Hvad fik ''I'' ud af at se anime?

[LiseR]

Takker! Jeg skal læse kultur og formidling fra september, så Geert kommer jeg nok til at høre mere til

[ILoveCake]

Så hopper jeg da også lige på.
En anime der specielt havde en indflydelse på den jeg er idag, er Higurashi no Naku Koro Ni(Nej, ikke blodet og volden ). Den lærte mig om venskab, og om, hvordan skæbnen kan ændres, hvis man kæmper for det. Jeg blev helt rørt til sidst ;-;
Og så er der FMA: Brotherhood, der fik mig til at se verden i et andet perspektiv, og den gjorde, at jeg har lidt mere til overs for at læse om den industrielle revolution, endda nok til at lave en opgave om den til valgfrit historie-emne
Så har vi en lidt sjovere en i min kategori, Hetalia. Den har ødelagt mit syn på historie for altid. For når folk nævner landene, tænker jeg på figuren

[Yondoloki]

Jeg ved ikke om jeg lærer ting af anime. Jeg er en meget naiv og godtroende person, der gerne ser det bedste i alle. På sin vis tror jeg bare at jeg får bekræftet mine egne holdninger til verden gennem de animeer jeg ser: Selvom der er meget kaos og krig osv. i verden kan man lige så godt se de gode sider, venskab er godt og man skal arbejde sammen, og alle de der andre sentimentale budskaber

Og så elsker jeg bare gode historier, der virker som om de har noget på hjerte

[SsjGogo]

Anime gav mig et frirum, især i mine yngre dage, hvor jeg tit fandt glæde og trøst. Det var en fantasiverden, hvor der var plads til mig, og hvor jeg kunne "forsvinde". Samtidig har mange af serierne inspireret mig til at dyrke de underlæggende emner, herunder især de historiske aspekter, som så også har udvidet mit horisont generelt.

Den umiddelbare konsekvens for mig har været, at jeg tit tænker i "levels", dvs. hvad kan jeg udgøre for at udvikle mig på et givent punkt i min tilværelse.

[*Wish*]

Jeg er kommet på noget andet, som jeg har fået ud af at se anime. Gennem de overdrevne følelsesudbrud og skildringer af følelser i anime, er jeg blevet bedre til åbent at give udtryk for mine følelser. Når jeg er sur, er jeg sur og svarer "ja!" når nogen spørger. Når jeg spiser noget jeg godt kan lide, er man ikke i tvivl. Jeg har også fået det bedre med at græde foran andre mennesker. I det hele taget, er jeg blevet bedre til at give mine følelser frit løb.

[Amaimon]

Jeg har, efter at have set The World God Only Knows, skruet heftigt op for mit anime-forbrug^^;; og mine andre nørde-ting:P
Og efter Final Fantasy Crisis Core (ikke anime, men samme prencip) er jeg begyndt at dyrke mere motion for at indhente Zack bare en lille smugle... Mission Impossible!!! O_o
Darker Than Black fik mig til at øve mig i at lave mad, så, hvis jeg en gang skulle blive genfødt ind i animeen eller sådan noget, ville kunne lave mad til Hei-sama^-^
Higurashi no naku koro ni og umineko no naku koro ni fik mig til at grine underligt i en lang periode...

Faktisk er jeg meget påvirket af de Anime jeg ser...