Zetsuen no Tempest / Blast of Tempest episode 1-4 Takigawa Yoshinos bedste ven Fuwa Mahiro har været forsvundet efter hans søster, Aika blev myrdet. En dag, da Yoshino besøger Aikas grav, bliver han opsøgt af en mystik kvinde, der forlanger at få at vide, hvor Mahiro er, Mahiro dukker imidlertiddig op og reder Yoshino. Mahiro har indgået en kontrakt med troldkvinden Hakaze, som er blevet forrådt af sin klan, der ønsker at vække et mystik træ til live, der vil kunne ødelægge verden. Yoshino og Hakaze har aftalt, at hun vil hjælpe ham med at finde hans søsters morder, hvis han hjælper hende med at stoppe hendes klan, de to ting viser sig dog at have forbindelse med hinanden og Yoshino slutter sig til Mahiro, og sammen drager de af sted, guidet af Hakaze fra den øde ø hun er blevet forvist til.
Tempest er en stor hyldest til Shakespeares værker, først og fremmest ”the Tempest”, Stormen på dansk. Hakaze er således en troldkvinde, der blevet forvist til en øde ø og nu må indgå en kontakt for at stoppe sine fjerner og ikke mindst komme væk fra øen. På samme måde handler stormen om troldmanden Prospero, der blevet forvist til en ø og nu ved hjælp af en kontakt med en ånd forsøger at hævne sig og vende hjem. Der er er også mange hentydninger til Hamlet i form af citater og Mahiros karakter minder om Hamlets, han er således opfyldt af hævntørst og parat til at opgive alle sine moraske skrupler for at opnå den. Yoshino er til gengæld lidt af en Romeo type med sin hemmelige tragiske kærlighed.
Anime i nyere tid bliver ofte kritiseret for at være ”Tell, not Show” og man må sige at
Tempest går den modsatte vej og fortæller meget lidt i starten, i stedet bliver vi smidt lige ind i handlingen, mens personernes indbyrdes forhold og fortid bliver fortalt som serien skrider frem og ved hjælp af flashbacks, det meget elegant gjort, men også modigt, da det er en tilgang, som vil hæfte de utålmodige af. Serien virker også en kende prætentiøs, kun forstærket af de mange Shakespeare citater, der bliver fyret af undervejs og den megen mystik som omgærer serien.
Selvom
Tempest først og fremmest er en mysterie serie, byder de første episoder også på rigeligt med action og det af den vedudførte og gennemarbejdede slags, hvor der ikke er sparet på animationen. Det da også Bones, der står bag og serien er generelt flot at se på med mange detaljer og flotte baggrunde og ikke mindst karakterdesignet er attraktivt at se på.
Tempests største force er imidlertid dialogen, som både underspilles, men også giver stof til eftertanke, som da der bliver snakket om magi og om hvordan den er rodfæstet i verdens logik og ikke kan bringe de døde til live igen, her ses også en stor forskel på Mahiro og Yoshino, hvor Mahiro har affundet sig med sin søsters død, taler Yoshino stadig om Aika som om hun lever, kærlighed er jo også ofte forbundet med det ulogiske, og ham og Aika var jo i et hemmeligt forhold som Mahiro ikke kender til.
Zetsuen no Tempest er på trods er sine små svagheder beviset på, at man godt kan lave en intelligent shounen, som dog ikke er for de utålmodige.
