Yndlings Anime

[Gintoki]

Som overskriften siger hvilken anime er jeres yndlings og hvorfor?

Min yndlings er Welcome to the N.H.K. da jeg virkeligt kan relatere til Satō. Animeen havde for mig nogle stærke scener hvor jeg simpelthen var nødt til at slukke for animeen og holde to dages pause fra den for at samle mig igen. Det kan måske godt lyde lidt plat ja men jeg har stået i nogle af de samme situationer som ham og der kom derfor en hel masse følelser og mindre frem i mig da jeg så den specifikke scene der fik mig til at knække sammen Den anime har derfor en meget stor personlig betydning mig.

Desuden syntes jeg også det er en fantastisk anime da historien er så anderledes fra så meget andet samt jeg syntes den er godt og flot lavet

[Tengux]

Som mit avatar hentyder til så er min yndlings anime "Mushishi".

En anime der føles som dengang du ville sidde rundt om et lejerbål og fortælle folke-historier og fantastiske, men troværdige historier om mystiske hændelser.
Mushishi har en meget unik tegnestil i at alle baggrunde og alt andet end måske selve karakterende at tegnet som det var et fint olie-maleri, hvilket gir en meget speciel stil der holder gennem hele serien og det blandet med dens meget lejerbåls-artige fortællinger og der meget minimalistiske soundtrack er en perfekt blanding der virkelig gør denne serie meget speciel.
En af Mushishi's gode punkter må dog stadig være hovedpersonen, noget man ikke ser tit i moderne anime er hovedroller som ikke har nogen form for specielle evner eller overdrivende personligheder eller karakteristiske tryk andet end deres væremåde, i sidste ende er han bare en *mand*.

Hvis du ikke har gættet det endnu, så synes jeg *rigtig* godt om Mushishi, så det har været min yndlings anime i de sidste 2 år og jeg tvivler at jeg finder noget meget unikt indtil videre

[Burgundy]

Welcome to NHK, er en temmelig god serie, og går ret dybt ind under hvordan hele "neet" er i japan, kan være ganske skræmmende, når man tænker lidt seriøst over det, men en rigtig god anime.

Min ynglings serie er nok, School Rumble, en af de første serier jeg så da jeg "kom tilbage" til anime og det, og den ramte bare plet, den var som en anime version af "Friends", blot med flere karakterer, som bare havde rigtig gode personligheder og mange forskellige, nærmest en til alle mand. Rigtig god slice of life comedy, og den eneste anime der nogensinde har fået mig til at grine så meget gennem HELE afsnittet og simpelthen ude af stand til at stoppe med at grine fordi den var så mega genial.

Bare se første afsnit, sådan burde enhver comedy anime starte op.

Har endnu aldrig haft en anime serie der kunne få mig til at flække så meget af grin og så i så lang tid af gangen. Noget er gået tabt her, ville ønske andre kunne tage ved lære af school rumble.

[tarmie]

Lige nu er det en tæt kamp mellem Wolf's Rain og Ghost Hound... Men jeg tror nu at Wolf's Rain vinder.

Jeg kan godt lide persongalleriet, især menneskerne, den måde de opfører sig over for hinanden på er meget overbevisende. Ulvenes personligheder er også utroligt velskrevne, og det er rart at se at de ikke er totalt menneskeliggjorte som i så mange andre serier, med dyr i hovedrollerne.
Historien er smuk og tankevækkende, især slutningen var fascinerende.
Animationen er top notch, jeg elsker simpelthen at se hvordan der er kælet for detaljerne.
Noget af det bedste er dog soundtracket, det er simpelthen fremragende, med numre lavet af mange forskellige kunstnere. Det giver serien utrolig meget personlighed.

Jeg elsker virkelig Wolf's Rain højt.

[*Wish*]

Min yndlingsanime er NANA. Jeg er aldrig blevet berørt så meget af en anime som den. Jeg kan virkelig sætte mig ind i flere af de ting, som personerne gennemgår. Jeg engagerer mig i deres historier og problemer. Det hele blev nok også underbygget af, at jeg så denne serie lige som jeg som 19-årig selv var flyttet hjemmefra og skulle lære at klare mig selv ligesom de to hovedpersoner. NANA appellerer helt klart mest til piger, men drenge kan også have godt af at se den. Dog vil jeg mene, at man skal være lidt ældre for virkelig at forstå og værdsætte den. Jeg vil sige fra en 18 år og op, alt efter hvor moden man er.
Musikken understøtter også serien virkelig godt. Serien har også flere gode OP'er, hvor videosekvenserne er meget symbolske. ED'erne er mere hjerteskærende og især Winter Sleep kan næsten røre mig til tårer. Olivia Lufkins stemme passer så perfekt til Reira og Trapnests sange. NANA har det jeg lægger mest vægt på i en anime - et stærkt og interessant persongalleri. Ingen er perfekte, de har alle deres mangler og kan lave fejl. Men stort set alle personerne har en klar rolle. Den eneste, der virker til bare at være der for at være der er Trapnests trommeslager Naoki, men han kommer også kun kort med hen mod slutningen.

[SsjGogo]

Jeg har ikke en decideret yndlings-serie, men jeg må nok fremhæve Dragon Ball, da den har haft størst indflydelse på min forkærlighed til anime og manga. Jeg så serien i starten af 90'erne, da jeg var 5-6 år gammel. Det var i en temmelig hård periode med krig i mit oprindelsesland (Bosnien), og hvor vi var nødsaget til at flygte til Danmark. En virkelighedsflugt var hårdt påkrævet, og det fandt jeg i Son-Goku, Bulma og alle de andre skøre eksistenser.

[Etex]

Wolf's Rain og Katekyo Hitman Reborn er mine 2 favoriter. Wolf's Rain kan jeg dog bedst li'. Og så tror jeg også at Gintama er ved at komme med i racet.

Wolf's Rain:
Jeg elsker den vildt højt fordi at den er så veludtænkt, og ender så fedt. (Og så er der også ulve med, det gør også et stort indtryk OwO)

Katekyo Hitman Reborn:
Elsker den fordi at serien har en af de fedeste historier omkring hovedpersonen.

[ILoveCake]

Jeg har ikke en decideret yndlings, har dog nogle favoritter.
FMAB(Of course, you know me): Elsker alt ved den anime. Alt lige fra karakterene, til historien og den fantastiske animation.

Higurashi no Naku Koro Ni: Fandt animeen via openingen, og serien tog mig med storm. Historien er så trist og forfærdelig, at jeg var trist da jeg var færdig. Jeg kan lide, at historien ikke giver mening, så man skal tænke tingene igennem og vride dem på uventede måder for at forstå dem rigtigt,

Umineko no Naku Koro Ni: Det samme som ovenstående. Trist, men fucked-up og meget voldelig og hjernevridene. Historien, så vel som i Higurashi, giver dig noget at tænke over.

Hetalia: Den serie er så latterlig, at den er genial. Jeg elsker den serie. Det, der gjorde mig lidt irreteret er, at den har ændret dit syn på historie permanent.

Meget blandet, hvis jeg selv skal sige det.

[l.mathiasen]

Svært at sige, skal man vælge en film, serie eller ova, alle med deres fordele og ulemper. men jeg gør det alligevel. Desværre Nausicaä og Macross, det blev en ova.
Folk ved godt hvor der bærer hen nu... Serien er ikke typisk ova, 110 afsnit over 9-10 år, et par film og et par forhistorier på en god 50 afsnit. Den foregår i rummet, men der er ikke rumvæsner, den tør havde rigtige mange karakterer med, tør bruge masser af tid på politiske ting, har en konflikt hvor ingen af siderne blev set som ultimativt onde, indeholder sikkert en del bedre referencer til historieske begivenheder end Hetalia gør.

Jeg taler naturligvis om kampen mellem det autokratiske kejserdømme og den demokratiske alliance. Ud af denne konflikt kommer der 2 unge mænd der er meget forskellige og dog ens på nogle områder, Den lavadelige Reinhard von Müsel og den regelsatte lettere dovne Yang Wenli, der begge skal få indlflydelse på milliarder af menneskeliv på mange planeter. Til de folk der ikke har gættet det, ja det er Legend of Galactic Heroes, en serier der er ret svært at sammenligne med noget som helst andet.
og ja kunne godt bruge mere plads på at beskrive den, men lettere at se den selv og så danne sine egne indtryk, kan sagtens klares i store bededagsferien

[ILoveCake]

Svært at sige, skal man vælge en film, serie eller ova, alle med deres fordele og ulemper. men jeg gør det alligevel. Desværre Nausicaä og Macross, det blev en ova.
Folk ved godt hvor der bærer hen nu... Serien er ikke typisk ova, 110 afsnit over 9-10 år, et par film og et par forhistorier på en god 50 afsnit. Den foregår i rummet, men der er ikke rumvæsner, den tør havde rigtige mange karakterer med, tør bruge masser af tid på politiske ting, har en konflikt hvor ingen af siderne blev set som ultimativt onde, indeholder sikkert en del bedre referencer til historieske begivenheder end Hetalia gør.

Jeg taler naturligvis om kampen mellem det autokratiske kejserdømme og den demokratiske alliance. Ud af denne konflikt kommer der 2 unge mænd der er meget forskellige og dog ens på nogle områder, Den lavadelige Reinhard von Müsel og den regelsatte lettere dovne Yang Wenli, der begge skal få indlflydelse på milliarder af menneskeliv på mange planeter. Til de folk der ikke har gættet det, ja det er Legend of Galactic Heroes, en serier der er ret svært at sammenligne med noget som helst andet.
og ja kunne godt bruge mere plads på at beskrive den, men lettere at se den selv og så danne sine egne indtryk, kan sagtens klares i store bededagsferien

Jeg mente ikke, at Hetalia lærte mig historie, men at når de nu underviser os, f. eks om WW2, så når de taler om alliancer mellem landene eller bare nævner de landene, tænker jeg på karakterene i stedet for, og det gør historietimen så meget sjovere^^