kamisama Hajimemashita/ kamisama kiss ep 1-5Pigen Nanami, er blevet smidt ud af sit hjem, efter hendes gældsramte far er stukket af, men ligesom nøden er størst, møder hun en mystisk fremmed, som hun reder fra en gøende hund. Han giver hende et kys på panden og sender hende hende af sted til, hvad der viser at være et forladt tempel. Her møder hun tempeles tjenere og opdager at den mystiske fremmed var tempels forsvundende gud, Mikage og at han har overført sin gudestatus til hende. Mikages tidligere tjener ræve ayakashi'en, Tomoe er dog ikke indforstået med at tjene en menneskepige og det bare toppen af de problemer Nanami kommer til at stå over for i sin nye tilværelse som gud.
Kamisama Kiss kører på den velkendte magisk kæreste formel og er på mange måder en klassisk romantisk shoujo komedie, som skiller sig ud fra andre af dens type ved at have shinto religionen som omdrejningspunkt.
Serien er instrueret af Akitaro Daichi, som er lidt af shoujo veteran, da han også har instrueret shoujo serier som
Bokura ga Ita,
Fruits Basket og
Kodocha. Daichi er om nogen en mester i udnytte komiske shoujo elementer og alternative animationsspareteknikker, og det har Kamisama brug for, da budget desværre ikke er særlig stort, serien får således hele armen med alternative kameravinler som et redskab til at stimulere bevægelse og stilen er meget simpel hen af vejen, det bliver nogle gange lidt for meget og serien opfører sig nogle gange som et dampbarn på speed, men komikken fungerer dog generelt godt og serien forstår også at lave nogenlunde glatte overgange til drama og alvor, når der er brug for det.
Der, der driver serien er imidlertid kemien mellem seriens personer, især de to hovedpersoner, Tomoe er super arrogant, men Nanami har temperament nok til at holde trit med ham og deres sammenstød er ganske underholdende, ikke mindst når de troller hinanden. Nanami er også noget andeles end sæsonens andre shoujo heltinder og har et mere optimistisk syn på tingene og forfalder ikke så let tilbage i angst og kyniske, og har frem for alt masser af gå på mod og kampgejst.
En af
Kamisamas styrker er også dens evne til at parodiere sine karakter, det går især ud over Nanamis klassekammerat og j-rock-idol, Kurama, som på ingen måde bliver taget seriøs og hver gang han dukker op, spilles der noget klichefuldt j-rock i baggrunden. Netop den selvironi og ikke mindst Namanis personlig gør også at
Kamisama ikke forfalder til at blive en dårlig omgang reverse harem, selvom serien introducerer flere flotte fyrer.
Som en, der har læst mangen kunne jeg godt ønske, at de havde sat tempoet lidt ned, især i første episode, hvor de forsøgte at få for mange kapitler med og derfor leverer lidt at at ”hack job” og så irriterende fortællerstemmen på speed mig en del. De springer også noget i kapitlerne og det ser ud til at de springer de mere stille og rolige over, og så er serien generelt sat op i et højre gear end mangaudgaven er.
Kamisama er ikke videre original i sin opbygning og kommer ikke til at flytte nogen bjerge, men det en sød og sjov lille serie man kan hygge sig med og som gør en i godt humør.