Chivalry: Medieval Warfare er en videreudvikling af den populære Source Engine-mod Age of Chivalry. I modsætning til Age of Chivalry er dettte spil dog udviklet i Unreal Engine 3. Selvom spillet også har bueskytter, er det uden tvivl spillets nærkampssystem, der er fokus på.
Platform:
- PC - Windows
Systemkrav: vis
Konceptet er simpelt: Du vælger én af de fire klasser, du vil være, og skal derefter slå på din modstander med det stykke metal, du har i hånden - eller skyde ham med det. Det kalder sig et kompetitivt multiplayer-spil, for det er hvad det er. Du går på en server, og spiller, hvad serveren nu er sat op til at spille.. Der er 7 forskellige gamemodes - free for all, duel mode, team deathmatch, king of the hill, capture the flag, last team standing og team objective - som handler om alt fra at skulle dræbe alle på banen, til at det ene hold har et mål at opnå, som det andet skal forhindre.
Med Unreal Engine 3 følger en del bekymringer. Jeg vil ikke tvivle på, at fra et teknisk standpunkt er det en ganske fin spilmotor, men man kan ikke undgå at bemærke, at spil, der gør brug af den, har en tendens til at falde i "fifty shades of brown"-fælden. Heldigvis er dette ikke tilfældet for Chivalry - med undtagelse af en enkelt map. Den visuelle æstetik er ofte farverig. Her kan især Ruins nævnes, der bærer et meget arabisk præg. På trods af den meget flittige brug af sandsten, formår den virkelig at skabe nogle livlige rammer.
Det vigtigste, Chivalry har formået, er dog at gøre kampsystemet både tilfredsstillende og varieret. Når man laver det sving med en to-håndsøkse, så kan man nærmest mærke, at det er flere kilo metal, død og ødelæggelse man bringer ned over sine fjender. I modsætning føles sablen og daggerten både hurtig og let. Denne variation strækker sig også helt ud til de 4 forskellige klasser, man kan spille, fra den store Knight, der kan tage masser af slag, til Man at Arms-klassen, der på mange måder har taget Muhammed Ali's råd ""float like a butterfly, sting like a bee" til sig.
En af den mest interessante ting ved nærkampsystemet er 'feigning', hvor man foregiver at lave et sving, men så afbryder det. Blokering uden skjold er lavet på en måde, så hver blokering er oppe i et vist tidsrum, hvorefter man er åben for slag i et kort øjeblik. Det giver en smule taktisk dybde, som især er relevant i 1-mod-1-dueller.
Det samme kan man desværre ikke sige, når det gælder buer, armbryst, og andre våben, der har længere rækkevidde end det metal og træ, det nu består af, som mere virker som en eftertanke. Disse våben er dybt uinteressante.
Spillet er en kende voldeligt, men det er på intet tidspunkt malplaceret. Afrevne lemmer vil ofte forekomme, og til tider bliver man bedt om at "kill the filthy peasants."
Nærkampene bliver ikke ved med at være så gennemførte som man kunne have håbet. Spillet tager heller ikke højde for, om det er bladet eller træskaftet, man bliver ramt. Det kan give anledning til frustationer.
I sidste ende er Chivalry: Medieval Warfare fint nok sat sammen, med nogle små problemer her og der. I sidste ende kan man dog ikke komme uden om, at det på alle måder er en fast-food-oplevelse. Det er et letfordøjeligt tidsspilde, om man vil, men det er som sådan fint nok. Det forsøger ikke at give en oplevelse, der varer ved, og det er hurtigt og nemt at bare starte spillet op, og få sig lidt underholdning i en time eller to.
7/10