Spørgeskema under J-Popcon 2014

Diskussion af J-Popcon
Brugeravatar
nielsm
Missing-Life
Missing-Life
Indlæg: 2181
Tilmeldt: lør 7. maj 2011 18:35
Køn: Mand
Geografisk sted: 輪場
Kontakt:

Spørgeskema under J-Popcon 2014

Indlægaf nielsm » tors 27. mar 2014 15:40

Jeg har sammensat et lille spørgeskema som jeg håber at få udfyldt af en masse gæster i løbet af J-Popcon 2014.

Billede

Tanken er at finde ud af noget om hvem der der deltager, hvordan fordelingen af interesser blandt deltagerne er, og hvor på nettet de befinder sig i "fan-rollen". Særligt det sidste, snakker folk om deres interesser online? Hvor meget? Og hvor henne?
Det er ikke nogen synderlig detaljerede resultater det vil give, men jeg håber det kan være nyttigt til at lave en mere dybdegående undersøgelse på et senere tidspunkt.
Dog kan skemaet bruges som udgangspunkt for en mere dybdegående samtale, hvis deltageren har tid og lyst!

Hvis jeg får nok svar, vil jeg offentliggøre resultaterne her så snart som muligt, så alle kan få glæde af dem.


Desuden, hvis nogen har lyst til at hjælpe med at uddele og få udfyldt skemaerne må de meget gerne sige til! Jeg har 200 kopier total, og har også købt nogen kuglepenne til formålet. Jeg har endnu ikke fået tilladelse fra J-Popcon til at køre undersøgelsen, men jeg tvivler på det vil være et problem.


Til dem der evt. vil hjælpe med er her nogen noter til skemaet/måden at spørge på:
Spoiler: vis
Introduktion: "Hej, har du to minutter til at udfylde et lille spørgeskema?"
Hvis de siger nej, så bare lad vedkommende være, ikke være påtrængende.

Grunden til at AniMangas logo er øverst er dels for reklameværdien, og dels fordi det gør det lettere for deltageren at genkende skemaet, hvis nu de allerede er blevet spurgt om det tidligere på weekenden.

Alder og køn er ikke så vigtige.
Hvis nogen vil lyve om deres alder, helt i orden.
Hvis nogen ikke vil udfylde køn, helt i orden. Køn handler om hvad folk identificerer som, ikke deres fysiske attributter.

Hvad er folk kommet for, er dels et spørgsmål for at få deltageren i gang (det skulle gerne være let at svare på) og dels for evt. at kunne hjælpe con'erne med at finde ud af mere om deres deltagere. Det kan også hjælpe med hvilke diskussionsemner der kan være gode på et forum, og fungere
Hvis deltageren vil sætte kryds i næsten alting der, så bed dem gerne om at tænke lidt mere over hvad de synes er aller vigtigst.
Hvis deltageren egentlig bare er ledsager for en anden (eks. forælder til et barn) så må de gerne skrive det i "andet".
Ligeledes, hvis deltageren er til con for første gang eller faktisk ikke ved hvad de er mest til, må de også gerne skrive det.

Hvad er folks hobbyer er for at komme mere i dybden med hvilke subkultur-områder folk faktisk er interesseret i. Dem som cosplayer, er de faktisk også interesserede i anime eller manga, for eksempel. Hvordan er fordelingen mellem folk der interesserer sig for anime versus drama?
Her er det i orden at sætte kryds i alle eller næsten alle felterne, hvis deltageren virkelig synes det stemmer.
Hvis deltageren spørger hen ad "hvornår er noget min hobby?", vil jeg sige det er når de ser/læser/laver noget med det flere dage om ugen. Altså ser ny/gammel anime, læser manga, planlægger/fremstiller/øver/shopper efter cosplay, lytter til musik, studerer kultur.
For "J-drama/K-drama" og "Japansk/koreansk" musik, sæt evt. streg under den af tingene deltageren fokuserer mest på.
Hvis deltageren ikke sætter kryds i nogen af "hobby" felterne, er de resterende spørgsmål ligegyldige, og de må gerne aflevere skemaet allerede der. (Sæt evt. et mærke på skemaet for at vise at det er tilfældet.)

Hvor ofte/hvorfor diskuterer folk deres hobbyer er meget vigtigt. Hobbyer skal forstås som de ting de krydsede af i spørgsmålet før.
"Ofte" vil typisk være hvis deltageren jævnligt (ugentligt eller oftere) opsøger diskussion for at finde ud af mere og selv deltage.
"En gang i mellem" vil være hvis de bare nogen gange finder/støder på/opsøger diskussion, og måske ikke deltager særlig aktivt.
"Ville gerne mere" eller "savner det" er hvis deltageren egentlig prøver at opsøge diskussion men ikke finder det.
"Foretrækker offline-diskussion" skal forstås som at deltageren hellere vil mødes med venner i skolen, en klub/forening, eller hjemme hos hinanden, for at diskutere/udøve deres hobby.
"Vil hellere være alene med det" er hvis deltageren ikke føler noget behov for at diskutere eller socialisere omkring det de interesserer sig for.

Hvor på nettet diskuterer folk handler om hvilke steder deltageren så at sige føler sig hjemme. Hvis der er nogen af tjenesterne deltageren bruger meget mere end de andre, så undlad at sætte kryds i de mindre brugte.
"Skype/lignende" skal forstås som instant messaging generelt, med undtagelse af chat-funktioner på de andre nævnte tjenester. Det kan også dække over SMS-erstatninger man bruger på telefonen, og ting som Snapchat. Hvis deltageren bruger en stor tjeneste må de dog gerne skrive det under "andet" også.
Hvis deltageren bruger Reddit eller 4chan, spørg gerne til hvilke sub-reddits/boards de bruger.

Til sidst, hvis deltageren har tid og lyst, må de gerne fortælle noget om de steder på nettet de bruger, hvorfor de har valgt at bruge netop dem, og evt. hvorfor de har valgt nogen af stederne fra eller evt. er stoppet med at bruge dem.
Hvis deltageren ikke bruger nogen af de danske sider, hør gerne om hvorvidt de kender dem og evt. har nogen forhåndsfatning om dem.
Hvis deltageren særligt bruger Facebook eller Tumblr, spørg gerne ind til om de synes det er let eller svært at finde nye sociale grupper på dem, og om det overhovedet er noget de savner at gøre. Spørg gerne ind til om de deltager i diskussioner hvor de er grundlæggende uenige om en fortolkning eller kvaliteten af noget.
Skriv noter til denne diskussion på bagsiden af spørgeskemaet.

Afslutning: "Tak for din tid. Det kan være vi vender tilbage med en mere dybdegående undersøgelse til en senere con. Fortsat god dag/aften."
Husk at få evt. lånt kuglepen tilbage, og lægge det udfyldte skema separat fra de blanke.

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5638
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Spørgeskema under J-Popcon 2014

Indlægaf SsjGogo » tors 27. mar 2014 15:44

Super ide Niels!
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
Sneffe
Kage
Kage
Indlæg: 788
Tilmeldt: lør 12. jan 2013 00:22
Køn: Mand
Geografisk sted: Aarhus
Kontakt:

Re: Spørgeskema under J-Popcon 2014

Indlægaf Sneffe » tors 27. mar 2014 16:16

Det er virkelig en god idé du har fået dig der!
Længe har jeg læst jeres diskussioner om hvordan convention-kulturen har ændret sig, og dette er faktisk en god måde at teste det på. Mit gæt er, at en hvis andel af congængerne slet ikke har den store brændende passion for anime og manga, men blot er fascineret af cosplay-kulturen, som hersker til de danske anime conventions.

Jeg er til connet alle tre dage, så hvis jeg ser dig, skal jeg nok udfylde dit spørgeskema! :)


Tilbage til "J-Popcon"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst