Side 1 af 1

Chivalry: Medieval Warfare - PC

: søn 19. maj 2013 18:28
af kaas
Kan førstepersons nærkamp fungere? The Elder Scrolls-seriens bud på et sådant kampsystem - hvor gode spillene ellers er - er mere hult end et moderne Call of Duty-spil. Zeno Clash gjorde, efter sigende, et udmærket forsøg på et førstepersons-brawler i 2009, men ellers har man ikke set meget til kommercielle udgivelser på den front.

Chivalry: Medieval Warfare er en videreudvikling af den populære Source Engine-mod Age of Chivalry. I modsætning til Age of Chivalry er dettte spil dog udviklet i Unreal Engine 3. Selvom spillet også har bueskytter, er det uden tvivl spillets nærkampssystem, der er fokus på.

Platform:
  • PC - Windows

Systemkrav: vis
    Minimum:
  • OS: Windows XP+
  • Processor: Core 2 Duo E6600 (2.4 GHz) or AMD equivalent, or better
  • Memory: At least 2GB
  • Hard Disk Space: 3 GB
  • Video Card: ATI Radeon 3870 of higher, Nvidia Geforce 8800 GT or higher
  • Graphics card memory: 512MB+
  • Sound: Windows compatible sound card

    Anbefalet:
  • OS: Windows Vista / Windows 7
  • Processor: 2.4 GHz quad core or better
  • Memory: 4 GB system RAM
  • Hard Disk Space: 9 GB
  • Video Card: DirectX 9 compatible with 768 MB video RAM or better (NVIDIA GeForce
  • GTX 460 / ATI Radeon HD 5850)
  • Sound: Windows compatible sound card


Konceptet er simpelt: Du vælger én af de fire klasser, du vil være, og skal derefter slå på din modstander med det stykke metal, du har i hånden - eller skyde ham med det. Det kalder sig et kompetitivt multiplayer-spil, for det er hvad det er. Du går på en server, og spiller, hvad serveren nu er sat op til at spille.. Der er 7 forskellige gamemodes - free for all, duel mode, team deathmatch, king of the hill, capture the flag, last team standing og team objective - som handler om alt fra at skulle dræbe alle på banen, til at det ene hold har et mål at opnå, som det andet skal forhindre.

Med Unreal Engine 3 følger en del bekymringer. Jeg vil ikke tvivle på, at fra et teknisk standpunkt er det en ganske fin spilmotor, men man kan ikke undgå at bemærke, at spil, der gør brug af den, har en tendens til at falde i "fifty shades of brown"-fælden. Heldigvis er dette ikke tilfældet for Chivalry - med undtagelse af en enkelt map. Den visuelle æstetik er ofte farverig. Her kan især Ruins nævnes, der bærer et meget arabisk præg. På trods af den meget flittige brug af sandsten, formår den virkelig at skabe nogle livlige rammer.

Billede

Det vigtigste, Chivalry har formået, er dog at gøre kampsystemet både tilfredsstillende og varieret. Når man laver det sving med en to-håndsøkse, så kan man nærmest mærke, at det er flere kilo metal, død og ødelæggelse man bringer ned over sine fjender. I modsætning føles sablen og daggerten både hurtig og let. Denne variation strækker sig også helt ud til de 4 forskellige klasser, man kan spille, fra den store Knight, der kan tage masser af slag, til Man at Arms-klassen, der på mange måder har taget Muhammed Ali's råd ""float like a butterfly, sting like a bee" til sig.

En af den mest interessante ting ved nærkampsystemet er 'feigning', hvor man foregiver at lave et sving, men så afbryder det. Blokering uden skjold er lavet på en måde, så hver blokering er oppe i et vist tidsrum, hvorefter man er åben for slag i et kort øjeblik. Det giver en smule taktisk dybde, som især er relevant i 1-mod-1-dueller.

Det samme kan man desværre ikke sige, når det gælder buer, armbryst, og andre våben, der har længere rækkevidde end det metal og træ, det nu består af, som mere virker som en eftertanke. Disse våben er dybt uinteressante.


Billede

Spillet er en kende voldeligt, men det er på intet tidspunkt malplaceret. Afrevne lemmer vil ofte forekomme, og til tider bliver man bedt om at "kill the filthy peasants."

Nærkampene bliver ikke ved med at være så gennemførte som man kunne have håbet. Spillet tager heller ikke højde for, om det er bladet eller træskaftet, man bliver ramt. Det kan give anledning til frustationer.

I sidste ende er Chivalry: Medieval Warfare fint nok sat sammen, med nogle små problemer her og der. I sidste ende kan man dog ikke komme uden om, at det på alle måder er en fast-food-oplevelse. Det er et letfordøjeligt tidsspilde, om man vil, men det er som sådan fint nok. Det forsøger ikke at give en oplevelse, der varer ved, og det er hurtigt og nemt at bare starte spillet op, og få sig lidt underholdning i en time eller to.

7/10

Re: Chivalry: Medieval Warfare - PC

: søn 19. maj 2013 18:31
af SsjGogo
Hvad handler spillet om :P

Re: Chivalry: Medieval Warfare - PC

: man 20. maj 2013 00:07
af kaas
SsjGogo skrev:Hvad handler spillet om :P

Well, tungen var ude af halsen på mig da jeg trykkede "Udfør", så jeg skal nok rette nogle ting :P

Re: Chivalry: Medieval Warfare - PC

: man 20. maj 2013 10:36
af Crystal Dragon
Endnu et PC spil fra vores kaas *_*

Udover at der ikke lige står hvad handlingen i spillet er, så er det godt skrevet, og til tider med lidt humor, som jeg rigtig godt kan li.
Godt beskrevet med omgivelserne og hvilken stemning der findes.

Godt klaret kaas ^_^

Re: Chivalry: Medieval Warfare - PC

: man 20. maj 2013 13:22
af Tanerion
der er ikke nogen handling
man løber rundt og slås mod andre spillere og har det utrolig sjovt
især hvis man spiller det sammen/mod folk man kender :D

ville nok selv have givet det et 7.5 eller 8