Nå. De her hamstre eller bubbibjørne-tingelader bor ude i et tempel i en skov. Det er jo røvsygt, så de holder fester og slår på tromme og æder og drikker sig fulde og boller hele tiden. På et tidspunkt finder de ud af at der er for mange af dem, og så indfører boss-hamsteren ikke bare etbarnspolitik, men beordrer ingen bubbisex overhovedet. Det er lige skrapt nok synes jeg, især da man kan se at han-hamstrene får utroligt store boller af al den opsparede sæd.
Senere finder de et fjernsyn, og så kan de i det mindste hygge sig med det.
Men det er ikke helt godt, for gennem fjernsynet finder de ud af, at menneskene vil ødelægge deres skov og bygge springvand og golfbaner, og de her chinchillaer kan enormt godt lide deres skov så det er de pænt kede af. Så sender de to af de vildeste kaniner på quest for at finde deres sejeste helte, så de kan trylle sig selv om og på den måde redde skoven. Hvordan den plan egentlig skulle fungere aner jeg ikke, men det er også lige meget, for den virker overhovedet ikke. Den ene questkanin finder en damekanin og så ved vi jo alle sammen sådan cirka nogenlunde hvordan det går, og den anden finder ud af at ham overkaninen som han skulle finde er blevet skudt af en jæger, og det er han pænt nedtrykt over, for så er han gået rundt med en kurv på hovedet i flere år til ingen verdens nytte.
Dem af murmeldyrene som der er bleven hjemme laver forskellige angreb på de her mennesker. Det er vildt sejt, for pga. den manglende sex er deres nosser blevet så enorme at de kan lave tricks med dem. En guerilla-gruppe af ørkenrotterne kan lave kronjuvelerne om til para-gliders, hvilket bliver brugt med stor succes mod politiet på et tidspunkt, og her er det at filmen viser sin sande værdi som instruktionsvideo i gadekamp for det autonome miljø.
Da det senere bliver klart at menneskene ikke sådan lige er til at skræmme og de seje rotter begynder at transmogriffe sig om til mennesker og tage deres mad, er det pænt nederen for dem af Carebears’ene der ikke kan shapeshifte. De laver så en buddhistisk dødskult. Senere laver dødskultens leder sine nosser om til et begravelsesskib, og så sejler hele kulten op i himlen på det. Lidt bedre end at satse på kometen Hale-Bopp vil jeg i øvrigt mene. Nå, så er de ude af historien, og resten af punggrævlingerne er skiftevis deprimerede og laver trylleshows for at forhindre urbaniseringen af deres skov.
Det virker naturligvis heller ikke. Godt nok kommer de i tv, men så bliver de fuppet af en mand med en forlystelsespark og hans hjælperæv, men så fupper de ham igen og tager hans penge. Hæ hæ.
Filmen slutter med at en hel masse af de her kræ dør, og resten bor i kloakker eller har lavet sig om til mennesker, hvilket forklarer hvorfor en del mænd jeg kender er så behårede. Grundlæggende har filmen en enorm værdi hvis man først enten har røget sig skæv eller er på svampe ligesom de her hulepindsvin tydeligvis er konstant, og man kan også lære små opbyggelige sange. Jeg giver den fem ud af seks guldnosser.