Hvorfor rejser vi?

Al den diskussion der ikke passer ind andre steder postes her. Har du bare brug for at snakke med nogen så prøv vores chat.
Brugeravatar
Willow
Jonin
Jonin
Indlæg: 218
Tilmeldt: tirs 17. jan 2012 15:48
Køn: Kvinde

Hvorfor rejser vi?

Indlægaf Willow » fre 6. nov 2015 15:03

Det er måske lidt upræcist, men lad mig uddybe.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg af og til tager til Kina. Når jeg kommer hjem til Danmark igen til Januar, har jeg været sammenlagt i Kina 1.5 år. Jeg har tænkt lidt over, hvad der gør, at nogen rejser fra Danmark, imens andre bliver hjemme. Selvfølgelig ved jeg godt, at alle ikke har økonomien til det, men for mange handler det også om, at de ingen udetrang har. At de ikke vil forlade deres netværk. At de simpelthen bare holder af Danmark. `

Jeg ved, at forummet engang var besøgt af folk, der havde boet i Japan af kortere eller længere tids varighed, så lad os dele erfaringer. Jeg er nysgerrig, lad mig høre om jer.

Har du planer om at rejse til udlandet i længere tid? Hvorfor, hvorfor ikke?

Hvis du har boet i udlandet, ville du så overveje at tage ud igen? Og hvis du allerede bor ude, har du så planer om at komme tilbage til Danmark?

Jeg har det selv sådan, at jeg savner Kina, når jeg er i Danmark. Men når jeg er i Danmark savner jeg Kina. Jeg er rigtig Københavnerpige, og da jeg var yngre, troede jeg som så mange andre, at København var hele verdenen. Men efter at have oplevet Kina, følte jeg pludselig at afstande og geografi var en helt anden størrelse. Det har gjort min verden større, og mindre på samme tid. På den ene side har jeg lært, at mine rigtige venner stadigvæk er der, når jeg er tilbage. At hvis afstand får os til at vokse fra hinanden, ville vi nok alligevel gøre det. Men samtidig mærker jeg også et savn efter mit netværk og min tryghed, både i Århus og i Kina.

Jeg føler ingen lede ved Danmark, snarere føler jeg mig heldig at være født i et land med så mange muligheder. Men samtidig føler jeg også Danmark er småt. I Beijing vender jeg mig hurtigt til tempoet, jeg elsker, at der er så meget, jeg ikke ved og ikke kender.

Men altså, jeg kan altid uddybe mere. Skal i allesammen til Japan og udleve jeres animedrømme? Eller opfylder Danmark jeres behov?

Jeg kan se fordele i begge dele.
Og nu skal jeg finde på et eller anden originalt og humoristisk i håbet om at fange din interesse, ikke sandt? ... Hvilket pres D:

Brugeravatar
Tanerion
Missing-Life
Missing-Life
Indlæg: 2362
Tilmeldt: tors 17. nov 2011 20:45
Køn: Mand
Geografisk sted: 62°00'N on an island beneath the stars

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf Tanerion » fre 6. nov 2015 17:50

Willow skrev:Jeg har det selv sådan, at jeg savner Kina, når jeg er i Danmark. Men når jeg er i Danmark savner jeg Kina.

Du byttede godt nok om på rækkefølgen men de to udtalelser betyder stadig det samme (et lille Freudian slip måske?) :3

Men zurück zum thema: Jeg har det godt herhjemme og kunne godt leve med det hvis jeg aldrig forlod landet igen da jeg er god til at "skabe" nye oplevelser. Men hvis jeg skal ud at rejse skal det være noget helt særligt (gider for eksempel ikke kedelige turistture sydpå). Tager gerne på eventyr helt alene væk fra de normale turistlokationer. Hvis jeg for eksempel skulle til Japan ville jeg være mere interesseret i alle andre steder end storbyerne.
Er også mere interesseret i at møde nye folk end at se noget nyt.

