Japanske kortfilm i Gloria (kbh)

Til alt Japan relateret diskussion lige fra mode til kultur og andet.
Brugeravatar
JoaCHIP
Mahoutsukai
Mahoutsukai
Indlæg: 2044
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Kontakt:

Japanske kortfilm i Gloria (kbh)

Indlægaf JoaCHIP » man 2. okt 2017 13:23

www.eventbrite.com/e/animated-shorts-by ... 8071986336

Onsdag, 4. oktober, 2017, 19:00 – 21:30
Gloria Biograf, 57 Rådhuspladsen, 1550 København
RYST OG NYD!

Brugeravatar
Spreeunit
Badeand
Badeand
Indlæg: 280
Tilmeldt: man 22. okt 2012 18:13
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Valhalla

Re: Japanske kortfilm i Gloria (kbh)

Indlægaf Spreeunit » tirs 3. okt 2017 14:46

eih hvorfor kun en dag ;3; men entre er ellers billig nok!

er det noget du skal til joachip?
~Avatar created by me~

Brugeravatar
nielsm
Missing-Life
Missing-Life
Indlæg: 2181
Tilmeldt: lør 7. maj 2011 18:35
Køn: Mand
Geografisk sted: 輪場
Kontakt:

Re: Japanske kortfilm i Gloria (kbh)

Indlægaf nielsm » tirs 3. okt 2017 17:48

Jeg vil nok tage ind til det.

Brugeravatar
JoaCHIP
Mahoutsukai
Mahoutsukai
Indlæg: 2044
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Kontakt:

Re: Japanske kortfilm i Gloria (kbh)

Indlægaf JoaCHIP » ons 4. okt 2017 10:08

Lige i dag er der ikke de store chancer for at jeg selv kan nå det, så jeg håber i checker det ud og fortæller mig om det.
RYST OG NYD!

Brugeravatar
Spreeunit
Badeand
Badeand
Indlæg: 280
Tilmeldt: man 22. okt 2012 18:13
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Valhalla

Re: Japanske kortfilm i Gloria (kbh)

Indlægaf Spreeunit » ons 4. okt 2017 18:03

jeg kommer desværre ikke til det, lidt irriternede at det kun er den ene dag :/
~Avatar created by me~

Brugeravatar
nielsm
Missing-Life
Missing-Life
Indlæg: 2181
Tilmeldt: lør 7. maj 2011 18:35
Køn: Mand
Geografisk sted: 輪場
Kontakt:

Re: Japanske kortfilm i Gloria (kbh)

Indlægaf nielsm » tors 5. okt 2017 17:33

Nå jeg deltog og må hellere skrive lidt om det.

Først var det lidt pudsigt, jeg havde ikke købt en billet på forhånd og håbede lidt jeg kunne gøre det i skranken på stedet. Men de to piger dér anede ikke engang der skulle være noget! Det blev dog opklaret, hele arrangementet var lagt som et privat/lukket event og derfor ikke på biografens normale program. Så det lykkedes mig at købe en billet elektronisk og bare få den på min mobil.
Der var også nogen tekniske problemer med afspilningen da det endelig var gået i gang, lyden faldt ud ret ofte. Det var en skam at det blev lidt ødelagt af sådan noget.

Men med de ting af vejen, så til noget om det faktiske program!
Det var eksperimentalfilm, absolut. Abstrakt og surrealistisk er de mest rammende ord jeg kan komme på, som dækker det meste af indholdet. Der blev vist ti film total, af fem instruktører. De kom i blokke, vistnok som 2-2-2-3-1.

Første punkt var en claymation film i monokrom, der afbildede bølger i vand, sat til et lydspor af ambient noise musik. På et tidspunkt i filmen skiftede perspektivet fra det første, og man så at bølgerne tegnede/skyllede væk en serie af tegn, der efterhånden stavede et digt om vands udspring (vistnok). Til sidst blev hele digtet præsenteret på et billede. De tekniske problemer ødelagde formentlig oplevelsen en del, da det der havde været en konstant trykkende lyd i stedet blev afbrudt, så det er svært at sige noget sikkert om helheden som den var ment. Digtet gav mig dog ikke noget særligt og jeg syntes ikke animationen gjorde noget for at uddybe eller fortolke det videre. Om noget, så var den konstante ensartethed effektiv til at dræbe ens fornemmelse for tid; jeg har ingen ide om hvor længe den faktisk spillede.
Det kunne godt være noget der blev vist i et mørkt lokale på Louisiana eller Arken.

Næste film var af samme instruktør, og den måske mest "salgbare" på hele programmet: En tekstanimation til en oplæsning af Oscar Wildes historie The Happy Prince. Det var en temmelig ligetil præsentation af historien, med ordene bare skrevet hen over skærmen og visket ud, men hen ad vejen mere og mere kaotisk efterhånden som historien udviklede sig mod klimaks. Teksten/ordene selv begyndte at blive brugt som figurer hvor de bevægede sig over skærmen og interagerede med hinanden. Jeg synes i høj grad den blev båret af den originale historie, og mest i sig selv bare formåede at holde interessen igennem. Den var okay, nok værd at se en enkelt gang, men ikke noget jeg umiddelbart ville vende tilbage til.

