Kære alle
Særligt på Danmarks Radio er der sat stort fokus på "ensomhed" - angiveligt et voksende problem i Danmark, som ifølge eksperterne fører en masse ondt med sig.
Jeg tænkte, om der var modige sjæle på AniManga, der vil fortælle om deres oplevelser med ensomhed - evt også om de har gjort noget specielt for at bekæmpe det.
Det kunne jo inspirere andre og generelt sætte fokus på problemet, hvis der er et?
Ensomhed
- Gintoki
- Happy-Gin
- Indlæg: 3357
- Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
- Køn: Mand
- Geografisk sted: Himmellegemet Jorden, nærmere placering KBH
Re: Ensomhed
En hobby er altid en god hjælp på ensomhed Selvom der er situationer hvor det kan være svært at have en hobby af en eller flere årsager
NYAN NYAN NYAN NYAN NYAN NYAN
http://nyan.cat http://www.nyanicorn.com/
Back once again for the renegade master, default damager, power to the people!
http://nyan.cat http://www.nyanicorn.com/
Back once again for the renegade master, default damager, power to the people!
- Mathias
- Missing-Nin
- Indlæg: 1269
- Tilmeldt: søn 13. jul 2014 20:09
- Køn: Mand
- Geografisk sted: Holsted - Sydjylland
Re: Ensomhed
Det kommer selvfølgelig helt an på hvilken slags ensomhed man slås med, hvad der bedst at gøre.
Familie og venner er en god ide at besøge, hvis du har et godt forhold til dem.
Det at chatte med andre over internettet kan også hjælpe, det er nok ikke så kraftfuldt som at mødes med andre, men det burde så også være mere overskueligt at gøre.
Men det vigtigste er nok bare at turde være sammen med andre og tage chancen for at møde nye mennesker, selvfølgelig lettere sagt end gjort, og kommer helt an på hvorfor du er ensom, om det er psykiske problemer eller du bare ikke kan finde nogen du vil være sammen med.
Så det er virkelig svært at håndtere, siden ensomhed for det meste gør en depressiv og forværrer depression, indtil man ikke føler at man kan noget.
Slås selv med angst som kan forhindre mig i at gøre mange ting så ved godt det ikke er så let bare at "Tage sig sammen.", men det bedste man kan gøre imod ensomhed er at være sammen med andre
Familie og venner er en god ide at besøge, hvis du har et godt forhold til dem.
Det at chatte med andre over internettet kan også hjælpe, det er nok ikke så kraftfuldt som at mødes med andre, men det burde så også være mere overskueligt at gøre.
Men det vigtigste er nok bare at turde være sammen med andre og tage chancen for at møde nye mennesker, selvfølgelig lettere sagt end gjort, og kommer helt an på hvorfor du er ensom, om det er psykiske problemer eller du bare ikke kan finde nogen du vil være sammen med.
Så det er virkelig svært at håndtere, siden ensomhed for det meste gør en depressiv og forværrer depression, indtil man ikke føler at man kan noget.
Slås selv med angst som kan forhindre mig i at gøre mange ting så ved godt det ikke er så let bare at "Tage sig sammen.", men det bedste man kan gøre imod ensomhed er at være sammen med andre
I am not childish! Do you honestly think a CHILD could afford all these plushies?
Re: Ensomhed
har oplevet så meget af det gennem det meste af mit liv og først da jeg fandt ud af jeg elskede sådan noget som mlp, cosplay og manga så fandt jeg mange grupper på facebook og var til cosplay walks, meetings og mange andre ting.
Fandt så mange venner og fandt ud af jeg var ikke alene om de her ting ^^
Fandt så mange venner og fandt ud af jeg var ikke alene om de her ting ^^
Re: Ensomhed
Tak for jeres input. Jeg har det meste af mit, heldigvis, været omringet af mennesker.
Dog havde jeg selv en periode - som 12-årig, hvor jeg blev total isoleret på en ny skole, jeg var startet på. Det skyldes min baggrund (er oprindelig fra Bosnien), og deres forældre havde advaret dem imod - at lege med "perkeren".
Jeg blev ikke mobbet, men blot lukket ude - men jeg fandt en del hygge i at opfinde mine egne lege, og så cyklede jeg til nabobyen, hvor jeg fandt nye bekendtskaber. Det kræver dog at man er proaktiv - hvilket bestemt ikke altid er nemt.
Det er aldrig let med ensomhed, men internettet har lettet en del.
Dog havde jeg selv en periode - som 12-årig, hvor jeg blev total isoleret på en ny skole, jeg var startet på. Det skyldes min baggrund (er oprindelig fra Bosnien), og deres forældre havde advaret dem imod - at lege med "perkeren".
Jeg blev ikke mobbet, men blot lukket ude - men jeg fandt en del hygge i at opfinde mine egne lege, og så cyklede jeg til nabobyen, hvor jeg fandt nye bekendtskaber. Det kræver dog at man er proaktiv - hvilket bestemt ikke altid er nemt.
Det er aldrig let med ensomhed, men internettet har lettet en del.
www.gogonoter.dk
- Spreeunit
- Badeand
- Indlæg: 280
- Tilmeldt: man 22. okt 2012 18:13
- Køn: Kvinde
- Geografisk sted: Valhalla
Re: Ensomhed
Ensomhed har fyldt det meste af mit liv. Det udviklede sig til en meget svær depression da min mor flyttede fra mig tilbage i 2010. Så var jeg nødsaget til at bo nogle andre steder indtil jeg fik en lejlighed igennem min far. Ja det var rart at få sit eget og stå på egne ben lige i starten men det holdt ikke længe før det virkelig kom over mig. Foruden ensomhed har jeg også Angst for en masse ting og er associal og det med at møde nye mennekser skræmmer stadig selv den dag i dag. Ville ønske det var noget man voksede fra efterhånden men som andre har sagt, jeg bør nok søge proffesionel hjælp til det. Jeg synes bare når det gælder "offentligt og Betaling" så virker det lidt overfladisk og ikke ægte.
Så er der jo muligheden for at snakke med andre, men jeg tør bare ikke. For det meste føler jeg at jeg slæber min byrde og bekymringer over på dem også, så de måske for det skidt, og det kan jeg ikke li ud over det så har jeg ikke følt rigtig nogle vil sådan rigtig lytte. Du ved, bare være den bamse der sidder stille og lytter uden og sige noget, men bare er der. Når jeg først for det indrykt af at når jeg snakker med en person og de så ikke rigtig hører efter hvad jeg siger eller ignorer mig, så er det svært at kunne sige den slags til personen.
Omen når alt det så er sagt, så her inden for det sidste år, det med ensomhed, det er der ikke så meget af mere hvilke jeg er super taknemlig og virkelig glad for!
selvfølgelig kæmper jeg stadig lidt med ensomhed og alt det andet men bare det at få en lille besked en gang imellem hjælper rigtig meget, uanset tidspunkt Uden mit murmeldyr så tror jeg nok dengang for et år siden, starten af 2014 så havde jeg nok gjort noget ikke så smart og dumt,
Så er der jo muligheden for at snakke med andre, men jeg tør bare ikke. For det meste føler jeg at jeg slæber min byrde og bekymringer over på dem også, så de måske for det skidt, og det kan jeg ikke li ud over det så har jeg ikke følt rigtig nogle vil sådan rigtig lytte. Du ved, bare være den bamse der sidder stille og lytter uden og sige noget, men bare er der. Når jeg først for det indrykt af at når jeg snakker med en person og de så ikke rigtig hører efter hvad jeg siger eller ignorer mig, så er det svært at kunne sige den slags til personen.
Omen når alt det så er sagt, så her inden for det sidste år, det med ensomhed, det er der ikke så meget af mere hvilke jeg er super taknemlig og virkelig glad for!
selvfølgelig kæmper jeg stadig lidt med ensomhed og alt det andet men bare det at få en lille besked en gang imellem hjælper rigtig meget, uanset tidspunkt Uden mit murmeldyr så tror jeg nok dengang for et år siden, starten af 2014 så havde jeg nok gjort noget ikke så smart og dumt,
~Avatar created by me~
Re: Ensomhed
Ensomhed er en sjov størrelse.. Men nu hvor vi sidder sammen i denne virtuelle rundkreds, vil jeg da gerne kaste et par ord med på egen af egen erfaring.
Ensom er aldrig noget jeg har følt før. Da jeg var barn var jeg nærmest over-social, og det eneste tidspunkt jeg var alene var da jeg sov, men jeg lærte mig derfor heller ikke selv at kende deraf. I teenage-årene trak jeg mig langsomt tilbage fra det der var den gængse tone, dvs. fest og druk hver weekend, og foretrak i stedet nogle af mine mange interesser, som desværre er meget baseret på solo-aktiviteter og havde nok fået en "overdosering" som yngre mht. socialitet. Jeg havde dog enkelte, men gode venner, og var også social til sport osv. Flyttede hjemmefra da jeg var 19 år sammen med en kæreste, men vi groede desværre nok nærmest sammen, og efter 6½ år endte det med et brud i sensommeren sidste år. På dette tidspunkt havde jeg dog formået at skubbe stort set alle venner fra mig nogle få fra barndommen af, og jeg finder mig nu i en situation hvor jeg, til trods man siger at man "ens egen bedste ven", prøver at skyde mine følere ud og på bedste vis åbne mig for omverdenen. Jeg er ikke super god til at bibeholde dybe venskaber af en eller anden grund, og derfor snakker jeg egentlig ikke så meget om dybereliggende følelser osv. med så mange.
Men hvad er ensomhed så? Well, man kan søge sociale egenskaber i mange mennesker - fx. familie. Det er måske mig der er vokset fra det, men kan på ingen måde forestille mig at faktisk "snakke" med mine forældre, mere end bare det overfladiske halløj man har med en nabo, for det eneste vi nok kan mødes på samme bølge på, er den DNA-streng vi er skabt af.
Så ja, har jeg oplevet ensomhed? Jeg er nok midt i dybet pt., og kan ikke rigtig føle glæde i noget for tiden. Hvad gør man så for at bekæmpe det? Jeg kom tilbage til Animanga, det var da en start, ligeså som jeg også er begyndt at skrive på andre foraer hvor jeg deler intresse, måske snakke med kollegaer (men igen kun overfladisk), men jeg ved ikke hvordan man skulle kunne bekæmpe ensomhed?
Jeg, ligesom Spreeunit, har og tænker ofte ikke så smarte og dumme tanker, men det værste ved ensomhed/depression er at når man står i det, er der få veje ud. Måske tid er en faktor, selvfølgelig, og andre der hiver og trækker i en, måske at skrive på foraer fra tid til anden, men jeg kender faktisk ikke nogen rigtig god metode på at bekæmpe ensomhed.
For at der ikke skal komme for mange "virtual trolls"/"haters" på banen, er ovenstående bestemt ikke skrevet for at folk straks skal få medlidenhed osv., men jeg syntes faktisk det er en rigtig god tanke/debat at dele herinde, netop fordi så mange måske har oplevet det, netop grundet den lidt mere specielle interesse for anime og manga.
Ensom er aldrig noget jeg har følt før. Da jeg var barn var jeg nærmest over-social, og det eneste tidspunkt jeg var alene var da jeg sov, men jeg lærte mig derfor heller ikke selv at kende deraf. I teenage-årene trak jeg mig langsomt tilbage fra det der var den gængse tone, dvs. fest og druk hver weekend, og foretrak i stedet nogle af mine mange interesser, som desværre er meget baseret på solo-aktiviteter og havde nok fået en "overdosering" som yngre mht. socialitet. Jeg havde dog enkelte, men gode venner, og var også social til sport osv. Flyttede hjemmefra da jeg var 19 år sammen med en kæreste, men vi groede desværre nok nærmest sammen, og efter 6½ år endte det med et brud i sensommeren sidste år. På dette tidspunkt havde jeg dog formået at skubbe stort set alle venner fra mig nogle få fra barndommen af, og jeg finder mig nu i en situation hvor jeg, til trods man siger at man "ens egen bedste ven", prøver at skyde mine følere ud og på bedste vis åbne mig for omverdenen. Jeg er ikke super god til at bibeholde dybe venskaber af en eller anden grund, og derfor snakker jeg egentlig ikke så meget om dybereliggende følelser osv. med så mange.
Men hvad er ensomhed så? Well, man kan søge sociale egenskaber i mange mennesker - fx. familie. Det er måske mig der er vokset fra det, men kan på ingen måde forestille mig at faktisk "snakke" med mine forældre, mere end bare det overfladiske halløj man har med en nabo, for det eneste vi nok kan mødes på samme bølge på, er den DNA-streng vi er skabt af.
Så ja, har jeg oplevet ensomhed? Jeg er nok midt i dybet pt., og kan ikke rigtig føle glæde i noget for tiden. Hvad gør man så for at bekæmpe det? Jeg kom tilbage til Animanga, det var da en start, ligeså som jeg også er begyndt at skrive på andre foraer hvor jeg deler intresse, måske snakke med kollegaer (men igen kun overfladisk), men jeg ved ikke hvordan man skulle kunne bekæmpe ensomhed?
Jeg, ligesom Spreeunit, har og tænker ofte ikke så smarte og dumme tanker, men det værste ved ensomhed/depression er at når man står i det, er der få veje ud. Måske tid er en faktor, selvfølgelig, og andre der hiver og trækker i en, måske at skrive på foraer fra tid til anden, men jeg kender faktisk ikke nogen rigtig god metode på at bekæmpe ensomhed.
For at der ikke skal komme for mange "virtual trolls"/"haters" på banen, er ovenstående bestemt ikke skrevet for at folk straks skal få medlidenhed osv., men jeg syntes faktisk det er en rigtig god tanke/debat at dele herinde, netop fordi så mange måske har oplevet det, netop grundet den lidt mere specielle interesse for anime og manga.
Dette indlæg er officielt sponsoret af Thomaz - because you're worth it
Re: Ensomhed
Det er aldrig rart, at skulle genfinde sig selv efter er langvarigt forhold.
Af bitter erfaring føles det som, at man skal redefinere sig selv som menneske, og tit skal man starte på bunden.
Jeg håber dog at du ved - at du på AniManga er blandt ligesindede, skæve eksistenser - og jeg håber du vil gøre brug af vores trivselsordning og komme til et event.
Af bitter erfaring føles det som, at man skal redefinere sig selv som menneske, og tit skal man starte på bunden.
Jeg håber dog at du ved - at du på AniManga er blandt ligesindede, skæve eksistenser - og jeg håber du vil gøre brug af vores trivselsordning og komme til et event.
www.gogonoter.dk
- supergummibear
- Jonin
- Indlæg: 343
- Tilmeldt: tors 8. mar 2012 23:19
- Køn: Kvinde
- Geografisk sted: Et sted i verden
Re: Ensomhed
Manner bliver jo helt inspireret af alle de søde og meget ærlige mennesker her på animanga, så jeg vil prøve også at være ærlig uden alt lyde at for meget som en attention whore (indlæget er ganske som det plejer at være meget langt undskylder på forhånd, må tage mig sammen og komme på begrænsnings kursus )
Spoiler: vis
I´m not Crazy. I´m just upset because my imaginary friend is mad and won't talk to me
Hvem er online
Brugere der læser dette forum: Ingen og 64 gæster