Nu hverken bor jeg i Danmark eller er derfra men jeg håber svaret stadig er godtaget :)
Clarissa: Well yeah...but it just sounds scary, even if you say it's not supposed to hurt. You and your damn logical thinking.
vinamara: Tanerion is doubtlessly an Otaku who's obviously more than qualified! (and yes, this is something to be proud about)
Arni!: Tanerion, tú ert so ókul, at tú ert kul!

Brugeravatar
JoaCHIP
Mahoutsukai
Mahoutsukai
Indlæg: 1972
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Kontakt:

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf JoaCHIP » fre 6. nov 2015 18:01

Hvis ikke det var for japanernes vanvittige arbejdsmoral og min egen dovenskab, så var jeg nok flyttet derover for længst. Brasilien kunne jeg faktisk også rigtigt godt lide. Det var så nemt at falde i snak med folk. I det hele taget er det som om jeg hører til længere syd på end Danmark. Det kan jeg mærke på mange forskellige måder.

Og jeg er ikke typen der får hjemvé, så jeg ville nok ikke komme hjem igen.
RYST OG NYD!

Brugeravatar
Manna
Missing-Nin
Missing-Nin
Indlæg: 1039
Tilmeldt: man 1. okt 2012 17:52
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Sjælland

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf Manna » fre 6. nov 2015 22:33

Da jeg var barn boede jeg 2 år i Belgien med mine forældre, men eftersom jeg ikke selv havde så meget indflydelse, ved jeg ikke hvor meget det tæller :P
Jeg har altid holdt af at rejse, og misundt min mor der har været på forretningsrejser rundt om i verden. Jeg skal til USA her til maj, i 3-4 uger, og det er nok det længste jeg kommer til at rejse.
Jeg kunne godt finde på at bo i udlandet, men det vil dels kræve at jeg kan tvinge min kæreste til at forlade landet, hvilket var svært nok bare for en uges ferie i Jylland, så jeg tror ikke på at det kommer til at ske :D
~Queen of the night~

Kiwi
Kage
Kage
Indlæg: 760
Tilmeldt: fre 6. maj 2011 20:00
Køn: Mand
Geografisk sted: Vordingborg, Sydsjælland

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf Kiwi » lør 7. nov 2015 08:36

I efterårs ferien var jeg i Italien og boede i en lille B&B (Cherry Cat Inn, kan varmt anbefales) i bjergene udenfor Bologna. Det var en stor oplevelse, men jeg må indrømme at jeg er glad når turen går nordpå igen.

For mig handler det nok om den tryghed mit netværk giver mig. Der er selvfølgelig ens familie og venner, men selve lokalområdet spiller også en stor rolle.
Jeg nærmer mig de fyrre år, og jeg har tilbragt langt det meste af tiden på Sydsjælland og Nordfalster. Selvom jeg har masser af gode ferieminder og oplevelser fra andre steder, vil de fleste af mine minder altid være knyttet til dette område.
Kort sagt: Det her er mit hjem. Selv når jeg har været på ferier spækket med oplevelser og søde mennesker har jeg savnet det.

Samtidig må jeg nok indrømme at "hvis venskabet løber ud i sandet, ville det sikkert være sket alligevel" ikke er entydigt sandt. Hvis en nær ven rejser til udlandet, og du imellem tiden blive gift, får barn eller bare lever dit liv. Kan det være ret svært pludselig at lave plads til en person man ikke har set i flere år.

Om ovenstående skyldes opdragelse, sind eller gener, ved jeg ikke.
Min fars ene lillebror har fem børn (mine kusiner og fætre), af disse bor den ene permanent i Amerika, den anden i Mexico, den tredje er i den Dominikanske Republik ni måneder om året. Den fjerde bode i Gambia i en længere periode, men er nu tilbage i Danmark og forventer ikke at rejse igen foreløbig da han er blevet far. Den femte? Han er ikke blevet atten endnu, så han har kun været rundt og besøge de andre.

Brugeravatar
Gintoki
Happy-Gin
Happy-Gin
Indlæg: 3353
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: Himmellegemet Jorden, nærmere placering KBH

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf Gintoki » lør 7. nov 2015 09:57

JoaCHIP skrev:Hvis ikke det var for japanernes vanvittige arbejdsmoral og min egen dovenskab, så var jeg nok flyttet derover for længst. Brasilien kunne jeg faktisk også rigtigt godt lide. Det var så nemt at falde i snak med folk. I det hele taget er det som om jeg hører til længere syd på end Danmark. Det kan jeg mærke på mange forskellige måder.

Og jeg er ikke typen der får hjemvé, så jeg ville nok ikke komme hjem igen.

Hvad med Berlin? Det er mere syd på :P
Billede NYAN NYAN NYAN NYAN NYAN NYANBillede

http://nyan.cat http://www.nyanicorn.com/

Back once again for the renegade master, default damager, power to the people!

Brugeravatar
M.Mikkelsen
Chunin
Chunin
Indlæg: 117
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:53
Køn: Mand
Geografisk sted: Okinawa

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf M.Mikkelsen » søn 29. nov 2015 04:47

Det er et ganske udmærket spørgsmål der har forskellige svar i forskellige kontekster. Første gang jeg boede i udlandet var fra fra 2011-2012, hvor jeg tilbragte min tid i Fukuoka-ken (Kyushu, Japan). På daværende tidspunkt var jeg lige blevet færdig med min bachelor og følte et behov for at lave noget helt andet inden jeg gik videre med mine studier. Da jeg længe har haft en interesse for Japan og et ønske om at lære japansk faldt valget på Japan. Så i dette tilfælde var det en blanding af interesse i det land jeg flyttede til og et behov for at tage en pause fra min hverdag i Danmark, at opleve noget andet.

Nu er jeg så i Japan igen, men denne gang Okinawa som på mange måder er lidt forskelligt fra hovedlandet. Denne gang er årsagen dog noget anderledes og tidshorisonten en del længere. I løbet af mit speciale besluttede jeg mig for at jeg gerne ville fortsætte mine studier med en PhD, men der var ikke så mange muligheder i Århus. Så jeg besluttede mig for også at kigge i udlandet og siden jeg generelt fandt min tid i Japan behagelig og stadig følte at jeg gerne ville forbedre mit Japanske var det naturligt at overveje Japanske universiteter. Det viste sig sig at være noget besværligt at søge ind på de fleste japanske universiteter (administrativt etc.), men en professor i Århus foreslog at jeg skulle kigge på en ny forskningsinstitution Okinawa Institute of Science and Technology Gradutae University hvor han kendte en professor.

Det gjorde jeg så, optagelesprocessen viste sig at være noget mere medgørlig/simpel og siden jeg befinder mig på Okinawa nu kan I nok regne ud at det lykkedes for mig. Men dette sted er ikke så japansk igen, da det er en meget international forskningsinstitution med over halvdelen af studerende og forskere fra andre lande (omkring 40-50 forskellige lande er repræsenteret) og det officielle sprog er engelsk. Så ikke så mange muligheder for at forbedre mit Japanske som jeg havde håbet. :P Instituitionen et bevidst forsøg fra den japanske regering på at internationalisere det japanske forskningssamfund og skabe et internationalt forskningsinstittut.

Jeg regner med at tilbringe de næste 4-5 år her. Jeg er selvfølgelig ked af at være væk fra Danmark, min famillie og venner i så lang tid, men på den anden side er dettte et virkelig stimulerende miljø, hvor jeg kan snakke med folk fra hele verdenen men samtidig befinder mig i Japan, hvilket betyder virkelig god mad f.eks. og et baggrungssamfund jeg synes det er sjovt at bevæge mig i. Når jeg en gang i mellem kommer derud, tilbringer det meste af min tid på campusområdet, det et lidt af et parallelsamfund desværre. Derudover giver stedet mig selvfølgelig rig mulighed for at forske i interessante emner i samarbejde med interessante og smarte mennesker fra hele verdenen.

Så denne gang er det en blanding af pragmatik og lyst, pragmatik i den forstand at jeg fandt en god PhD position her. Hvis f.eks. den gruppe jeg lavede mit speciale ved havde haft penge til at ansætte en PhD studerende, var jeg nok blevet i Århus.

Jeg tror ærlig talt det bliver lidt svært at komme tilbage til Danmark efter at havde tilbragt så mange år i et så internationalt miljø, men på den anden side er jeg dog rimlig sikker på at jeg gerne vil flytte tilbage til Danmark i sidste ende. Det er trods alt der jeg føler at mit virkelige hjem er.

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5630
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf SsjGogo » man 30. nov 2015 12:00

Interessant indlæg M.Mikkelsen. Jeg fandt det altid spændende, at folk havde så meget mod til at sige farvel til alt det "de kender" og så begive sig på sådan en eventyr.

Hvis jeg må spørge så personligt/intimt, hvilke tanker gjorde du dig/ gør du dig ift. familie, forhold m.v.?

Personligt kom jeg jo til DK som 7-årig, så jeg fandt et nyt hjem her. Jeg havde i nogle år en drøm om, at bo og arbejde på Grønland - men det er sat på standby, nu hvor der er kommet familieforøgelse derhjemme. Måske man om nogle år kan prøve igen.

Modsat mange her har jeg dog ingen drømme om at bo i Japan, som synes mig meget fjern og at jeg nok fejlagtig tror, at livet i Japan nok ikke er helt som i anime! :D Jeg ville dog elske at besøge landet og opleve det.
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
M.Mikkelsen
Chunin
Chunin
Indlæg: 117
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:53
Køn: Mand
Geografisk sted: Okinawa

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf M.Mikkelsen » søn 20. dec 2015 15:20

Jeg beklager ventetiden for svar, som i nok kan se har jeg rigtig travlt med at studere her på Okinawa. :P
Billede

Når jeg snakker om famile mener jeg mine forældre og min søster. Jeg kommer naturligvis til at savne dem, nok specielt min søster, men vi kan jo snakke sammen over Skype og de vil stadigvæk være her i fremtiden. Men det var helt klart noget jeg overvejede før jeg tog af sted og til modsætning af sidste gang jeg tog til Japan, hvor det kun var for et år, så var det ikke en helt nem belsutning denne gang. Heldigvis (i denne sammenhæng, måske ikke ellers :p), så havde jeg ikke noget fast parforhold inden jeg tog afsted, jeg tænker at det ikke er muligt at fastholde et sådant over en 5.år periode hvis man drog af sted alene. Der er dog nogle af de andre studerende der har taget deres kone/mand med herned, så det er ikke fuldstændig umuligt.

På en måde er det mere presserende med venner end famillie. Familie ved man at man nok skal holde kontankten til, hvorimod det kan være en del sværere med venner. Så det var nok en af de ting der vægtede tungest. Men i sidste ende følte jeg at de spændende muligheder overskyggede bekymringerne, at jeg kunne få mange nye venner hernede, og at jeg omend ikke andet nok skulle kunne genoptage gamle venskaber når jeg kommer tilbage.

Brugeravatar
Shadari
Velkomst Komitéen
Velkomst Komitéen
Indlæg: 4287
Tilmeldt: tirs 16. apr 2013 16:13
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Nørre Asmindrup

Re: Hvorfor rejser vi?

Indlægaf Shadari » søn 20. dec 2015 18:50

Rejser så jeg kan opleve noget spændende og købe fede ting :)
Growing up means admitting you're getting old . That's like welcoming death . And While i don't fear death , i don't welcome it either . I will never " Grow up "

- Kazuma Torisuna

Billede


Tilbage til "Off Topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster