Japansk film klub

Til alt Japan relateret diskussion lige fra mode til kultur og andet.
Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Japansk film klub

Indlægaf SsjGogo » lør 14. jan 2012 16:22

Hvilken dato sætter vi på?
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
M.Mikkelsen
Chunin
Chunin
Indlæg: 117
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:53
Køn: Mand
Geografisk sted: Okinawa

Re: Japansk film klub

Indlægaf M.Mikkelsen » lør 14. jan 2012 17:07

hmm, hvad med en uge frem? Dvs. frem til næste lørdag (21.), derefter diskutere, skrive tanker uden hensyn til spoilers etc. Måske lidt for lang tid, når vi skal havde det i gang, men mener generelt der er en god ide med en hvis fleksibilitet i forhold til hvornår man lige har tid til at se en film, og går ikke ud fra at vi vil se mere end 4 på en måned alligevel.

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Japansk film klub

Indlægaf SsjGogo » lør 14. jan 2012 18:00

Den 21. it is! :)
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
M.Mikkelsen
Chunin
Chunin
Indlæg: 117
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:53
Køn: Mand
Geografisk sted: Okinawa

Re: Japansk film klub

Indlægaf M.Mikkelsen » søn 15. jan 2012 14:55

Bare hvis nogen skulle være i tvivl, burde dog ikke være et problem, er det denne film jeg snakker om:

http://www.imdb.com/title/tt0056058/

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Japansk film klub

Indlægaf SsjGogo » fre 20. jan 2012 13:58

Ser frem til debatten, som jeg vil deltage i fra på mandag.

Er desværre booket det meste af weekenden! :)

God film fornøjelse.
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
M.Mikkelsen
Chunin
Chunin
Indlæg: 117
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:53
Køn: Mand
Geografisk sted: Okinawa

Re: Japansk film klub

Indlægaf M.Mikkelsen » søn 22. jan 2012 04:36

Før jeg begynder på selve filmen, vil jeg lige sige en lille smule om Kobayashi selv. Ikke at jeg har noget specielt at sige, udover hvad I selv kan finde på nettet, men da det har en hvis relevans for filmen vil jeg give en smule baggrundsinformation. Kobayashi var mere eller mindre livslang socialist og pacifist. Når jeg siger at han var pacifist mener jeg det seriøst, under anden verdenskrig blev han rekrutteret til hæren, men nægtede at kæmpe i krigen. Hvilket nok er hovedinspirationen for hans filmtrilogi ”The Human Condition”, der handler om præcis det, hvordan krigen påvirker en japansk pacifist, selvom den godt nok er baseret på en roman af Gomikawa Junpei. Her må jeg desværre indrømme at jeg endnu ikke har fået set denne, vi snakker tre 3-timers film, men en af de ting jeg skal havde gjort engang i femtiden. Men som man nok kan fornemme var Kobayashi ikke en person der var imponeret over rigide systemer eller æresbegreber han selv så blive forvandlet til fanatisk fascisme. Så hans to jidai-geki film, Samurai Rebellion og Harakiri, hvoraf sidstnævnte nok er den mest kendte og den vi vil se på i dag, er både samuraifilm, men samtidig anti-samuraifilm. De forholder sig aldeles kritisk til det feudale system, samt edo-periodens magtstrukturer.

Hvor Samurai Rebellion mest går efter det feudale system, samt den magtmisbrug det fører til (og endnu en gang viser hvad japanere i samuraifilm skulle havde lært for længe siden, gør ikke Mifune vred :p ), går Harakiri mere direkte efter de såkaldte ”æresbegreber”, hvoraf Seppuku-ritualet naturligvis er det mest kendte. Samurai Rebellion er forresten en forrygende film og jeg vil varmt anbefale den.

Angående titlen, så hed filmen Seppuku på japansk men blev ”oversat” til harakiri, vil tro det er fordi ordet harakiri til en hvis grad var kendt i vesten på det tidspunkt. Dog stadig en sjov oversættelse. Interessant nok vil jeg mene at man kan argumentere for at den oversatte titel er bedre, for seppuku (切腹) referer generelt mere til ritualet og er et pænere ord, hvorimod at harakiri (腹切り) bare direkte udtales ”mave skær” og er mindre pænt. Når man tager filmens budskab i betragtning, passer det egentlig meget godt.

Nå, men nok udenomssnak, lad os komme til selve filmen, som jeg dog allerede har nævnt meget om. Vil ikke opsummere plottet, da jeg går ud fra at de interesserede har set filmen og ellers kan det jo læses på wikipedia.

Som vi kan se er filmen en klar dekonstruktion af hele seppuku-begrebet, samt den herskende klasses dobbeltmoralske brug af æresbegreber. Det der betyder mest for dem er at de set udefra ikke har en plet på deres ære, ikke at de rent faktisk opfylder disse begreber, som vi ser til sidst hvor Saito tilpasser historien til hvad der vil styrke klanen mest. Og som tydeligt visuelt ses, når forfædre-statuen er sat tilbage præcis som den var før, uden nogen tegn på at havde været revet fra hinanden. Filmen er dog ikke 100% en-sidet f.eks. indrømmer Tsugomo at Motomes afpresning måske ikke var det rigtige, men at de folk i klanen der dømte ham uden nogensinde at kende hans tanker eller situation var langt, langt værre. To af de tre folk der var forhippede på at tvinge Motome til at begå selvmord, havde ikke selv viljen til at gøre det, da det blev relevant efter at de var blevet ydmyget af Tsugomo. De venter hellere på at deres hår vokser ud igen, så ingen vil vide hvad der er sket. Det er meget nemt at dømme folk på en fuld mave, men når man selv er i en desperat situation, hvad vil man så gøre? Motome der kæmpede til det sidste for sin familie, gjorde alt hvad han kunne, ligegyldigt hvor meget det besmudsede hans personlige ære, er han ikke mere værdig, og et bedre menneske, end disse herrer der sidder og dømmer folk fra deres priviligerede position?

En interessant ting ved denne film; hvis man ser den første gang uden detaljeret at kende plottet, kommer man meget nemt til at havde en hvis sympati med disse Iyi-klansmænd, når de fortæller historien om Motome. Godt nok er deres ”straf” hård, specielt når de tvinger ham til at begå seppuku med et bambussværd (hvilket ser utrolig smertefuldt ud), men på den anden side, hvis de skal give penge til alle eks-samuraier der kommer til deres dør har de også et problem. Hans bøn om at få en dag eller to virker som et forsøg på at undslippe hans skæbne, vi ved ikke at han havde lovet sin kone og svigerfar at komme tilbage med penge til midnat og at hans lille søn er døende. Vi ser bare at han forsøger at få penge ud af et ritual, der bogstaveligt talt handler om liv og død. Da jeg så den første gang tænkte jeg et kort øjeblik, ”så kan du lære ikke at misbruge den slags ritualer til egen vinding, uden at være rede på at gennemføre det” hvilket gjorde at jeg, sammen med klanen, måtte lære lektien ”døm ikke folk, når du ikke kender deres fulde situation”. Dette gjorde filmen endnu bedre for mig. Temmelig sikker på at Kobayashi gik efter denne reaktion, specielt når vi går ud fra at hans publikum var japanere i starten af 60'erne. Der er dog sikkert mange der ikke tænkte som mig.

Udover de tematiske dele er filmen også en utrolig-velskrevet spændingsfilm. F.eks. måden hvorpå spændingen stiger under Tsugomos historie, samt klanens reaktion til samme, til den endelig udløses i filmens klimatiske kampscener hen imod slutningen. Cinematografien er også virkelig god. Tsugomo siddende på pladsen, øjne der gennemborer alle klanens løgne og illusioner er en en scene jeg sent skal glemme. Filmen er sort/hvid og totalt stilren. Hver kameravinkel er velovervejet, scenerne har den længde der skal til for at give filmen en hvis overvejende kvalitet.

Til sidst lidt, muligvis negativ, kritik. Selvom slutningen er utrolig, og vi som publikum ser Tsugomo som værende besat af retfærdig harme imod Iyi-klanen, så kunne man argumentere for at de folk han slår ihjel i den klimatiske kamp bare var ansatte, der måske havde deres egne familier at tage sig af. Det var naturligvis selv-forsvar, men da han vidste han ville dø alligevel, kan det ses som en smule hårdt. Dog ville filmen ikke havde fungeret lige så godt uden denne slutning (og vi ville ikke havde hele ”de døde af sygdom” scenen), så vil i sidste ende ikke føre det som kritik af filmen, men som noget man kan tage til eftertanke med hensyn til Tsugomos handlinger. Når det er sagt, er Tsugomo en af mine favoritkarakterer i samuraifilm. Den måde hvorpå han nådesløst gennemborer klanens dobbeltmoral og løgne, hans beslutsomme forsøg på at fortælle dem præcis hvorfor de var uretfærdige og på at bringe dem til retfærdighed, samt hans menneskelige varme, f.eks. set i scener med hans barnebarn og i hans forsøg på at give sin datter et godt liv, på bekostning af sig selv. Alt sammen er det med til at gøre ham til en både sympatisk og badass karakter.

Så, hvis nogen skulle være i tvil så kan jeg godt lide denne film. :p

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Japansk film klub

Indlægaf SsjGogo » søn 22. jan 2012 18:34

Så fik jeg set filmen - og da M.Mikkelsen har vendt nogle af de store temaer i filmen, vil jeg blot bidrage med nogle ydmyge kommentarer.

Først og fremmest er filmen rigtig god. Som M.Mikkelsen påpeger, så skildrer filmen det feudale Japan iført mere negative (måske mere realistiske) briller.

Seppuku ritualen vises i dens mest absurde og groteske form - og symbolikken i bambussværdet er svært at overse.

Filmen viser dog også en beundring for perioden, og Samurai-kodekset. Det ses primært i dialogen og nogle af de bemærkninger der falder til dem, der vælger seppuku, som rejsen mod den anden verden.

Det er velspillet - og til tider underspillet på den fede måde. Stilistisk utrolig smukt, og der er mange lighedstegn til Kurosawas brug af nærbilleder - noget Sergie Leone efterfølgende adopterede til nær perfektion.
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
l.mathiasen
Le Critique
Le Critique
Indlæg: 3147
Tilmeldt: søn 8. maj 2011 19:17
Kontakt:

Re: Japansk film klub

Indlægaf l.mathiasen » søn 22. jan 2012 23:32

Har ikke så meget at tilføje, mest fordi jeg doven...
Kinematografien og hele billedsiden er meget anderledes end hvad ser i både amerikansk og dansk film fra samme periode, men filmen minder på trods af at være japansk, meget om visse europæiske film der er baseret på europæisk teatertradition, jeg kommer også lidt til at tænke på en Carl Th. Dreyer med de hyppige closeups hvor personernes ansigter kan stå alene om at fortælle historien. Man tænker også på den samtidige Ingmar Bergman

Jeg kunne skrive lidt japansk film lavet af folk formet af 2. verdenskrig generelt, men gider ikke rigtig lige nu, men 1950erne var i hvert fyldt med film der behandlede folks oplevelser af krigen og den efterfølgende kollektive apati. Jeg er lidt i tvivl om dette er en af de sidste af de film eller om det er en af de første japanske nye bølgefilm, ah who cares, se den fordi den har en god historie :P
https://discord.gg/vTaAHA2 dansk anime discord

Brugeravatar
M.Mikkelsen
Chunin
Chunin
Indlæg: 117
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:53
Køn: Mand
Geografisk sted: Okinawa

Re: Japansk film klub

Indlægaf M.Mikkelsen » man 23. jan 2012 04:13

Ah, godt med noget aktivitet. Var bange for at min ekstremt lange postering havde slået tråden lidt ihjel. Når jeg først går i gang med at skrive om noget har jeg meget svært ved at begrænse mig.^^

SSjgogo du bringer en interessant ting op, selv med alt filmens kritik er der stadig en smule beundring blandet ind. Nok derfor jeg kaldte det en samurai- og antisamurai-film, f.eks. får vi jo også kampe som i en hver anden samurai-film. Men da jeg så den blev dette dog langt overskygget af kritikken af de diverse rigide æressystemer, selvom den allerstørste kritik måske var mere af den dobbeltmoralske måde de blev brugt på.

Og tak til både Lars og SSjgogo for at give lidt flere detaljer omkring kinematografien (tak Lars, har tilbragt for meget tid med at skrive på engelsk :p). Jeg er godt nok en stor fan af film, men min stærke side ligger nok mere i temaer og historie end i kinematografi. Ikke at jeg ikke generelt kan se forskel på god og dårlig og at speciel kinematografi ikke kan fange mig, men det er ikke det jeg er bedst til at beskrive.

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Japansk film klub

Indlægaf SsjGogo » man 23. jan 2012 11:12

Den kritik af det feudale Japan, og ikke mindst de (i vestlig henseende) absurde æresbegreber, ser man jo også tydeligt i mange af Kurosawas film - dog ikke nær så udpenslet som i Seppuku.

Krikken vil jeg mene kommer af to ting - 1) Den afsluttede krig og 2) Japans modernisering som virkelig begyndte at gå i høj gear i de år.

Det var en tid, hvor man gik fra det gamle til det nye Japan, og et opgør med fortiden var nødvendig. Man ser en tydelig distanceret beundring af tiden, man samtidig også et afsky.

Og et spændende element i denne filmepoke er også dyrkelsen af individet. Det er den ene samurai, ikke kollektivet, der står i fokus. En vis hr. Toshiro Mifune kommer i tankerne her. Manden der i den grad skabte antihelten - og som en anden Eastwood bragte til et vestlig publikum.
www.gogonoter.dk


Tilbage til "Japan"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 19 gæster