovedarrangører, men at dette er mine personlige meninger og opfattelser.
SsjGogo skrev:Personligt oplever jeg, at der er en manglende kommunikation mellem de respektive cons, herunder deres arrangører.
Kommunikationen kunne i hvert fald være bedre (som du nok også har læst på min blog ^^;). Personligt har jeg en i både Genki og J-Popcon, som kun er et telefonopkald væk, hvis der er noget, men den officielle kommunikationen halter.
SsjGogo skrev:Samtidig oplever jeg, at de kritiske røster der kommer ift. de respektive cons tit har andre arrangører som ophavsmænd.
Men de er måske også nærmest til at komme med kritikken, da de har forudsætningerne for det i kraft af deres egen arbejde med con-planlægning.
Det tror jeg, at du kan have ret i, men som du også nævner, så har andre arrangører flere erfaringer at trække på end den gængse condeltager. Jeg ved i hvert fald, at jeg ser på J-Popcon med andre øjne nu, end jeg gjorde i starten, da jeg ikke selv havde prøvet at lave en con. Jeg har fået en anden forståelse for det, selvom J-Popcon selvfølgelig er på en helt anden skala end SVScon er.
LiseR skrev:Hm.
Som sådan synes jeg ikke der er nogen konkurrence. Connerne kan hver deres ting og ligger til dels i hver deres landsdel.
Jeg vil give dig ret i, at connerne kan hver deres ting og egentlig har hver deres profil, men på trods af, at de er forskellige, har de meget samme publikum. Det er meget de samme, som kommer til connerne (og de mindre foreningsevents for den sags skyld også). Så ja, jeg vil mene, at der er konkurrence imellem connerne, da nogle skal vælge hvilke(n) de vil deltage i.
Hecko X skrev:Jeg tror potentialet der ligger i konkurrence er godt til en vis grad. Med sund konkurrence prøver connerne lige at toppe hinanden, og derved undgå man at det bliver ensformigt og kedeligt i længden.
Sund konkurrence burde give en con lyst til at forbedre og udvikle sig. Jeg kan da også huske, at mange håbede, at J-Popcon ville udvikle sig, da de fik konkurrence fra to nye conner. At J-Popcon nu ligger 3 måneder før SVScon i stedet for et halvt år, har da fået os mere op på tæerne, og vi vil da komme med en eller anden form for reaktion. Så i sidste ende, kan det være, at det gavner SVScon, at få mere konkurrence fra J-Popcon. Men det er svært at sige endnu, hvilken betydning det vil få.
Hecko X skrev:På den anden side kan det også nemt udvikle sig til at tingene bliver for personligt og at det derfor går galt.
Jeg tror tit, at det er her, det går galt. Nogle ser negative udtalelser om den con de arrangører, som negative udtalelser om dem personligt. Selvfølgelig ligger ens con og det arbejde man ligger i den, en meget nært. Så jeg forstår godt, at nogle kan være lidt nærtagende. Men begynder man direkte at gå efter personen og ikke connen, kan det ende meget galt. Folk kan gå og bære nag og så begynde at rette modangreb. Og så går det efter min mening over i mudderkastning og personangreb frem for konkurrence, hvilket nemt kan skade miljøet. Det kan nemlig nemt sprede sig og skabe unødvendig splid og modstand.
Så for at opsummere: Vejen frem er forbedret kommunikation, gode hensigter og sund konkurrence, efter min mening.