Indlægaf SsjGogo » tirs 24. jan 2012 16:21
Her følger svaret fra Carlsen:
Kære Goran,
Ja, det drejer sig om noget så helt utroligt kedeligt som tørre tal. Det er bestemt ikke med vores gode vilje. Når det er sagt, vil jeg dog sige, at selvom der ikke kommer flere bind i serien, står vi stadig med en imponerende bogserie på 59 bind på dansk. Af meget høj kvalitet. One Piece er en af de bedste og klart mest originale af de store shonen-serier, så man bør ikke betænke sig på bare at kaste sig over den fra en ende af. Men vi er selvfølgelig rigtig kede af, at vi ikke kan udgive de næste bind. Hvis vi havde kunnet tage det for bøgerne, som de burde koste (hvert bind er en original billedroman på 240 sider!) og beholde de faktisk ikke så ringe salgstal, så ville det være en fin forretning. Men det tror vi ikke, vi kan, og så mangler vi ca. 1000 læsere, for at det løber rundt og 2000,hvis vi skal tjene penge. Desværre.
www.gogonoter.dk