Interview med Hecko X - manden bag Genki!

Her kan du indsende relevante nyheder, interviews og artikler.
Vil du være frivillig journalist for Animanga.dk tjek her.
Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Interview med Hecko X - manden bag Genki!

Indlægaf SsjGogo » ons 10. dec 2014 10:18

Kære alle,

AniManga.dk har haft fornøjelsen af at interviewe Victor, også kendt under navnet Hecko X, som i 2014 overtog kontrollen med Genki.

Billede


I de sidste par måneder har der været meget fokus på Genkis økonomiske situation, hvilket udsprang fra nogle uheldige sager med parter, som ikke følte, at de fik deres betaling til tiden. Hvordan er den økonomiske situation nu og hvad er planen for at få sorte tal på regnskabet?

Da jeg overtog Genki var gælden i runde tal 410.000 DKK, så rimelig dybt i det røde. Mens jeg gennemgik de tilgængelige regnskaber for 2014, noterede jeg dog, at omsætningen skam var ganske fornuftig, men at udgifterne var helt ude i skoven.

Havde udgifterne været kontrolleret bedre, så er min vurdering at Genki 2014 faktisk kunne have fået et ganske pænt overskud. Af kontraktuelle årsager kan jeg dog ikke være mere specifik end dette.

Planen er derfor ganske ligetil: Følg det simple princip af "lade være med at bruge penge man ikke har", og kontroller udgifterne. Alle potentielle udgifter bliver derfor splittet op i nice-to-have og need-to-have, og så yderligere i hvor meget man får ud af indskuddet.

Billede

Hvordan er organisationen opbygget nu, og er det en kommerciel con i den forstand at virksomheden bag skal tjene penge til ejerne?

Strukturmæssigt har connen ikke ændret sig - der er et hieraki af:
Frivilige hjælpere >> holdledere >> teamledere >> administrerende ledere >> Overordnet leder (mig)

Connen er ligeledes ejet af en virksomhed, præcis som den har været de sidste 2-3 år. Strukturen her er følgende:
Jeg er administrerende direktør for et holdingselskab >> Holdingselskabet ejer et driftselskab >> Driftselskabet ejer Genki.

Driftselskabet er non-profit, så jeg trækker ikke løn eller får penge i egen lomme fra Genki - Ejerne for derved ikke en øre. Alle penge går udelukkende til connen og til de administrative omkostninger der er i forbindelse med virksomheden der ejer Genki, for at sikre at Genki kan fortsætte. Disse administrative omkostninger kan dog trækkes fra i skat, og er derfor ikke en meromkostning for connen.

Holdingselskabet er der kun i tilfælde af at jeg ønsker at starte nye virksomheder op i fremtiden, som jeg rent faktisk kan tjene penge på, så jeg ikke blander Genkis finanser samme med andre ting - Genkis penge skal kun gå til at kunne holde Genki.

Billede

Hvorfor gik du ind i Genki igen efter, at have forladt den for år tilbage, i en periode, hvor kritikken haglede over arrangørerne?

Jeg forlod Genki på grund af "creative differences", som man vist siger i filmverdenen. Med det sagt, så var Genki stadig min baby.

Jeg var jo med til at starte Genki op i tilbage i 2009, og sørgede for at den var en succes i de år jeg var der, så følte mig stadig ret knyttet til den. Sådan har de øvrige originale stiftere det sikkert også.

Med det sagt, så havde jeg det fint med at overlade Genki til andre, og lade dem køre deres eget show, men at se Genki få sit navn trukket i søllet på grund af udestående debitorer eller andre problemer, der kunne havde været løst på 5 minutter efter man blev gjort opmærksom på det, men hvor intet skete, bragte mit pis i kog.

Derfor besluttede jeg at træde ind og rette op på mange af fejlene. Blandt andet blev en sag med en udestående debitor, der havde kørt i 2 år, løst 8 timer efter jeg trådte ind igen.

Dog fik jeg ikke den administrerende stemme som jeg blev lovet, hvilket gjorde at jeg kun havde en meget lille mulighed for at rette op på mange andre ting også.

Havde det ikke været lettere bare at lade connen gå konkurs og så starte en ny op?

Lettere nej, men helt sikkert billigere.

Havde jeg lade den gå konkurs havde jeg mistet rigtigt meget i brand-værdi (hvilket nok er svært at tro), og jeg ville være tvunget til at starte langsomt op, mens jeg konkurrede ikke kun med J-Popcon og et måske stadig eksisterende Genki, men også med alle de mindre conner. Det ville have taget år at nå op i den størrelse som jeg med det samme kunne komme op i, ved bare at overtage Genki.

Synes desuden også det ville være et ekstrem douche move mod de udestående debitor, at de aldrig fik deres penge.

Du har tidligere luftet tanker om en "voksen-con", går du stadig med planer om det eller forsøger du nu mere at inkorporere de ideer ind i Genki på en anden måde?

Planerne er sat på pause for nu. Der er en kæmpe omvæltning i den administrative struktur i Genki, for ikke at nævne en hel masse juridiske ting, som der aldrig blev taget sig af tidligere, hvilket allerede signifikant har forsinket mange af mine planer (bureaukratiets tandhjul drejer så dræbende langsomt...).

De ting jeg dog kan inkorporere i Genki 2015 vil blive inkorporeret.

Nu SVS har meldt ud, at de lukker. Overvejer du at genbruge arbejdet fra Genki og så lave en Genki-Jylland?

Ja, men dette blev offentligt annonceret tilbage i oktober, længe før SVS meldte ud at næste gang ville være sidste gang.

I oktober var planen at have en mini-Genki i Jylland og på Fyn med måske 250 personer. Efter udmeldingen kan godt tænkes at den i Jylland bliver større.

Hvor og hvornår vil Genki 2015 blive afholdt?

På grund af den eksisterende gæld er Genki 2015 nødsaget til at være i Farum igen. Jeg vil dog gerne flytte væk derfra, til et venue der er større og tættere på hoteller og lignende.

Datoen er ikke fastsat, men man kan følge opdateringer via denne side på Facebook, der giver behind-the-scenes informationer om planlægningen for Genki: https://www.facebook.com/LeonidasThePenguinGeneral

Billede

En del af de danske con's er blevet kritiseret for ikke at have stort nok fokus på japansk popkultur - i den forbindelse kan man tillade sig at spørge, hvad har Lasse med Hatten med japansk popkultur at gøre?

Jeg er desværre ikke bekendt med hvem Lasse med Hatten er.

Efter at have Googlet, så er mit indtryk at han lavede et fan-panel af en art? Eller at der blev indgået en form for aftale omkring reklame? Det er desværre kun den tidligere administration der kan besvare dette.

På Facebook er der en tendens til at folk generelt kalder det en cosplay-con på grund af aktiviteterne mest har været til dem, og hvor mange deltagere slet ikke ser anime eller læser manga, mens nogle fans af anime og manga har holdt sig væk, fordi de ikke mente der var nogle aktiviteter til dem.

Hvad er planen der, at gøre som Geekcore og så slet ikke have noget med anime og manga at gøre?

I den forbindelse kunne det være interessant at høre, hvorvidt det kunne tænkes, at det bliver en Tumblr/internet-meme/superwholock-con, som nogle af de mindre amerikanske conner, om du satser mere på anime og manga, selv om det måske kan skræmme de nuværende cosplayere væk, eller egentlig bare gøre som nu, for det giver jo masser af gæster?


Intentionen er at Genki skal gå lidt mere tilbage til sine rødder og have mere kulturelt og balanceret indhold.

På grund af begrænsninger i likviditet, så bliver dette en gradvis process, og der bliver ikke skruet ned for cosplay, men derimod gradvist skruet op for de andre aspekter.

Jeg er ikke personligt særligt inde i cosplay, men jeg kan ikke benægte at det er der publikummet er, så vi kan ikke skære den del ud, da vi så ikke vil få de billetsalg der er nødvendige for at Genki kan komme op i gear igen.

Men med det sagt, så vil jeg ekstremt gerne have at andre aspekter bliver gjort lige så store eller kommer lige så meget i fokus, så det er der jeg gradvist vil hen.

Tak til Hecko for deltagelsen, Joachip for de fine billeder og særligt tak til L.Mathiasen som bidrog med inspiration til spørgsmålene! :)
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
l.mathiasen
Le Critique
Le Critique
Indlæg: 3147
Tilmeldt: søn 8. maj 2011 19:17
Kontakt:

Re: Interview med Hecko X - manden bag Genki!

Indlægaf l.mathiasen » fre 12. dec 2014 13:18

Jeg havde egentlig regnet med at der ville komme reaktioner på denne del her, men den gemmer sig måske så meget blandt de tørre ting at folk ikke nåede så langt :D
Nu SVS har meldt ud, at de lukker. Overvejer du at genbruge arbejdet fra Genki og så lave en Genki-Jylland?

Ja, men dette blev offentligt annonceret tilbage i oktober, længe før SVS meldte ud at næste gang ville være sidste gang.

I oktober var planen at have en mini-Genki i Jylland og på Fyn med måske 250 personer. Efter udmeldingen kan godt tænkes at den i Jylland bliver større.


Jeg glemte faktisk at spørge om planen mod bootlegs, men jeg gætter på at man har planer om sådan noget i den retning her http://www.animecon.nl/program/events/d ... m/bootlegs
https://discord.gg/vTaAHA2 dansk anime discord

Hecko X
Wiki-Wonka
Wiki-Wonka
Indlæg: 465
Tilmeldt: tirs 10. maj 2011 02:43
Køn: Mand
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Interview med Hecko X - manden bag Genki!

Indlægaf Hecko X » fre 12. dec 2014 13:37

l.mathiasen skrev:Jeg glemte faktisk at spørge om planen mod bootlegs, men jeg gætter på at man har planer om sådan noget i den retning her http://www.animecon.nl/program/events/d ... m/bootlegs

Det er faktisk helt præcist sådan.

Sidder og skrives med ham der har startet og administrere det siden forrige måned, for at Genki kan komme med, og blev inviteret tilbage i Juni (fik bare først kontaktinformationerne i slut oktober)

Hecko X
Wiki-Wonka
Wiki-Wonka
Indlæg: 465
Tilmeldt: tirs 10. maj 2011 02:43
Køn: Mand
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Interview med Hecko X - manden bag Genki!

Indlægaf Hecko X » fre 12. dec 2014 17:29

Husk forresten, at hvis nogen har lyst til at stille spørgsmål, så skal de være velkomne til at gøre det her: viewtopic.php?f=30&t=3381


Tilbage til "Nyheder, interviews og artikler"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster