Japansk film klub

[SsjGogo]

Bare lige så vi ikke sætter os fast i det feudale Japan, vil jeg gerne anbefale en anden klassiker til næste gang - der byder op til en masse symbolik og diskussion.

Tampopo

http://www.imdb.com/title/tt0092048/

[M.Mikkelsen]

Ville da være en lidt anden slags film, da vi så vidt jeg husker her er ovre i det mere komedie-prægede. Skal ærligt indrømme at jeg ikke var stor fan af filmen, den klickede ikke så meget med mig, men den er dog stadig en god film, så har ingen indvendinger som sådan imod den.

Så med andre ord, fint med mig.

[SsjGogo]

Så foreslår jeg, at vi ser Tampopo inden den 31. januar, og diskuterer den herefter.

Jeg vil i anledningen måske forberede nogle få spørgsmål, så vi en større ramme for diskussionen!

Itadakimasu!

[M.Mikkelsen]

Ok, har så set filmen (igen), men vil ikke skrive det store, giver hellere dig (Gogo) chancen for at give et oplæg som du snakkede om, bare så du ved, at du ikke kun snakker med dig selv.

Dog lige en ting, fandt filmen en del bedre denne gang end første gang. Ser ud til at være et ofte repeterende tema med mig, når jeg ser en film der generelt regnes for god, men ikke er specielt imponeret. Anden gang plejer at være meget bedre, har nok at gøre med at første gang har jeg meget høje forventninger, hvorimod at anden gang ved jeg nogenlunde hvilken slags film jeg går ind til, hvilket egentligt ofte giver mig et bedre udgansunkt for at nyde filmen på dens egne præmisser.

Redigerede også den første postering her i tråden til at indeholde hvilken film vi er ved at se/diskutere, samt en liste over dem vi har set. Lidt sent til Tampopo, men nok en god ide generelt, så man ikke behøver læse gennem hele tråden for at vide hvad der diskuteres.

[SsjGogo]

Dejligt, at der er flere om bord.

Jeg kan dog ikke nå, at skrive noget særligt fyldestgørende i dag - men i morgen, senest overmorgen er jeg på. Det giver os folk en rig lejlighed til, at se denne perle.

[l.mathiasen]

jeg forsøger virkelig at tage mig sammen til at se den film men kan ikke garantere noget

[SsjGogo]

Ja, jeg må jo blankt indrømme, at jeg synes denne film er fantastisk.

Jeg vil dog, vanen tro, undlade et egentlig resumé - både fordi jeg antager, at I har set filmen, samt at ny tilkomne skal have en mulighed for at se den.


Der er rigtig meget spændende symbolik, og fede henvisninger i filmen.

Ikke mindst filmens antihelt, som jo nærmest er tyvstjålet fra de gode gamle Kurosawa film og "Spaghetti" western.

Den fremmede ankommer til byen, han hjælper de svage, og forlader byen igen. En opskrift der altid er et hit.

Jeg vil dog starte "debatten" med nogle spørgsmål.

Hvad mener I om de to elskende I filmen, hvad symboliserer de, og hvad er deres funktion i filmen?

Hvad mener I om scenen, hvor direktørerne, samt assistenten mødes på restauranten, og assisten så viser sig, at være noget af en gastronomisk ekspert?

[M.Mikkelsen]

Ja, at helten er som taget ud af en western, men at hans hælp er en lidt anden slags er et meget sjovt lille spil med arketyper.

Men lad os prøve at svare på spørgsmål så, føler mig helt hensat til fordums tiders dansktimer

De to elskende kan, i første omgang, virke som om de ikke har særlig meget med "hovedplottet" i filmen at gøre, lidt ligesom de mange andre scener, så som den du nævner i dit andet spørgsmål, eller spagetti-spisningen etc. Men det er kun hvis man betragter filmen som kun handlende om dens konkrete plot, hvori Tampopo lærer at lave bedre ramen. Dette er dog ikke en fyldestgørende redegørelse for hvad filmen handler om.

Så på niveau nummer 2, handler filmen om mad, men specielt om kærlighed til mad. Den glæde, den rene livsnydelse der er repræsenteret i at nyde et godt måltid mad. Så på 3. niveau handler filmen, for mig at se, netop om livsnydelse. Glæden ved at leve, glæden ved de mere kødlige ting i livet, så som mad, men også sex. Herved komme de to elskende ind. De repræsenterer endnu et aspekt af livsnydelse.

Filmen er mere en meditation over mad, samt livsnydelse generelt, sat sammen af forskellige vignetter,med Tampopos historie som ramme, selvom man kan argumentere for at de to elskere er en ramme uden om denne, da filmen jo starter med at de sætter sig for at se en film. Startscenen foregår måske efter mandens død og hele filmen er "den film han ser før han dør".

For spørgsmål nummer 2, ganske sjov scene, har dog ikke nogen videre dybe tanker om den. Min favorit af de små scener her og der er nok den hvor en gruppe kvinder sidder og spiser spagetti, hvor "lederen" informerer dem om at det er totalt forbudt at slubre i udlandet, mens en udlænding sidder bagved og gør netop det. Utrolig simpelt, men fandt måden scenen var sat sammen på ret så underholdende.

Undskyld den længere besvarelsestid, havde ikke lige energi til at svare, før nu.

[l.mathiasen]

Fru Mælkebøtte
Her følger en masse tekst jeg ikke har gennemlæst, så det giver måske ikke mening

Jeg vil ignorere både gogos oplæg og hvad der har været sagt indtil nu da jeg skriver bedst frit

Jeg vælger også at ignorere alt det med maden og skrive om hvad jeg ønsker

Det er jo en satirisk film og benytter sig af sin ret som satire til at være samfundskritisk.
1980erne var et godt årti for Japan sådan rent økonomisk, ser man på det fra amerikansk side var de bange for at blive overtaget af Japan (man kan komme med paralleller til Kina nu). Nu ved vi jo så det var en kæmpe boble der blev afløst af lavvækst og arbejdsløshed de stadig kæmper med i dag.

Men altså at Japan økonomisk var på toppen betød at de var nødt til at give afkald på værdier der gjorde Japan til Japan og vi så det største opbrud i samfundet i mange år med frygt for at blive et værdiløst samfund (i 1950erne var der et lignende opbrud hvilket også blev afspejlet i datidens film).

Så filmen ridser i lakken over folks falskhed når de forsøger at være noget de ikke er. Forretningsfolkene på restauranten der bare skal spille fine, men alligevel ikke passer ind i det falske billede de selv har skabt, mens de holder den unge mand der forstår virkeligheden nede.

Kvindeklubben på selv samme sted der skal lære at spise pasta på en udenlandsk måde, hvor man ser lederens påtagede snobbede falske væremåde, mens de andre kvinder opdager at det er ok at være sig selv når selv en gaijin vælger bare at nyde sin pasta og slubrer i sig på samme måde som japanerne selv spiser deres soba nudler.

Gangsteren er i modsætning til de gamle konservative yakuza meget flamboyant og dekadent og står som en værdiløs person der ikke rigtig hører hjemme nogle steder og finder derfor ikke hvad han søger da han jo ikke i virkeligheden ved hvad han leder efter.

De hjemløse er det gamle der ikke blev plads til i den virkelighed der eksisterer nu.
Det er der det giver mening af kalde det en nudelwestern.
Med Goro som John Waynes figur i Forfølgeren, han passer ikke ind, tilhører en anden tid, men er en nøgle i sig selv til at drive fremskridtet videre på en ansvarlig måde med de gamle værdier i behold.
Tampopo er en fortabt kvinde der hverken kender det gamle eller det nye og hun lærer sig selv at kende med hjælp fra Goro og træder ind i det nye samfund med de gamle værdier i behold.
Goro er jo så lige som John Wayne før ham et produkt af det gamle samfund, så han kan ikke træde over tærsklen til det nye civiliserede og derfor til sidst rider ud mod solnedgangen som de andre legender før ham.

Lige et par ting, jeg var sikker på at jeg kendte den unge hjælper, det var en ung Ken Watanabe i en af hans første roller.

Sidste ting, fersken bliver også set som et billede på vulva i Japan, så vær velkommen til at fortolke scenen med den gamle dame

[M.Mikkelsen]

Lars og jeg snakkede om at se Tokyo Story som næste film, da vi hvis begge ikke har fået set den endnu. http://www.imdb.com/title/tt0046438/

Nogen indvendinger?