Spreeunit skrev:Jpopcon har valgt at fjerne Artists Alley nu? og at de ikke gider at svare når man skriver til dem. Jeg vil godt vide hvorfor og hvorledes og alt det andet men jeg må nok se det i øjnene at inkompetente mennesker er ordet jeg skal kigge efter.
Desværre er realiteten nu at det eneste sted i kbh til den slags er Genki, som jeg ikke er meget for at støtte på nogen måder, overhovedet.
*sighs*
Spree, der er nyt om artist alley på deres hjemmeside nu, her er fra fb
".: Artist Alley 2018 Ansøgning! :. (English below)
Vi ved, at I ivrige kunstnere har ventet med stor spænding på denne nyhed, og vi beklager meget den lange ventetid, der har været. Trods de tekniske udfordringer vi har haft, så kan vi nu endelig melde ud, at den officielle ansøgning til dette års J-Popcon Artist Alley vil åbne fredag d. 2 marts kl 10:00.
For at kunne ansøge om en plads i Artist Alley, skal man have købt en weekendbillet til J-Popcon 2018, og så vil man via dette link på J-Popcons hjemmeside kunne ansøge om plads, når vi åbner for vores IT system.
Det er meget vigtigt, at I læser vores opdaterede FAQ, da der er nogle væsentlige ændringer fra de tidligere år, f.eks. har vi indført et 200 kr depositum, som hver enkelt person skal betale, når I er blevet godkendt, før I kan få lov til at vælge jeres bordplads.
Eftersom vi også har et begrænset antal borde (med plads til lidt over 100 artister), så vil man først være garanteret en plads, når ens fulde tilmelding er korrekt udfyldt og godkendt af Artist Alley’s staff. I den mail, som artisterne vil modtage, når de er blevet godkendt, vil der være instrukser til, hvordan man betaler depositummet til Artist Alley via bankoverførsel.
I kan læse den opdaterede FAQ via dette link:
https://j-popcon.dk/da/pages/256-faqDet er stadig muligt at blive forud-godkendt ved at sende os en mail på
artistalley@j-popcon.dk, hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens materiale er tilstrækkeligt til at kunne få en plads i dette års Artist Alley.
Husk dog, at dette IKKE er den officielle ansøgning og selv, hvis man er blevet godkendt på forhånd via email, så skal man stadig tilmelde sig via det officielle system på lige fod med alle andre.
Kun sådan sikrer I jer 100% en plads, plus så kan vi også være helt sikre på, at vi har alle de oplysninger fra jer af, som vi skal have.
Vi ser frem til at se alle de gamle og nye ansigter og glæder os til at lave endnu et super fed Artist Alley sammen! \(^o^)/"