Den næste instruktør havde også to film. Den første var relativt kort, mens den anden var betydeligt længere. Fælles for begge, og anderledes fra de to første, var inklusionen af faktiske karakterer. Begge er også meget drømme-agtige, eller måske nærmere som mareridt: Lokalt sammenhængende men samlet usammenhængende, og stor sammenblanding og pludselig transformation af tid, sted og identitet.
Den første drøm havde en kappa og en anden kappa som sloges, men den ene fik revet sin armpølse ud og forsvandt i floden. Den anden fulgte med den førstes arm og endte før eller siden hos noget der lignede et menneske som gav kappa og arm noget pleje, men der sker så mærkelige ting med en slags UFO eller noget, og jeg står af. Det slutter dog med at kappaen også mister sine egne arme, men så kravler den anden kappas arme ind og de er lykkeligt samlet til en hybrid. Cirka.
Den anden var betydeligt mindre sammenhængende, og jeg tænker på den som "den med tanden". De primære figurer er en mand(?), en bjørn, og en tand. Der er også noget med en rumstation, en tropeø, en tandklinik, en lejlighed, og en gammel jordhule. Jeg tror jeg vil kalde det samlede indtryk for "fraktalt", for det var bygget op med repeterende temaer og talte linjer der kom igen mange gange, men aldrig helt det samme to gange. Der er konstant udvikling i hændelserne, men aldrig fuldstændig sammenhæng. Af de to film fra instruktøren er det særligt den her der er som et mareridt, for temaerne der bliver fortalt om er alle potentielt ubehagelige oplevelser: Angrebet af en bjørn undsluppet fra zoo, tabt en mælketand og har man nu lavet ritualet rigtigt, og måske afvist eller dumpet af en kæreste.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om dem, det var på sin vis interessant, men fraværet af klart narrativ gør jeg helst vil støde det væk.

Tredje instruktør havde igen to film, der også lignede hinanden tematisk. Begge virkede produceret mest som musikvideoer, lavet med geometriske og flydende figurer, der konstant ændrede form og billede i takt til musikken. De skiftede konstant mellem at være abstrakte billeder og forme mere genkendelige figurer og objekter, men der var ikke noget tegn på narrativ i dem som jeg i hvert fald lagde mærke til. Okay, men ikke noget super godt.

Den fjerde instruktør havde tre film. Til den spørgerunde der var efter filmprogrammet var der også andre i publikum som nævnte at de syntes de tre var decideret ulækre, det kan jeg ikke være helt uenig i. De var meget kropslige og råbende, både på billedsiden og på lydsiden. Den ene handlede vist om enten tynd mave eller (eller måske "også") om resultatet af at blive "kancho"et for meget. Den næste var vist omtrent noget med et ungt barns oplevelse af sine forældres udlevelse af forskellige seksuelle fetischer, og den sidste forsøgte vist at give et udtryk for psykologien i en person med spiseforstyrrelser, vist specielt anoreksi.
De var som sagt noget ubehagelige, fyldt med kraftige streger, stærke primærfarver, og skrigende (og til tider overstyrende) lyd. De kan måske godt være noget værd som en måde at udtrykke/forklare sider af hver deres emne, men for mig i hvert fald ikke som underholdning.

Sidste indslag var det nærmeste nogen af filmene kom på "anime" som sådan, og nok også det nærmeste på en (original) sammenhægende narrativ. Den var egentlig ganske flot både billede- og lydmæssigt, som jeg husker, men jeg kan alligevel ikke rigtig genfortælle noget. Den var dog også noget selv-repeterende på samme fraktale vis som "den med tanden", men med meget bedre sammenhæng i tid, sted og identitet. I spørgerunden blev det forklaret at filmen blandt andet skulle omhandle japanske børns selvforståelse ud fra de forventninger forældre og samfund tilsyneladende stiller til dem, og særligt i lyset af den "idol"-fokus der er så tung i den nutidige japanske populærkultur. Det var ikke noget jeg specielt fangede i visningen, men jeg ville gerne se den igen med det i mente.

Efter filmene holdt arrangørerne en spørgerunde med programlæggeren, en japaner der selv leder en festival for uafhængig/eksperimenterende animationsfilm, på et så usædvanligt sted som i en lufthavn. Jeg kan ikke referere hele spørgerunden, men ud over nogen kommentarer på de konkrete film, jeg allerede har dækket, fortalte han også lidt mere generelt om den kultur det kommer fra. Grundlæggende, fordi japansk animation i høj grad bliver set som "anime" med alle de forventninger om stil og indhold som det bringer med sig, er der mange animatorer, specielt under uddannelse, som producerer surrealistiske og abstrakte film som dem her, hvor det drejer sig mere om et råt og sanseligt udtryk, frem for en traditionel narrativ, netop for at have den mulighed for at lave noget personligt og unikt inden de bliver "fanget" i et normalt job med stramme forventninger til indhold og stil. Han mener dog at der måske er en langsom forandring på vej, blandt andet set i form af Makoto Shinkai som jo faktisk startede og fik sit gennembrud med små uafhængige produktioner, det er nok primært "Voices of a Distant Star" han tænker her, og nu er blevet et af de hotteste navne.
Der var desværre ikke mange der havde spørgsmål, og der kom aldrig nogen rigtig god diskussion ud af det synes jeg. Det skyldes måske også netop at der var aften og det var nogen ret specielle film der absolut kræver efterbehandling fra seeren.


Tilbage til "Japan"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster