Det er fandme rigtigt. Og det er meget forskelligt om folk har overskud til at vedligeholde lidt af den frihed efter de har fået børn eller ej. Nu er jeg jo i en alder hvor mange af mine venner netop har fået børn, og der er nogen der stadigvæk præsterer at holde deres oprindelige tilværelse i live. Måske ikke fuld damp, men nok til at man husker hvem de er... og måske også at de
selv husker hvem de er.
Og er der andre der bare forsvinder 100% fra omverdenen, kun taler på facebook med andre der også har børn i samme alder, og aldrig mere kommer til koncerter med deres yndlingsband, eller tager ud og får en øl med de gamle venner en gang imellem.
Jeg er sikker på at det er en fantastisk oplevelse at få børn og stifte familie, men jeg synes det virker som om nogen giver afkald på ganske meget. Måske skyldes det manglende overskud (hvilket jeg har fuld forståelse for)... eller måske er det måske mere en forestilling om at det måske kunne gå galt, hvis man lavede lidt for store planer. Altså en lidt mere instinktiv og biologisk betinget frygt, og i så fald synes jeg det er lidt synd.
Hvis man bliver forælder, tror jeg det er vigtigt at huske sig selv. Hvis forældrene har det godt, har børnene det som regel også godt. Kedsomhed, afsavn og socialt cølibat er ikke godt for livskvaliteten.
PS: Jeg har ikke selv børn, og aner ikke hvad jeg taler om, så tag det med et gran salt.