Jeg er sikker på at det nok sker her og der. Personligt har jeg ikke reelt oplevet det, men man skal i denne sammenhæng huske på at jeg er europæer. Der går dog amerikanere på samme skole som mig og ud fra hvad jeg har fået at vide af dem, heller ikke nogen videre forskelsbehandling. Nu mener jeg her negativ forskelsbehandling, for du bliver udsat for ret megen "forskelsbehandling", den er bare ikke nødvendigvis negativ. Japanere vil nok altid se personer udefra som udlændinge ligemeget hvor længe de har boet i landet. Dette betyder ikke at de ser ned på dig, men samtidig betyder det at du måske ikke føler dig helt integreret, selv hvis du hypotetisk har boet her meget længe. Japan er ligesom Danmark et meget homogent samfund og derfor er udlændinge generelt nemme at spotte og det kan føre til en hvis lukkethed. Eller som jeg skrev i "vil du gerne besøge Japan" tråden, kan det for nogle grupper af koreanere, omvendt betyde forsøg på total assimilation, hvor man totalt ignorerer at de kommer fra Korea. Hvilket er mindst lige så slemt, specielt når man tænker på de to landes historie.
Men rigtig mange japanere er faktisk ganske interessrede i at snakke med dig og høre om omverdenen, de er bare også generelt temmelig sky, dvs. de tør ikke rigtig snakke med udlændinge. Specielt hvis de tror de skal snakke engelsk. Der er naturligvis undtagelser her og der, men selv hvis de gerne vil snakke med dig, kommer du sjældent langt uden japansk (igen, der findes naturligvis japanere der snakker engelsk flydende, bare meget sjældent). Så uden japansk kan det være ret svært at komme rigtig i kontakt med folk.
Derfor, hvis man har tænkt sig at bo her, handler det bare om at lære japansk så hurtigt som muligt. Til gengæld er de fleste japanere rimlig flinke til tålmodigt at vente på at du får formuleret din sætning. Så prøv endelig, selvom dit japanske ikke er perfekt. Da jeg havde boet her en måneds tid var mit japanske stadig temmelig ringe (med en månedes studier er det nok ikke så mærkeligt), men hvis jeg virkelig gjorde mig umage kunne jeg faktisk kommunikere ret så meget på dårligt japansk og lidt engelsk smidt ind her og der (bare tænk i katakana : p). Husk, øvelse gør mester, så træn endelig, ligegyldigt hvor dum du så føler dig. Jo mere du snakker, jo hurtigere er den fase overstået.
Derudover er det generelt en bonus i forhold til at snakke med tilfældige japanere (betyder ikke så meget, hvis man gerne vil prøve at lære folk lidt bedre at kende), hvis du kommer fra Europa, da du så er mere interessant at snakke med end amerikanere, som der er langt flere af i Japan.
Jeg udelukker skam ikke at der er en del negativ forskelsbehandling i Japan, men tror så også at det ofte overdrives af folk på internettet, der ikke vil virke some lalleglade japanofile bare fordi de kan lide anime. Hvilket jeg fuldt ud forstår at de ikke vil, den slags folk kan være utrolig irriterende, men man kan også gå for langt i den anden retning.
Og til allersidst, hvis du selv gør en indsats for bare at indpasse dig en smule til japanske normer og japansk kultur hjælper det rigtig meget på hvordan folk opfatter dig. Jeg siger ikke at du skal give afkald på alle dine principper eller noget, men bare tænk over det og lad ikke hele "accept" byrden være op til japanerne.
Hvad jeg har hørt, så kommer det meget an på hvor folk opfatter du kommer fra, der er f.eks. betydeligt større stigma mod amerikanere end mod europæere, og Danmark bliver vist (til dels) ligefrem positivt associeret med (blandt andre?) H.C. Andersen og Søren Kierkegaard.
Meget få japanere jeg har snakket med kender rent faktisk Søren Kierkegård, men jep H.C. Andersen kender de skam og er glade for. En anden sjov ting omkring Danmark, japanere spørger dig ofte om hvilket sprog man snakker i Danmark. Når jeg så siger dansk er de først overraskede over at det eksisterer, derefter undskylder de meget at de ikke vidste det. Til dem der ikke lige ved det, er dansk, på japansk, bare direkte danmark-sprog, så det gør denne samtale lidt sjov.