Så er SvScon 2011 allerede over - desværre
Men alle arrangører er tydligvis allerede i gang med at planlægger
næste års con
Næste års con bliver holdt den: 11-13. maj
information:
Hvad er SVScon?
SVScon er et weekendarrangement for folk med interesse for japansk popkultur, som bl.a. omfatter:
- anime: japanske tegnefilm
- manga: japanske tegneserier
- gaming: bl.a. Wii og Xbox 360
- cosplay: udklædning og ofte optræden
Fokuset er på cosplay. Ordet cosplay er en sammensætning af de engelske ord ”costume” og ”play”. Det går ud på, at man klæder sig ud som en figur fra f.eks. en anime eller manga. Det kan dog også sagtens være en figur fra et spil. Mange cosplayere nøjes ikke bare med at gå rundt i deres kostumer, de optræder også med det. Til SVScon har man mulighed for at deltage i to cosplay konkurrencer. På scenen opfører de fleste et skuespil, synger og/eller danser.
Til SVScon mødes børn, unge og voksne omkring deres fælles interesse for japansk popkultur. Der kommer deltagere fra hele landet – de fleste er 16-21 år. Alle har de en passion for noget inden for japansk populærkultur, som de måske ellers har svært ved at give udtryk for eller dele med andre i deres hverdag. Til SVScon bliver man taget godt imod af andre, som forstår og deler ens interesse.
SVScon strækker sig over en weekend. De helt store attraktioner er nok de to cosplayshows – Freestyle og SVScosplayshow med kvalifikationsmulighed til EuroCosplay i London. Under SVScon bliver der ud over cosplaykonkurrencer også afholdt andre events, som udfordrer deltagernes paratviden, kreative evner og agilitet. Der vil også være paneler, som giver mulighed for at udvide deltagernes horisont. Vi vil løbende offentliggøre events, som de falder på plads. I løbet af hele connen vil der være mulighed for at læse manga, tegne, spille konsol og diverse kort- og brætspil.
Receptionen er bemandet 24 timer i døgnet, så man altid kan få fat i nogen, hvis man skulle have spørgsmål eller brug for hjælp.