Har Anime-Guderne forladt mig?

Snak om animations-/tegnefilm fra Japan (og evt. Korea og Kina)

Redaktør: Willow

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5621
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf SsjGogo » fre 10. aug 2018 22:52

Det her bliver et af de indlæg - hvor man ikke rigtig kan se om der er tale om en konstatering, et spørgsmål eller oplæg om en diskussion.

Jeg håber, at det bliver tolket som alle tre punkter.

Jeg har nu ikke rigtig set anime i 2 år. Jeg har tidligere haft faser, hvor jeg gik i hi fra anime, men denne gang er det anderledes. Eller sådan virker det, for jeg har skrevet om det før, også herinde.

Serier som jeg tidligere fandt underholdende virker nu håbløse intetsigende. De samme temaer, mælket til uendelighed, irriterer mig og jeg har opgivet at give nye serier en chance - og dermed sikkert afskåret mig selv fra gode serier/film.

Jeg er oftere begyndt at spørge mig selv; “er jeg vokset fra det, som nærmest var et overlevelsesmiddel i mit barndom”?

Jeg er blevet far til to drenge, er i en ledelsesstilling og bekymrer mig mere om realkreditlån og ukrudt i haven end om figur [indsæt navn] klarer skærene.

Og så opstår der en irritation over mig selv og min “voksen arrogance”, men magien, som altid fik mig tilbage til anime, er stadig væk.

Og måske er det ok, at den er? For måske skal jeg ikke længere bruge det for at “overleve”.

Måske er det en periode, måske er det mig - men det kan være at I kan genkende noget af det og har nogle tanker hertil sådan en blæsende fredag nat.
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
nielsm
Missing-Life
Missing-Life
Indlæg: 2067
Tilmeldt: lør 7. maj 2011 18:35
Køn: Mand
Geografisk sted: 輪場
Kontakt:

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf nielsm » lør 11. aug 2018 00:23

Det er da ikke unormalt at ændre smag i underholdning/kulturobjekter med tiden, så det er da i hvert fald ikke noget at "være bange for", så at sige.

Spørgsmålet er måske om det er de generelle stilistiske træk, eller nogen mere specifikke fortællemønstre, du er kørt død i. Har du prøvet at sætte dig med noget i en helt anden genre end du "plejer", og se om det kunne fange?

Jeg kan huske du før har fortalt at du havde det fint med at se almindelig kamp shounen anime så som Naruto. Hvis det er det du primært tænker på når "jeg orker det ikke lige nu" sætter ind, så prøv måske noget så som den aktuelle Cells at Work (Hataraku Saibou) der er en præsentation af særligt immunsystemet i vores krop, eller High Score Girl der er et nostalgiatrip til skoletiden med spillearkader og første kærlighed. Nu kan jeg ikke huske hvor gamle dine børn er blevet endnu, men Cells at Work kunne også være noget man kan se med familien, bare man holder i mente at den kan blive lidt voldsom til tider.
Der er også Isekai Izakaya Nobu, der egentlig bare handler om en japansk bar der serverer mad for beboerne i en fantasy-germansk fæstnings-by. Der sker vitterlig ikke andet end at personerne kommer ind, får noget mad, og fortæller om hvor lækkert det er. Sidste sæson var der også Hinamatsuri, hvor en yakuza fyr ender med at måtte tage sig af en cirka 12-årig pige med psykokinetiske kræfter, og hendes ditto venner, af ukendt herkomst. Det bliver en rigtig velkomponeret og rørende alenefar-komedie. En anden rigtig god (alene)far anime er Sweetness & Lightning (Amaama to inazuma), den fokuserer specielt på madlavning og glæden ved det fælles måltid. Mangaen af den er også netop afsluttet og også værd at læse, og man kan selv følge med i køkkenet også, hvis man ellers kan finde alle ingredienserne!
I vinters var der A Place Further than The Universe (Sora yori mo tooi basho), også en rigtig velkomponeret komedie/drama anime, der handler om fire piger der trodser alle odds og forfølger hver deres spøgelser på en rejse til Antarktis. Den kan nok godt kaldes for en dannelsesfortælling.

Det var bare nogen få af de ting jeg selv har set i år, som måske kan give et frisk pust, hvis det er det du ellers har brug for :penge:

Brugeravatar
nielsm
Missing-Life
Missing-Life
Indlæg: 2067
Tilmeldt: lør 7. maj 2011 18:35
Køn: Mand
Geografisk sted: 輪場
Kontakt:

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf nielsm » lør 11. aug 2018 10:39

Og nu hvor jeg ikke er så træt vil jeg lige tilføje at det grundlæggende tema i mine anbefalinger ovenfor er at der ikke er nogen ydre fjende der skal besejres, men ofte kan være en indre kamp. Undtagelserne er Isekai Izakaya Nobu hvor der ikke er nogen som helst kamp (andet end overvinde frygten for ukendt madkultur), og Cells at Work som faktisk har en hel del kamp, men ikke så mange overraskelser hvis man i forvejen kender noget til biologi/immunologi.

Brugeravatar
JoaCHIP
Mahoutsukai
Mahoutsukai
Indlæg: 1919
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Kontakt:

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf JoaCHIP » lør 11. aug 2018 13:19

Jeg synes også det er blevet sværere at holde dampen oppe. Og samtidigt synes jeg der udkommer alt for meget "hvis vi laver præcis det her, så sælger det til teenagerne"-anime, som så tager tid at undgå.

Af samme årsag har jeg genset et par gamle klassikere her på det sidste. - Og ellers bliver det faktisk ikke til så meget. Så jeg kan genkende det.
RYST OG NYD!

Brugeravatar
l.mathiasen
Le Critique
Le Critique
Indlæg: 2790
Tilmeldt: søn 8. maj 2011 19:17
Kontakt:

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf l.mathiasen » lør 11. aug 2018 14:16

Gogo, vi er blevet gamle, en underholdene aften for os er når vi sover for vi er trætte hele tiden! :D

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5621
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf SsjGogo » lør 11. aug 2018 15:32

Kære alle tre

Jeg er først og fremmest glad for, at det er jer tre, som har forholdt jer til det. (Gamle gutter imellem! :D)

@ Niels - jeg har altid haft en bred smag, shounen var mere tidsfordriv/ikke tænke pause, men interessen for anime lå altid ved de mere eksistentielle serier. Tusind tak for de anbefalinger dog.

@Elma - .. spot on .. :)
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
Sneffe
Kage
Kage
Indlæg: 611
Tilmeldt: lør 12. jan 2013 00:22
Køn: Mand
Geografisk sted: Aarhus
Kontakt:

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf Sneffe » søn 12. aug 2018 14:00

Selv som en person der har set anime i langt kortere tid end jer andre, kan jeg mærke, at min passion har været stødt dalende over de sidste par år. For mit vedkommende tror jeg, at det er et resultat af at min smag har ændret sig med årene og der skal der lidt mere til at få mine arme i vejret end der plejede. Med det sagt, følger jeg altid med i et par serier, men jeg har slet ikke den samme entusiasme omkring dem som jeg plejede -_-* (fik dog lige set Paprika af Satoshi Kon forleden og det var en fornøjelse :D )

Brugeravatar
SsjGogo
Kami
Kami
Indlæg: 5621
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Geografisk sted: København

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf SsjGogo » søn 12. aug 2018 14:36

Kan det skyldes, at den generelle kvalitet af anime er dalet eller er der bare et mindre udvalg af “voksen anime”?
www.gogonoter.dk

Brugeravatar
Sneffe
Kage
Kage
Indlæg: 611
Tilmeldt: lør 12. jan 2013 00:22
Køn: Mand
Geografisk sted: Aarhus
Kontakt:

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf Sneffe » søn 12. aug 2018 16:28

SsjGogo skrev:Kan det skyldes, at den generelle kvalitet af anime er dalet eller er der bare et mindre udvalg af “voksen anime”?


Personligt tror jeg, at det er en blanding af begge dele. Der udkommer hver eneste sæson så meget af det samme fordi animationsselskaberne ved, at de på den måde kan trække de penge hjem, de skal bruge for at overleve. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke længere bliver produceret god anime, men jeg synes der er langt imellem og de gode serier drukner i et væld af middelmådighed.

Brugeravatar
Manna
Missing-Nin
Missing-Nin
Indlæg: 1034
Tilmeldt: man 1. okt 2012 17:52
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Sjælland

Re: Har Anime-Guderne forladt mig?

Indlægaf Manna » lør 18. aug 2018 11:25

Jeg har personligt altid været meget langt id om at se anime, fordi jeg sjældent er i humør til at sidde og se noget på en skærm. Jeg er generelt mere til at læse, det er en lidt anden form for stimuli. Hvilket betyder at jeg kan se meget anime i korte perioder, og så nærmest ikke se noget i flere måneder. Jeg har endda prøvet et par gange at følge en ny serie, så jeg har skulle se et afsnit om ugen. Men det går altid galt, jeg går altid i stå igen.
Men jeg tror altid at der vil være noget af "barndommens" glæde der vil falme, efterhånden som du oplever flere og flere ting. Der vil altid være noget der har en særlig plads i dit hjerte, selv om det måske slet ikke er noget du vil falde for som voksen. For rigtig meget anime er den samme basishistorie pakket ind i forskellige karakterer, holdninger og udtryksformer. Det er ikke en dårlig ting, for der er rigtig mange forskellige grene man kan følge ud fra det samme emne. Derfor falder vi måske også for en historie med et kendt plot, men selve fortællingen og vejen derhen er gjort så godt at vi alligevel når igennem hele følelses-registeret på vejen derhen. Og det er der jeg tror at mange nyere serier taber lidt, der udkommer så meget nyt, og du har kun 12 episoder til at nå at fortælle din historie, for der er aldrig garanti for at du får mere end det. Derfor bliver der rushed, og en historie der måske ville være god fordelt ud over 2 eller 3 sæsoner bliver flad, vi når aldrig at være bekymrede for hovedpersonen, fordi vi kender dem ikke nok til at føle noget.

Jeg tænker at du måske godt kunne kigge på de nye anime'er der kommer i løbet af året, måske er der noget der fanger, måske ikke. Jeg ved ikke om du er til reviews, men find en eller to der matcher dig, og hør hvad de har af anbefalinger. Måske der er en nyere serie som du simpelthen bare ikke har noget at få øje på, fordi den er druknet i den seneste teenage hype over en eller anden ny idol anime eller hvad der nu ellers er på mårkedet (Jeg må indrømme at da vi var inde i Kotobukiya i Akihabara følte jeg virkelig at jeg var gået glip af en hel masse, der var næsten ikke noget jeg kunne genkende -_-* ) Also, find ud af med dig selv hvorfor du gerne vil se anime igen, skal det være casual, vil du suges ind af visuals eller er skal du suges ind i en historie der hele tiden overrasker dig? Giv dig selv tid og lov til at undersøge forskellige serier, der er inden der siger at du skal binge det første du falder for. Og hvem ved, måske du finder noget helt andet end du havde regnet med :)
~Queen of the night~


Tilbage til "Anime"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst