Bør anime have et budskab?

[Yondoloki]

Så længe et budskab ikke bliver tværet ud i hovedet på dig, synes jeg ikke at de gør så meget at de er der.
På den anden side er det ikke et must for mig, en serie kan sagtens være god uden

[SomethingPurple]

Jeg kan huske Arjuna, en flot serie, der fuldkommen druknede i øko drama. Det var en smule for meget.
mange serier.

Synes også det ødelagde en serie, der ellers ville have været udemærket.

Men alt anime har vel en form for budskab, moe har jo det busked at pigererne er nuttede og at man som otaku gerne må købe en masse figurer af dem.

Men en dybere mening synes jeg ikke en anime behøver at have så længe den underholder.

[l.mathiasen]

Men alt anime har vel en form for budskab, moe har jo det busked at pigererne er nuttede og at man som otaku gerne må købe en masse figurer af dem.

Troede budskabet var at 16 årige ligner 10 årige og kønsopdelte skoler ender bare i kagespisning i 2 år

[SomethingPurple]

Men alt anime har vel en form for budskab, moe har jo det busked at pigererne er nuttede og at man som otaku gerne må købe en masse figurer af dem.

Troede budskabet var at 16 årige ligner 10 årige og kønsopdelte skoler ender bare i kagespisning i 2 år

Nu er der jo ikke nogen, der siger at en anime ikke kan have flere budskaber.

[nodokasa]

Tag Excel Saga eller Puni Puni Poemy - ingen budskab, men meget sjov.

[*Wish*]

Men en dybere mening synes jeg ikke en anime behøver at have så længe den underholder.

Enig. Der behøver ikke være et dybere budskab. En anime kan sagtens fungere og være god uden. På den anden side kan et budskab være med til at styrke en anime.

[JoaCHIP]

Jeg kan huske Arjuna, en flot serie, der fuldkommen druknede i øko drama. Det var en smule for meget.

Ha ha, jeg skulle også lige netop til at nævne den. Det er et godt eksempel på en anime der desværre drukner i sin egen prædiken. Uden økotrip havde den været fantastisk.

Til gengæld synes jeg at mange andre anime'er netop får noget ekstra dybde af at have et mere skjult budskab. En typisk eventyrhistorie a'la "dreng kæmper mod uhyre og møder en pige og de bliver forelskede" kan virkeligt få et løft, hvis der også ligger et lag af noget andet inde bagved. Naturens rolle i Nausicaa og Mononoke står f.eks. ikke i vejen for historien, men er derimod med til at gøre historiens univers større.

Forskellen ligger nok i om budskabet bliver skåret ud i tykt bølgepap og kværnet op i fjæset på os, så selv de mest tykskallede føler at der bliver talt ned til dem (hollywood-film anyone?), eller om historiefortælleren formår at at nøjes med nogle elegante hentydninger, og så lade folk selv tænke videre - hvis de ellers har mod på dén slags risikable mentale udfoldelser.

Nogen gange synes jeg endda det kan være fedt, hvis man tydeligt kan mærke at der er et budskab, men at man samtidigt ikke helt kan gennemskue hvad det er!