Et lidt diffust topic, men lad mig se... jeg skammer mig ihvertifald ikke over noget. Men hvad jeg nævner af hobbyer overfor folk, kommer virkeligt an på hvem jeg står og taler med. Jeg har som regel en fornemmelse for, om folk vil forstå ting som anime og manga, eller om jeg skal nøjes med at fiske mere jordnære emner op af kurven, og derved slippe for en længere forklaring af diverse begreber, som til syvende og sidst måske blot bliver smidt væk med en bemærkning a'la "du er mærkelig". For så er det spild af tid.
Og for at svare på noget andet i dit indlæg, så ville jeg aldrig sige at jeg kunne lide "japansk populærkultur", for det er jo netop ikke pop der interesserer mig. Jeg håber da ikke at nogen render rundt og påstår at "al anime er pop"? Okay, det meste er måske (hej Naruto og Attack on Titan), men f.eks. MindGame eller Tokyo Godfathers vil jeg bestemt ikke kalde for pop. Og hvad er jeg ellers glad for i Japan? Deres whisky, deres tilgang til grafisk design og billedkomposition (både nyt og gammelt), deres klassiske musik (med koto og shamisen og den slags) osv., og er det "pop"? Nej vel?
Så jeg kan forstå at man ikke altid bringer emnet op overfor alle og enhver. Det er kun naturligt. Men det bør være ud fra en forståelse af, hvornår modparten rent faktisk er interesseret eller ej, og ikke fordi man skammer sig. For man bør ikke skamme sig over sine hobbyer. Faktisk ville jeg skamme mig, hvis jeg ingen hobbyer havde, for så er man da et tomt menneske - et menneske som netop har smidt alt for meget af det indre barn væk. Og dét ville være en ting man godt kunne skamme sig over at have forladt.
For nu at citere en anime:
"En voksen er bare et barn der er blevet tosset".
