[Debat] Målgrupper indenfor anime og den gode smag!

[kaas]

Personligt finder jeg seinen/shounen/etc tagsne værdiløse, eftersom de aldrig er ment som en beskrivelse af indholdet af en manga/anime, men som en beskrivelse af den målgruppe den bliver markedsført til.
Derfor kan man ikke tale om karakteristiske ting, der falder in under f.eks. seinen, da det dækker så bred en vifte, at nogle ting også er "karakteristiske" for shoujo. Otome Youkai Zakuro anyone?

[Trieu]

Jge må erklære mig enig med Kaas bemærkning om at Seinen/shounen/shoujo og så videre er ikke genre betegnelse. De er betegnelsen for den tiltænkte målgruppe.

En de måde jeg finde underholdende at troller folk på, er at spørge om de mener serie som K-on, working! eller squid girl, når de efterspørg mere seinen i Comic Party >:3

[SsjGogo]

Det er naturligvis helt rigtigt, at begrebet shounen og seinen sigter mod selve målgruppen, som vist også er nævnt i tidligere indlæg og fremgår af trådens titel- dog bliver meget anime, dvs. substansen, sammensat udfra, hvilken målgruppe de er beregnet til.

Debatten her - indtil videre - har sigtet på, hvorvidt indholdet i en serie kan anses for at være tiltænkt den ene elle den anden målgruppe.

Jeg mener, at man godt kan tale om karakteristika, ihvertfald ift. shounen-serier. Mange af dem, hvis ikke alle, følger nogle faste formler ift. indholdet, og derfor bliver målgruppe-begrebet også "afgørende" ift. seriens indhold.

Jeg er samtidig enig i, at disse karakteristika ikke altid kan knyttes til seinen - der mere bruges som en indikator af, at serien har et mere "komplekst" indhold. (Jeg sætter " " om komplekst, da meget seinen også kan være forbløffende ligegyldigt, ligesom shounen kan).

[kaas]

Det er naturligvis helt rigtigt, at begrebet shounen og seinen sigter mod selve målgruppen, som vist også er nævnt i tidligere indlæg og fremgår af trådens titel- dog bliver meget anime, dvs. substansen, sammensat udfra, hvilken målgruppe de er beregnet til.

Debatten her - indtil videre - har sigtet på, hvorvidt indholdet i en serie kan anses for at være tiltænkt den ene elle den anden målgruppe.

Jeg mener, at man godt kan tale om karakteristika, ihvertfald ift. shounen-serier. Mange af dem, hvis ikke alle, følger nogle faste formler ift. indholdet, og derfor bliver målgruppe-begrebet også "afgørende" ift. seriens indhold.

Jeg er samtidig enig i, at disse karakteristika ikke altid kan knyttes til seinen - der mere bruges som en indikator af, at serien har et mere "komplekst" indhold. (Jeg sætter " " om komplekst, da meget seinen også kan være forbløffende ligegyldigt, ligesom shounen kan).

At shounen følger faste formler må du lige uddybe. Hvis du snakker om action-adventure shounens ala Naruto, ja, så følger de ret ofte hvad Dragon Ball lagde grund for. Men nu er shounen jo ikke begrænset til dét.

Som eksempler kan jeg nævne Lucky Star, Squid Girl, Death Note og Suzumiya Haruhi-serien, der alle bliver/blev udgivet i shounen-magasiner. Jeg vil næppe sige, at disse følger de samme faste formler som Naruto osv.

At seinen skulle være indikator for mere "komplekst" indhold, er jeg heller ikke nødvendigvis enig i. Jeg vil snare mene det er omvendt, da det "komplekse" indhold oftests henvender sig til denne målgruppe, og det derfor også bliver markedsført dertil. Men det gør serier om små piger også, hvorfor mange af dem også er seinen.

[SsjGogo]

@ Kaas

Det vil jeg mere end gerne. Jeg vil dog først adressere nogle af de ting jeg skrev, så vi fremadrettet undgår ordkløveri.

Når jeg skriver "mange, hvis ikke alle" (om shounen karakteristika), så er det et udtryk for, at majoriteten indeholder nogle bestemte karakteristika, men ikke nødvendigvis alle. De bestemte karakteristika, vil jeg vende tilbage til.

Hele baggrunden for denne tråd var netop, at tage fat om serier, som indholdsmæssigt ligger inden for "begge kasser".

Når jeg skriver " " om komplekst ved seinen, samt i parantes uddybber, at ikke alt seinen nødvendigvis er krævende, tværtimod er meget ret ligegyldigt, så er vi nok egentlig enige.

Men for at vende tilbage til karakteristika.

Som du selv har skrevet, så er shounen ikke en genredefinition, men en indikator af målgruppe.

Ved litteratur (både skøn og faglitteratur), film og endda musik, så kigger man tit (læs tit ikke altid) på "modtageren", dvs. målgruppen, og tilpasser produktet dertil. Der er naturligvis undtagelser hertil.

For at bruge en banal analogi - hvis jeg som jurist skriver en juridisk opgave til andre jurister, vil den indeholde juridisk fagsprog, noget mennesker, der ikke er uddannet indenfor området, ville opfatte som "komplekst". Hvis jeg skulle skrive en lignende opgave til en folkeskoleelev, skulle den tilpasses og skulle formodentlig været skrevet på en mere lettilgængelig sprog.

Indenfor shounen er der således også et utal af genrer, men indenfor de bestemte genrer, mener jeg, at der kan ses tydelige karakterstika, der formodentlig er skræddersyet til målgruppen.

Nogle eksempler herpå:

Action/Adventure (DragonBall, Bleach, One Piece, Naruto, HunterHunter, Fairy Tail m.m.)

Sport (Captain Tsubasa, Prince of Tennis, Initial D (den var svær - Edit - de kloge folk opklarede, at Initial D faktisk er seinen))

Gag/Comedy (Beelzebub, Gintama)

Alle disse eksempler hører under forskellige genrer, men i og med, at målgruppen er shounen, ser man tydelige karakteristika i de serier.

Du nævner som eksempel "Death Note". For mig er det karakteristisk udtryk, at hovedpersonen er en teenager i skoleuniform (målgruppen skal kunne identificere sig med hovedpersonen). Hvorfor var hovedpersonen ikke en arbejdsløs familiefar på 36 år - dette ville have givet historien et andet touch.

*(EDIT) - Og da folk fokuserer meget på detaljer, så er teenagere ikke lig med shounen, dvs. der også er seinen med teenagere (Serial Experiments Lain m.fl.) - men kombineret med andre elementer i Death Note, kan jeg godt forstå, hvorfor den er "beregnet" til målgruppen Shounen..

Modsætningsvis har du også serier, som går under fanen "shounen", men indholdsmæssigt er lidt svære, at finde ud af - som fx. Legend of The Galactic Heroes og nogle af de serier du selv opremser.

Det er sådan set de serier, som er udgangspunkt for denne debat (som nævnt tidligere).

Indenfor seinen har du også forskellige genrer - hvor indholdet, som du selv skriver, også er tilpasset målgruppen. Dvs. der er både serier om små piger, eksistensalistiske diskussioner og comedy serier, hvis indhold er af mere voksen karakter (som den der lille hamster serier ).

Afslutningsvis vil jeg gerne påpege, at ovenstående er en ren "teoretisk debat", dvs. at der er bestemte karakterstiska i en serie, og det faktum at den er beregnet til shounen/seinen, betyder ikke, at folk af aldre aldre ikke ser de serier.

[nielsm]

Øh bøh, opsummering af det jeg har forsøgt at sige på chatten:

Mangatidsskrifter arbejder oftest med en målgruppe. Shonen definerer en aldersgruppe, som er en del af en målgruppe, derfor identificerer tidsskrifterne sig oftest efter aldersgruppen de markedsfører sig imod.

Derudover har tidsskrifterne nogen gange også redaktionelle linjer, en af de mere tydelige er i Shonen Jump, hvor man typisk ser "ugens kamp" temaer og konstant power-up, eller at skulle overgå hvad der skete sidste uge på en eller anden måde.

Men det er ikke alle redaktioner der har en tydelig linje, som eksempel kiggede jeg på Shonen Ace som har udgivet så forskellige ting som Girls Bravo, Lucky Star, Sgt. Frog, Welcome to the NHK (oprindelig en romanserie, mangaen vist baseret på animen), Neon Genesis Evangelion (tv-anime serien er det originale værk), Eureka Seven (også her er animen det originale).
Måske skal man mest sige at deres redaktion går efter "manga-versioner af populær anime", men med en stor variation af genrer.

Det giver ikke mening for mig at definere "shonen", "shojo", seinen", "josei" (og "kodomo") ud fra andet end alder og køn, de har i sig selv ingen indholdsmæssige ting på sig. Man vil kunne finde en romance i alle de fire førstenævnte, selv om der nok vil være fokus på forskellige aspekter af romancen.
Og her kommer redaktionen som forfatteren arbejder med ind i billedet: Forfatteren vil skrive en type historie og vælger en udgiver baseret på det, og en redaktion kender sin læserskare og optager eller afviser en serie på grundlag af det kendskab.

Konklusionen er kort og godt: Man kan nogen gange kategorisere indholdet i manga ud fra hvem der udgiver den, og nogen gange kan man ikke. En udgiver har desuden oftest en alders- og kønsgruppe de primært retter sig mod.

[SsjGogo]

Men vil bestemte serier blive udgivet i eksempelvis Shounen Jump, medmindre de havde et "bestemt indhold" eller særlige træk, som gør sig godt hos et bestemt publikum?

Jeg tænker, at fx. Eichiro Oda bevidst lod sig inspirere af DragonBall, før serien blev udgivet, og bevidst fulgte nogle karakterstika fra den serie, og formodentlig sigtede efter Shounen Jump udgivelse. Det kunne man måske tro på baggrund af nogle interviews.

Og hvis 2-3 af de største serier, rent salgsmæssigt, har et similært indhold/træk, og alle udgives rettet mod målgruppen shounen, hvad betyder det?

Så kan vi udvide debatten ydermere.

[nielsm]

Det siger vel ikke andet end at der er mange der gerne vil læse den type historie og at de forventer at finde den type historie i Shonen Jump, og Shonen Jump ved at de forventer det, og derved er der en selvforstærkende effekt.

Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands Posten dækker samme geografiske område og ejes af det samme bladhus, men bringer ret forskellige nyheder og med ret forskellige vinklinger. Samme situation.
Selvfølgelig kan man begynde at analysere og prøve at formalisere hvilken type indhold man ser i de forskellige udgivelser, men er det interessant? Jeg synes ikke det er interessant at formalisere og beskrive det, for mig er det nok at have en fornemmelse for det.

[l.mathiasen]

Men vil bestemte serier blive udgivet i eksempelvis Shounen Jump, medmindre de havde et "bestemt indhold" eller særlige træk, som gør sig godt hos et bestemt publikum?)

Nu er hele ideen jo at serier i for eksempel Shounen Jump skal være populære hos deres læsere, eller publikum om du vil
Så de udgiver naturligvis hvad deres læsere vil have, og læserne køber Shounen Jump fordi de udgiver de ting de vil have.

Jeg tænker, at fx. Eichiro Oda bevidst lod sig inspirere af DragonBall, før serien blev udgivet, og bevidst fulgte nogle karakterstika fra den serie, og formodentlig sigtede efter Shounen Jump udgivelse. Det kunne man måske tro på baggrund af nogle interviews.

Ved ikke om det er et spørgsmål, men jo det lyder meget korrekt

Og hvis 2-3 af de største serier, rent salgsmæssigt, har et similært indhold/træk, og alle udgives rettet mod målgruppen shounen, hvad betyder det?

Først og fremmest betyder det at Nana's skaber stadig ikke er klar til at lave manga, da den nok ville stikke dem alle bortset fra One Piece.
Men det betyder også at et par Shounen Jump titler gerne har gode salgstal, men generelt solgte Kimi ni Todoke bedre end de fleste Naruto bind, der blev bare udgivet flere Naruto bind.
Så det eneste jeg rigtigt kan udlede af salgstallene er at One Piece er meget populært.

[SsjGogo]

Se, jeg vidste, at jeg kunne få " nogle fra chatten" med i debatten.