Anime og Manga miljøet i Danmark!?
: søn 3. jul 2011 12:06
Kære alle,
Jeg har efterhånden mødt adskillige mennesker, som beskæftiger sig med anime og manga miljøet i Danmark. Der har både været con-arrangører, tegnere, manga udgivere, website admins m.m.
En af de ting, som har forundret mig, og som jeg tit er blevet mindet om skyldes min uerfarenhed, er, hvor fragmenteret og konkurrencepræget miljøet er. Mange gange er det mig blevet påpeget, at jeg nok bare skulle acceptere, at sådan var tingene, og at man med tiden "lærte at forstå spillet".
Men siden jeg ikke har det store filter på, kan jeg med det samme konkludere, at det er mig noget bullshit. Dette miljø er for det første ret lille, og genren i sig selv er stadig, hvad mange ynder at kalde, underground. Med andre ord, så har vi dette lille miljø og denne genre tilfælles. Der må derfor eksistere en fællesnævner, som forbinder os alle, til trods for, at vi langt fra er en homogen gruppe. Måske er fællesnævneren anime og manga.
Jeg er naturligvis bevidst om, at konkurrenceånden i miljøet også skyldes visse ejerskabsfornemmelser man får, når man har opdaget en genre som er forholdsvis eksklusiv, og når man selv som menneske er lidt "anderledes". Jeg har selv fanget mig i at tænke, at anime og manga er noget, jeg har for mig selv, og måske kun ønsker for mig selv.
Det er dog, efter min ydmyge mening, en farlig tankegang, som ikke kun isolerer en selv, men også skader et meget skrøbeligt miljø. Det er netop, når man fokuserer på det sociale aspekt, at man opdager helt nye sider ved genren og samtidig får nogle venskaber og nogle menneskelige kvaliteter, man normalt ikke ville få.
Det kan være, at jeg er naiv, men jeg vil gøre mit, godt hjulpet af de mange herlige mennesker, som jeg har mødt i miljøet, for at komme dette til livs. Det kan være jeg fejler, men hvis man kan rykke tingene bare lidt, så har man også formået lidt.
Så tilgiv mig min søndags "wall of text", og skænk nogle tanker på dette.
Gogo.