Attack on Titan m. spoilere

[SsjGogo]

Det er jo også ren forretning. De skal efterlade "cliffhangers" og også give mangaen mulighed for at udvikle sig, hvor svarene heller ikke ligger klar.

[Shadari]

Det er jo også ren forretning. De skal efterlade "cliffhangers" og også give mangaen mulighed for at udvikle sig, hvor svarene heller ikke ligger klar.

Enig med gogo ;3

[Sneffe]

Det er jo også ren forretning. De skal efterlade "cliffhangers" og også give mangaen mulighed for at udvikle sig, hvor svarene heller ikke ligger klar.

Enig med gogo ;3

Jeg har vel ikke erklæret mig uenig i den påstand

Jeg udtrykker blot min frustration over at man i en sæson på 26 afsnit ikke får forklaret præmissen fuldkommen. Det er åbenlyst at den animerede serie er nødt til at vente på svar på de mange spørgsmål fra mangaen. Hertil skal det dog siges at jeg i min forrige kommentar udelukkende tilkendegav min vurdering af serien som en helhed og valgte derfor ikke at tage højde for dette

Til somethingpurple så vil jeg blot sige at jeg nok bare forventede en afsluttet serie fra starten af og blev enormt skuffet over at det ikke var producenternes hensigt. Hertil vil jeg også sige at på trods af, som du selv siger, at serien er bygget op omkring mysterier, så benytter den ikke megen tid på at løse de grundlæggende mysterier som serien indeholder. I stedet vælger serien i sin sidste akt udelukkende at fokusere på den kvindelige titan og dette finder jeg problematisk.

(Jeg ved godt at jeg i den forrige kommentar udtrykte mig lidt for voldsomt om seriens kvalitet.... men som før nævnt er jeg nok bare irriteret over at sløret ikke blev løftet, når jeg nu engang sad så spændt og ventede )

[supergummibear]

Jeg tænkte at nu da seriens ”første” sæson er bragt til ende, ville jeg da også lige knytte en kommentar her til

OBS. Af hensyn til de folk der evt. ikke gider at læse hele smøren, og er ligeglad med andres mening (det er helt i orden^_^) har jeg tilladt mig at sætte hele molevitten ind i en spoiler, jeg spoiler ikke, men da jeg skriver meget, tænkte jeg, at det var bedst på den måde, da dette indlæg ellers ville komme til at fylde vildt meget.

Spoiler: vis

Altså hvor skal man starte, oprindeligt havde jeg slet ikke tænkt mig at se Attack on titan på et ugentlig basis, men ville nærmere vente til den var færdig med at udkomme. Dog blev min planner forpurret, for overalt på forums var det jo den, der var samtale temaet numero UNO! Så efter at de første 14 afsnit var ude, kunne jeg ikke styre min nysgerrighed mere, og gik derfor ind for at se om den nu var alt den omtale værd.

Jeg blev grebet af historien fra første øjeblik, den havde alt det jeg kunne ønske mig, en fed historie, der havde sans for selv de mindste detaljer, karaktererne var både sympatiske og dybsindige og ja selv et outstanding opening var den i besiddelse af (aldrig har tysk lydt bedre: ”sie sind das fressen und wir sind die jaeger”) alt syntes at være så perfekt i starten i hvert fald…

Jeg har haft vildt svært ved at være tilfreds med animationen, på den ene side er der nogle scener, så som dem hvor de flyver rundt i luften med deres 3d maneuver gear og ”slagter” kæmper. Der bare får mit animationshjerte til at græde af glæde, da det ser så pisse flot ud! Men også nogle af karakterenes øjne er så flotte, at mine øjne dør af en overdose knivskarp flot animation. Suk, men hvor mange timer jeg end kan bruge på at loveprise animationen til skyerne, er der desværre også EN ting ved den, jeg bare hader.

DEN KLAMME SORTE TYKKE STREG! Den er rundt om alle karaktererne og faktisk rundt og det meste, tror faktisk ikke at jeg går meget galt i byen, hvis jeg påstår at den er rundt om alt! Jeg var virkelig ved at få spat af den til sidst man! (Ej supergummibear! spat er faktisk en heste sygdom, som mennesker ikke kan få… JO! ÅBENBART! Når man ser Attack on titan!) ej det er selvfølgelig ikke så hårdt ment, men hvorfor i alverden har man tænkt: ”Hey vi skal da sætte et specielt præg på serien, ved lige at lade det skinne lidt mere igennem end ellers, at det er en manga og lade den der fede sorte skarpe kant, som normalt kun er rundt og ting og figurer i tegnefilm, og kun er med til at gøre det hele mere ”cartoonie” være lidt tykkere end normalt” NOT! Det kunne være så fedt hvis I, da bare kunne have ladet vær med det! Ak og ve! det kan da godt være at skaberne har tænkt, det på den måde, at man som seer, til trods for alle de ekstremt voldsomme scener, hele tiden bliver mindet om, at det dog kun er en anime og at man ikke skal tage det hele så alvorligt. Men jeg synes lidt at det ødelægger den dystre stemning som serien kører i, meget af tiden, og samtidigt synes jeg faktisk er den er med til at latterliggøre den, og det mener jeg bare ikke klæder serien.

Når, nok om animationen, historien er et punkt mere, som jeg roste meget i begyndelsen, MEN like all the good shows, faldt min begejstring for den i ep. 5 (tror jeg nok) KORT SPOILER! Hvis man ikke er nået så langt, så lad vær med at læse den parentes, der kommer nu: (i episoden hvor vi finder ud af at Eren kan forvandle sig til en titan). Det var simpelthen et stort down for mig, jeg havde jo lidt regnet med at historien bare gik ud på en Epic battle med Menneskerne og Titanerne/kæmperne, men der tog jeg fejl. I første omgang var det virkelig en stor ged at sluge, jeg syntes slet ikke at kunne forstå ideen med den drejning i historien, og var faktisk klar til at lægge Attack on titan på hylden. Men da jeg heldigvis er ekstremt nysgerrig, måtte jeg jo lige se hvordan den ark af historien sluttede. For selv om jeg ikke var tilfreds med hvordan handlingen nu havde udviklet sig, var den jo spændende. Og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde.

Så handlingen er måske ikke perfekt i mine øjne og der er stadig pasager, som ”The Epic speech” (i ved, ”never give up” talen der næsten altid bliver prædiket af helten/heltinden, når lokummet er ved at brande på) som virkelig var trættende på et tidspunkt, for nogen gange bruger de simpelthen mere tid på den lorte tale, i stedet for faktisk at komme i omdrejninger. Der var flere gange hvor jeg simpelthen tænkte: ”JA ALTSÅ HVIS I IKKE SNART KOMMER I GANG, SÅ KOMMER JEG SGU OG GØR DET FOR JER!”, men det kan da også godt være at det bare er mig, der lever mig for meget ind i handlingen.

Da opening 1, så blev skiftet ud halvejs inde, var jeg til at starte med lidt skeptisk også fordi handlingen nu lige pludselig indeholdt flere personer, og et andet setting. Desuden var jeg begyndt at se det på ugentlig basis, hvilket efterlod mig med en sær utilfredsstillet følelse, samt med nerverne på højkant efter hvert et eneste afsnit, og det fik bare anden halvdel og især SPOILER I PARENTES (arken med den kvindelige titan) til at virke så lang, til trods for at handlingen kun udspiller sig over en dag, og jeg fik faktisk følelsen af at det aldrig ville ende.

Den anden ting er, at serien lidt lider af One piece og naruto syndromet, eller det jeg vil kalde ”det store shounen serie tids problem” forklaring følger selvfølgelig. I de store shounen serier er det oftest sådan, at mens handling udspiller sig, finder karaktererne ud af at de alle sammen skal dele sig til højre og venstre, og man skal nu følge alle karakterenes handlings forløb synkront med den overordnede historie, hvilket ødelægger dynamikken i serien, samt man føler at handlingen lidt går i tomgang, hvor man ikke føler man kommer nogen steder. Men heldigvis er Attack on titan en forholdsvis kort serie og slutning kom da også til sidst, og hvilken SLUTNING!

Ja som antydet i starten af dette indlæg, både håber og tror jeg på at der kommer en sæson 2! Og det har jeg sådan set haft på fornemmelsen længe, inden serien overhovedet var slut, derfor kom den lidt bratte slutning heller ikke det mindste bag på mig. Tror bare ikke det er blevet annonceret endnu, da mangaen ikke er så langt fremme, og jeg har også hørt en lille fugl synge om at mangaen slutter efter ”kun” 20 bind i serien, så måske får jeg endda min sæson 2, før jeg ved af det

Hov fik aldrig sagt hvor glad jeg faktisk er blevet for 2. opening, jeg brød mig faktisk ikke om det i starten, men da jeg så faldt over denne video på youtube:
ja skal vi bare sige at jeg har været vild med det siden (ups! undskylder hvis jeg kommer til at træde opretshavsrettigheder og andet juridisk tingeltangel overtæerne, men tror ikke det krænker nogen, men man skal da aldrig sige aldrig)^_^

Facit:

Så med alt dette i mente, mener jeg at Shingeki no kyojin helt klart er ved at se! Ja historien lider lidt af det typiske ”store shounen serie tidsproblem”, men som sagt også kun en smule. Ting som de små detaljer af information du får lige inden og efter midter pausen er virkelig ved at læse og man må virkelig sige at det hele virker gennemtænkt.

Animationen er nogle steder så godt lavet, at du næsten dør af det, men desværre ødelægger det tegnefilmsagtige look lidt stemningen.

Openings er fænomenale, og lige pludselig får det tysk til at lyde mega epic! Og selv de fleste OST er fantastiske, især de par få gange hvor der er kamp til stregen, og alle personerne går all in, bliver der spillet virkelig gode soundtracks, som bare lige gør aktion sekvenserne så meget mere awesome!

Karaktererne er sympatiske og især vores hovedprotagonister er meget dybsindige, og du føler faktisk med dem, selv om Eren godt kan være noget af en cry baby, som du til tider bare har lyst til at slå i gulvet og råbe: ” NU TAGER DU DIG SAMMEN MAKKER!”.

SÅ SE DEN! (hvis du får lyst og ikke allerede har gjort det, men eftersom at du er havnet her, regner jeg nu lidt med at det har du gjort )

Ja jeg vil følge mit eget råd og gen se den, så næste weekend står den på Attack on titan kavalkade!! Og når man så bliver træt af det, kan man jo altid fornøje sig med mangaen, mens man forhåbningsfuldt venter på at der bliver annonceret en sæson 2!
…Flügel der FREIHEIT! YEAR! BAM! BAM! BAM! BAM! BAM!
Hyg jer

[l.mathiasen]

Animationen er nogle steder så godt lavet, at du næsten dør af det

Jeg er ikke sikker på at vi så samme serie

Jeg er ved at skrive et længere indlæg til 50 år med anime serien om denne anime så der kommer ikke meget tekst nu, men jeg kunne lide den

[Gintoki]

Vil lige komme med mit input om denne serie Syntes det er en ret interessant og god serie, flot lavet og med et godt drive på ^^ Dog så syntes jeg den kan være for demotiverende eftersom der stort set kun er modgang i den serie. Næsten alt hvad menneskene forsøger, fejler. Det kan godt være ret træls i længden at se

[supergummibear]

Animationen er nogle steder så godt lavet, at du næsten dør af det

Jeg er ikke sikker på at vi så samme serie

Jeg er ved at skrive et længere indlæg til 50 år med anime serien om denne anime så der kommer ikke meget tekst nu, men jeg kunne lide den

Til l.mathiasen, bemærk venligst at ordet "NOGLE" forkommer i den sætning , og jeg vil da gerne indrømme at jeg måske er kommet til at overdrive en "smule"

