Cosplay Tutorial - syning intro

Tutorials omkring cosplays, cosplay-props, japansk mad og mange andre ting.
Brugeravatar
Cazmill
Chibi
Chibi
Indlæg: 44
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Lyngby
Kontakt:

Cosplay Tutorial - syning intro

Indlægaf Cazmill » man 1. apr 2013 18:53

Kunne du godt tænke dig at lave dit eget cosplay, men er ikke helt sikker på, hvor du skal starte? Så er du kommet til den rigtige tutorial.


Hvad skal du bruge?
Hvad du skal bruge for at lave dit cosplay, afhænger selvfølgelig af, hvilket cosplay du skal lave. Men ofte vil følgende ting være nyttige:


Symaskine (hvis du ikke slev har en, kan du måske låne af dine forældre, bedsteforældre eller venner)
Alm. nål og tråd
Saks
Optegningsudstyr
Stof
Evt. andre materialer såsom knapper, lynlåse, perler, etc.


Vælg en karakter
Først og fremmest skal du finde ud af hvilken karakter du vil cosplaye. Hvis det er første gang du selv skal lave et kostume, så kan det være en god idé at starte med noget enkelt.

Derefter skal du finde nogle reference-billeder af den karakter, som du vil cosplaye. Det er en god idé at finde billeder fra forskellige vinkler, så du får en god idé om, hvordan karakteren ser ud.


Hvad skal der laves på cosplayet?
Når du har dannet dig et overblik over, hvordan cosplayet skal se ud, kan du begynde at finde ud af, hvad du egentlig skal lave.

Det er ikke sikkert at du behøver at lave alting fra bunden. Måske kan du købe/finde nogle af delene til cosplayet og modificere det efter behov. Så inden du går i gang med at finde mønstre og sy, kan det være en god idé at gå på jagt i diverse genbrugsbutikker eller klædeskabet.

Herefter vil der muligvis stadig være dele af dit cosplay, som skal laves fra bunden af. Når du skal sy noget selv fra bunden af, kan det være en god idé at have nogle mønstre at arbejde ud fra.


Mønstre – hvor finder jeg det?
Du kan lave dine egne mønstre, hvis du har lyst til det. Ellers kan du købe færdiglavede mønstre, som du kan modificere efter behov.

Du kan spørge efter mønstre i din lokale stof-butik. De har sædvanligvis en masse forskellige mønstre, som du kan kigge igennem. Hvis du medbringer dine reference-billeder, kan du bede personalet om hjælp.

Derudover kan du søge efter mønstre på nettet. Hvis du cosplayer en meget populær karakter, vil det måske være muligt at finde et mønster, som er lavet specielt til det du søger.

Udover mønstre, vil det i nogle tilfælde også være muligt, at finde specifikke tutorials, som guider dig igennem hele processen.


Køb materialerne.
Så skal du til at købe stof, tråd og evt. andre materialer til dit cosplay. Stof, tråd, knapper, lynlåse o.lign. kan skaffes fra diverse stofbutikker. Enten fysiske butikker, eller internetforhandlere.

Af fysiske butikker kan nævnes stof2000, der også kan findes på hjemmesiden: http://www.stof2000.dk

Derudover findes der mange forskellige danske og udenlandske leverandører. Dog skal du altid være påpasselig, når du handler på nettet (du kan læse mere om net-handel i tutorialen ” Online køb af anime, manga og merchandise”). Det er altid en god idé at undersøge, hvilke erfaringer andre har haft med den pågældende side.


Gå i gang med at lave dit cosplay.
Når du har fundet ud af, hvilken karakter du vil cosplaye og skaffet de nødvendige materialer, er du klar til at gå i gang med at lave selve cosplayet.

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte med at sy, kan du søge hjælp hos andre, som måske har mere erfaring end dig selv. Hvis du ikke kender nogen, som kan hjælpe dig, kan du spørge andre til råds i forummet. Derudover kan du selv søge efter tutorials på nettet som omhandler lige præcis det du skal lave.


Og så er det bare med at komme i gang, og så vise dit færdiglavede cosplay frem.


Af: Cazmill Lørdag, 09. april 2011

Tilbage til "Tutorials"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster