Side 1 af 1

Diablo II + LoD

: man 3. dec 2012 18:35
af MangaAnimeLover
Diablo II + Diablo II: Lord of Destruction

Billede


Formalia

Diablo-serien stammer helt tilbage fra 1996 med sin første udgivelse. I år 2000 udkom Diablo II, hvortil en udvidelsespakke, ”Diablo II: Lord of Destruction”, blev udgivet året efter. I år 2012 udkom Diablo III. Firmaet Blizzard Entertainment står bag samtlige spil i Diablo-serien og er bl.a. også kendt for Warcraft, StarCraft, og World of Warcraft.
Diablo II er kun udviklet til PC og Mac. Der er Multiplayer-funktion, enten over en online tilgængelig server (Battlenet) eller privat/LAN.

Historien i spillet (hurtigt fortalt)

Historien starter i første spil og fortsætter alle spillene igennem. Første spil starter med, at de tre Lords of Hell (Diablo, Mephisto og Baal) bliver forvist til Jorden og bliver forseglet i soulstones for at forhindre den død og rædsel, de er i stand til at sprede. Diablos soulstone bliver begravet, og ovenpå bygges et kloster. Byen Tristram bliver bygget ved klosteret, og da klosteret bliver lavet om til en katedral, bliver Diablo i stand til at manipulere ærkebiskoppen og får derved befriet sig selv ved at smadre sin soulstone. Diablo overtager King Leorics krop og fortsætter sin plan om at ødelægge verden. I spillets slutning får man beseglet Diablo tilbage i en soulstone, som helten forsegler i sig selv i troen om, at han kan holde dæmonen beseglet. Diablo II starter, da denne helt (nu omdøbt til ”the Dark Wanderer”) alligevel bliver korrupt af Diablos soulstone. The Dark Wanderer (Diablo) rejser rundt og genopliver monstre med målet at befri sine brødre, som stadig er forseglet i soulstones. Den nye helt (spilleren) holdes beskæftiget med disse monstre og når ikke at indhente the Dark Wanderer, inden han formår at slippe sine brødre fri. Ærkeenglen Tyrael hjælper én med at gen-forsegle dæmonerne i spillets slutning. Tredje og seneste spil starter, da Tyrael bliver forvist af sine egne og bliver sendt til jorden som en meteor, der smadrer katedralen i New Tristram og atter vækker de beseglede dæmoniske kræfter.

Gameplay

Diablo II er et RP og hack-n-slash-spil, så det går selvfølgelig ud på at gå rundt og slå monstre ihjel. Man følger nogle få, bestemte quests (der er kun én questline, og den skal gennemføres helt, inden man kan komme videre til næste ”land” [Act]).
Når man slår monstre ihjel, finder man nye ting og kan derved blive bedre udstyret. Ligeledes optjener man XP (experience points) ved hvert besejret monster og stiger level. Ved hver levelstigning får man 5 points, som man kan fordele ud på fire punkter alt efter, hvad man vil blive bedre til. Der er Strength, Dexterity, Vitality og Energy. Ligeledes får man 1 Skill Point ved hvert levelskift og kan vælge nogle specialevner, man kan få og/eller blive bedre til. Man specialiserer derved sin karakter efter ens egne behov, og karaktererne kan blivet vidt forskellige, selvom der er tale om samme class.
Billede

Der er fem classes at vælge imellem: Amazon, Necromancer, Babarian, Sorceress og Paladin, der hver især specialiserer sig med en bestemt type våben og skal bruge nogle forskellige evner. I udvidelsespakken ”DII:LoD” (fuld titel i Formalia) får man adgang til yderligere to classes; Assassin og Druid.
Billede
En hurtig oversig over de forskellige karakterers kendetegn og styrker:
Amazon: Bruger spyd og buer. Close-combat og shooter.
Assassin: Bruger to våben, enten knive eller lignende. Kan specialiseres i fælder. Close-combat.
Necromancer: Bruger (trylle)stave og lignende og kan specialiseres i defensiv eller offensiv summoning. Oftest ikke rigtigt selv i kamp, ellers primært close-combat.
Babarian: Bruger økser, sværd og lignende. Udelukkende close-combat.
Sorceress: Bruger stave i alle former. Kan bruges som close-combat, men er beregnet som shooter.
Druid: Bruger køller, sværd og lignende. Kan specialiseres i transformering. Close-combat og shooter.
Paladin: Bruger sværd og skjold og kan specialiseres i auraer, som hjælper med forskellige ting. Close-combat.

Spillet er delt op i tre sværhedsgrader: Normal, Nightmare og Hell. Når man har besejret de tre Prime Evils (Diablo og hans to brødre), starter man tilbage ved startstedet (ganske vist stadig med alle karakterens ting og skills), og så må man klare de samme quests igen. Den eneste forskel er sværhedsgraden, der stiger markant, hver gang man har klaret hele questlinen. Dette sker tre gange i alt, og når man endelig gennemfører spillet på Hell-niveau, så vinder man spillet. Og så kan man starte forfra med en ny karakter.

Grafikken/det visuelle

Da Diablo II blev udgivet i 2000, var grafikken ganske nydelig og trendsættende sammenlignet med andre spil for samme årgang, og selvom det i dag ser håbløst forældet ud, kan man stadig blive overrasket over den mængde af detaljer, som Blizzard North (spiludviklerne) har haft for øje. En bonus (ganske vist ikke visuelt) er stemmelægningen, som er ganske nydelig og passer karaktererne godt.
Billede
I mange spil er der lagt mest fokus på animationen af karaktererne og items, men der i Diablo II er mindst lige så meget fokus på baggrunde. Visse steder kan man godt se, at det er de samme billedstykker, der er sat sammen for at danne en større flade af samme materiale, men for mig er det intet, der generer. Der er ikke så mange detaljer på de døde monstre (heldigvis?), og ligger der mange i samme område, forringes kvaliteten lidt.

Kritik og ros

Personligt synes jeg, det er synd, at der ikke er flere quests og ikke-quest-relaterede dungeons med, da jeg nyder at strejfe omkring og opleve noget, før jeg fortsætter med questlinen. Man er nærmest tvunget til at følge questlinen til punkt og prikke. Der er ikke rigtig andet at gøre, og monstrene respawner først, når man er gået ud af spillet og kommer ind igen. Netop på grund af denne punktlighed kan spillet virke kedeligt i længden (især hvis man har gennemført det før). Der er kun minimale forandringer i kortet fra karakter til karakter (det er tilfældigt valgt), som heldigvis gør en lille forskel, da man ikke umiddelbart kan lære det hele udenad – men i længden er det det samme alligevel.
Derudover synes jeg ikke om, at man skal spille spillet igennem tre gange på forskellige sværhedsgrader, før man egentlig har vundet. Det er ganske vist meget at forlange, at de tog sig tid til (og ville betale for) at animere/programmere tre forskellige baner/niveauer, så der var mere variation i det samlede gameplay, når man spillede alle tre niveauer igennem. Jeg kan godt se fordelen ved at lave tre niveauer for at gøre det til en udfordring for spilleren, men jeg tror, de fleste tænker ”Åh nej, ikke igen!”, når de efter at have slået Baal ihjel atter starter i Rogue Encampment (startstedet). Spillet havde efter min mening kun været en lille smule for kort, hvis de blot havde holdt sig til ét niveau, men det er Blizzard nok ikke enig med mig i.
Udover dette er der kun ros fra mig – blandt andet vedrørende grafikken, som jeg tidligere har nævnt.

Min vurdering

Diablo II var det første PC-spil, jeg spillede, og selvom det er mange år siden, jeg fik det, har forkærligheden for det stadig holdt. Den dag i dag er spillet stadig blandt mine favoritter. Jeg spiller det ikke så ofte (af flere årsager), men måske primært, fordi det er blevet for kedeligt at spille singleplayer; spillet er simpelthen for ensformigt i længden. (Nu har jeg også spillet det næsten siden, det udkom...)
Jeg har aldrig spillet Diablo I, som er kendt for at være det spil i serien med bedste historie og mest stemning, men jeg vil ønske, jeg havde; jeg er overbevist om, det ville have gjort Diablo II til en større og bedre oplevelse. Til trods for Diablo II's ensformighed er det for mig meget bedre end Diablo III. Har du ikke spillet nogen af spillene, kan jeg klart anbefale dig at starte fra 1'eren og ellers køre dem igennem ét for ét – jeg er overbevist om, at det vil være en fantastisk oplevelse. Nu er Blizzard jo også kendt for at have styr på historierne bag deres spil (måske mest kendt i forbindelse med deres Warcraft-serie).

Skulle jeg give spillet en karakter, ville det være 7/10.

Spillet kan anbefales til de, der generelt nyder spil udgivet af Blizzard, eller de, der generelt kan lide hack-n-slash eller dark fantasy-spil.