Ser frem til dit indlæg, glæder mig som altid, til at høre hvad du har at sige

Gintoki, jeg vil ikke helt give dig ret, SPOILER (de får da lukket væggen i rose muren) og det er da noget af en bedrift, eftersom vi befinder os i sci-fi /fantasy univers hvor der ikke er så meget andet end kæmper, mennesker og en mur imellem dem

[nodokasa]

Så har jeg også gloet serien igennem. Alt i alt en meget fin serie, som jeg håber fortsætter (hah, likely story).
Dog synes jeg - alt taget i betragtning - at afsnittene trak lidt i lang drag, ofte var det OK, men andre gang var det også bare lidt rigeligt at tygge på - specielt fordi afsnittene ikke var særlig lange pga. Intro, Preview, OP og ED. Så ser man en masse afsnit, uden at der sker ret meget.

Spoiler: vis

Oh, og jeg havde regnet ud, da jeg så den der kvindelige kæmpe, hvem det var.

[Kiwi]

Jeg ser helt klart frem til anden sæson, men serien havde problemer. Udover de allerede nævnte (animation og den reelle længde på de individuelle afsnit), er der nogle ting jeg faldt over.
For det første synes jeg at flowet varierer en del, og ikke på den fede måde. Der er fuld knald på, men pludselig klodser de bremsen for at levere en brik til plottet. Bagefter tyres speederen i bund igen. Det kunne godt have været gjort mere elegant, men selvom man af og til sidder med næsen oppe i forruden kommer man jo stadig frem.
Den anden ting er at karakterene ikke føles specielt dybe. Eksempelvis slagter Annie spejdernes elite hold, tre navngivne biroller. Jeg ved ikke med jer, men det var ikke fordi jeg blev specielt oprørt over det. Selv den der "Oh noooes! Hvorfor skulle Petra (og de to fyre hvis navne jeg ikke kan huske) dø! Men nu bliver Eren sur og giver hende klaps! Muhahaha, revenge is a bitch!" fornemmelse udeblev. Faktisk var det lige før at deres epiloger gav karakterne mere dybde, end alle deres foregående scener tilsammen.
Det kan måske skyldes animationen (mange karakterer har kun to ansigtsudtryk: "Træt" og "ved at skide i bukserne af skræk" (af og til skal det sidste vidst også udtrykket vrede, svært at se forskel) andre har kun et (Erwin og Levi)). Sindstemninger udtrykkes ved standard tricks som at lave en tyk streg om øjnene og gøre dem større. Det gør jobbet, men jeg tror at en mere detajleret mimik ville give serien et løft.
Der er dog også blevet introduceret en ordentlig bunke karakterer, og action scener bliver virkelig strukket ud. Så reelt har der ikke været ret meget tid til at udvikle de enkelte karakterer.

Når det er sagt synes jeg serien er fed. Den kan lignes lidt med vellavet husmandskost: Det bliver måske ikke præsenteret på den bedste måde, men det smager godt og gør en mæt.
At man hele tiden får små meningsfyldte brikker til plottet, gør at serien forbliver frisk. Man får lejlighed til at gætte ligeså meget som hovedpersonerne i serien (måske mere, da vi ikke har 15 meter høje titaner til at ånde os i nakken), hvilket nok er den største grund til at jeg kan lide serien. I den forbindelse synes jeg at Armin løfter serien. Hans ræsonnementer er holdbare, hvilket ikke altid er en selvfølgelig hos lignende karakter.
Det virker faktisk til at forfatteren har brugt tid på at opbygge et detajleret univers, hvor der er tænkt nøje over hvordan de enkelte elementer passer sammen. Der er flere gange hvor man lægger mærke til en detalje som virker lidt ulden, men som får en plausibel forklaring senere i historien. Det gør universet troværdigt, hvilket selvsagt er en kæmpe fordel for en fantasy serie i denne genre.

Tidligere i tråden blev der snakket lidt om at seriens grundlæggene mysterier står hen i det uvisse, og jeg synes faktisk det er hoveddrivkraften. Vi starter med at blive introduceret for et idyllisk lille bondesamfund, der bliver truet af de store onde titaner. Linjerne var virkelig trukket hårdt op. Men her efter seksogtyve afsnit må jeg ærligt indrømme, at jeg har svært ved entydigt at udpege fjenden over dem alle.
Det er hvad jeg godt kan lide ved serien. Hvad hvis skurken i virkeligheden gemmer sig bag muren, og titanerne er mennesker der konstant lever i et mareridt uden at kunne gøre noget?

Der er masser af ting man kan tænke over, masser af spor. Der er de store, som at Reiner er en titan (Armin deducerer hvor Eren befinder sig, fortæller det til Reiner og Annie skifter retning mod det sted efter at have haft ham i hånden).
Men det mest interessante er de små ting. Annie og Reiner har eksempelvis det tilfælles at de kommer fra isolerede områder. Hvor kender de hinanden fra? To isolerede byer kunne umiddelbart godt have en omrejsende læge tilfælles....
Hvorfor ændrer de taktik? De tre titaner havde jo nok ikke haft de helt store problemer med at nakke Eren, og fjerne stenen. Set i lyset af at de prøver at kidnappe Eren er de sikkert blevet overrasket over der var endnu en af deres slags, og håber måske på at han kan give dem noget information.
Sammenholdt med det første spørgsmål får vi endnu et: Hvis man går ud fra at det var Erens far der satte Reiner og Annie i kontakt med hinanden, lyder det underligt at de ikke kendte til Erens titan.


For at opsummere: Første sæson virker som en introduktion, både til univers og karakterer. At bruge seksogtyve afsnit på det er hvad jeg vil kalde vildt overkill, men materialet har tydeligvis kunnet holde til det. Det hæver mine forventninger til anden sæson, der burde ihvertfald være rig mulighed for at give de enkelte karakterer lidt mere kød på.

[supergummibear]

For det første synes jeg at flowet varierer en del, og ikke på den fede måde. Der er fuld knald på, men pludselig klodser de bremsen for at levere en brik til plottet. Bagefter tyres speederen i bund igen. Det kunne godt have været gjort mere elegant, men selvom man af og til sidder med næsen oppe i forruden kommer man jo stadig frem.

Jeg synes faktisk det er en af seriens plus punkter, da det giver noget dynamik i serien og på den måde keder man sig, som seer ekstremt sjældent, det er faktisk lidt af en rutsjebane tur man får der

Den anden ting er at karakterene ikke føles specielt dybe. Eksempelvis slagter Annie spejdernes elite hold, tre navngivne biroller. Jeg ved ikke med jer, men det var ikke fordi jeg blev specielt oprørt over det. Selv den der "Oh noooes! Hvorfor skulle Petra (og de to fyre hvis navne jeg ikke kan huske) dø! Men nu bliver Eren sur og giver hende klaps! Muhahaha, revenge is a bitch!" fornemmelse udeblev. Faktisk var det lige før at deres epiloger gav karakterne mere dybde, end alle deres foregående scener tilsammen.
Det kan måske skyldes animationen (mange karakterer har kun to ansigtsudtryk: "Træt" og "ved at skide i bukserne af skræk" (af og til skal det sidste vidst også udtrykket vrede, svært at se forskel) andre har kun et (Erwin og Levi)).

Det vil jeg også give dig ret i, nogle af bi karakterene er virkelig ikke særlige dybsindige og jeg stod med nøjagtige samme følelse efter "kvinde - titan - arken" men serien består jo også kun af 26 episoder "so far" så der har jo ikke været lige meget plads til alle
Men synes ikke man kan sige, at der er nogle, der kun har et ansigtsudtryk, tror bl.a. at grunden til at eks. Erwin og Levi ikke har flere udtryk at komme med, er jo for at vise at de har mere erfaring med sig, samt er ældre og sandsynligvis har lært at håndtere deres følelser bedre i kamp.

Når det er sagt synes jeg serien er fed. Den kan lignes lidt med vellavet husmandskost: Det bliver måske ikke præsenteret på den bedste måde, men det smager godt og gør en mæt.

So true