BarakamonBarakamon handler om en ung mand der udøver kalligrafiens kunst, men pga. af et skænderi med sin chef, havner han på en ø, med masser af børn og andre underlige øboere.
Serien er virkelig underholdende og sjov, der er aldrig et kedeligt øjeblik, det er en af de der rigtige
”feel good” serier, som du kun kan blive i bedre humør af, når du har set. Den har både humor og hjerte, forstået på den måde, at den kan være sjov på det ene tidspunkt og lidt mere følelses ladet på et andet. Karakterne og hele atmosfæren i serien gør den hyggelig og det er klart noget jeg vil anbefale til alle ”slice of life” elskere.
Jeg morede mig meget med serien, og er glad for at jeg ikke sprang den over.
Kuroshitsuji book of circusDen 3. sæson af black butler, startede lovende ud, og formåede at holde stilen langt bedre end sæson 2, det var en både spændende og interessant ny ark til serien, og faldt godt i spænd med det vi indtil videre har set. Arken endte på den anden side, ikke helt som jeg ville have ønsket, men det er jo en præference sag.
Bakumatsu rock
Åh!
Bakumatsu rock, ja… hmm…
øhm.. tror måske bare at jeg skulle have afbrudt den på et tidspunkt
, men jeg er virkelig ikke glad for at afbryde serier, når jeg først er begyndt på dem, og da den jo ikke er lang, så kom jeg jo nok lidt til at se den færdig
. Ikke helt med min gode vilje dog.
Den har en komplet åndsvag historie, noget med at krigene bliver udkæmpet med musik i stedet for våben, og det er heller ikke den der er så vigtig. Det der fik mig til at blive ved serien, var de meget farverige karakterer som på trods af deres underlige måde at klæde sig på, var gode til at give et godt indblik i hvem de var og hvad karakteren stod for. Så selv om jeg ikke kunne lide serien specielt meget forbliver karakterne lidt længere i mine erindringer end f.eks. personerne i Shounen Hollywood
(der kommer også en kommentar om den længere nede).
Tokyo GhoulPuha ved ikke hvor vi skal starte, jeg har hørt at der skulle komme en sæson 2 i 2015 og hvor er jeg glad for det
! Jeg har ikke haft de store forventninger til Tokyo Ghoul fra begyndelsen, for ordet ”ghoul” appellerer måske ikke ligefrem til min indre kærlighed for supernatural genren, jeg har siden Hellsing måske mest af alt forbundet det med klamme hjernedøde zombie agtige skabninger.
Det er så slet ikke det, vi får præsenteret i Tokyo ghoul, det er mere en zombie med fuld bevidsthed, og det er mega klamt!!!
Historien følger Kaneki Ken, som har mange fælles træk med en hvis Shinji ikari
(NGE), heldigvis er han den eneste i historien der har sådanne karaktertræk, for ellers havde jeg nok næppe set frem til anden sæson.
Back on track – Kaneki kommer i forbindelse med pigen kaldet Rize, som jo på overfladen ser totalt normal ud
(ingen sarkasme her da, det skal i ikke tro 
), og SURPRISE! hun er selvfølgelig en ghoul, dette afslører hun også overfor Kaneki, en dag hvor hun har ladet ham følge hende på vej hjem,
(skat gæt hvem jeg skal have til natmad i dag? Haps! 
Okay det var en dårlig joke ), her var det lidt Rizes plan at fortærer/spise Kaneki, men i kampen om overlevelse er Kaneki umådeligt heldig, og det ender med at Rize dør, selv er han på dødens rand og da lægerne ikke aner at Rize var en ghoul, ender de med at bruge hende som organdonor for at redde Kaneki.
Og fra den dag af er Kaneki en halv ghoul, som nu skal bestemme sig for om han vil være et menneske eller leve som ghoul, han har en utrolig trang til kød, men vil ikke give efter for sine ghoul instinkter, og han holder også langt hen ad serien på sine menneskelige idealer, hvad han beslutter sig til i sidste ende, vil jeg selvfølgelig ikke røbe, for jeg synes jo helt klart at man skal se serien.
Det hele er selvfølgelig ikke altid centreret rundt om Kaneki, for han møder også andre ghouls hen ad vejen, dog er de sjældent meget imødekommende, selv bliver han medlem af ghoul gruppen Anteiku, og hjælper bl.a. til i deres café(
det er en total normal café, og det er ikke sarkastisk ment).
Naturligvis er resten af samfundet ikke specielt begejstret for at der render ghouls rundt og spiser af befolkningen
(no wonder 
), så derfor sender politiet ofte specialstyrker ud for at eliminere dem. Disse volder da også vores held og hans allierede en hel del problemer, da de har en del mystiske våben som til forveksling ligner ghouls´nes egne våben.
Jamen supergummibear jeg er lidt forvirret for du skriver jo at den er klam? Hvorfor råder du så folk til at se serien?
Jo, altså jeg er ikke ligefrem fortaler for kannibalisme, og er derfor fuldt bevidst om at serien næppe vil falde i alle mans smag, så hvis man har problemer med den slags forstår jeg godt, hvis man ikke vil se den. Også er det nok mere på det psykiske plan at det kan få sig til at vende i min mave, bare tanken om at skulle æde andre mennesker for ikke selv at dø, er lidt vild, når det var igen et sidespor
.
Tokyo ghoul er spændende og sindssyg
, den sølle Kaneki får virkelig altid rodet sig ud i de værst tænkelige situationer, og man kan ikke andet end at få ondt af staklen til sidst, hans personlighed vender da også 180 grader på et tidspunkt og det er pænt vildt!
Og hey! så er tokyo ghoul også i besiddelse af en af de mest intense og brutaleste totur scene i animens historie, eller det synes jeg i hvert fald
!
Psycho-pass RESTARTJæp, det var ganske som forventet psycho-pass, bare hvor de har sat to afsnit sammen, eller ja der er vidst nogen gange en lille intro hvor Makishima Shogo siger en masse filosofisk gøjl, men resten er som det plejer, så nu går jeg bare og venter spændt på den nye sæson der er lige på trapperne!!!
Shounen Hollywood holly stage for 49
“Hello! Hello! Sekaiii!”
(hallo hallo verden) Sådan lyder starten af åbnings sangen til Shounen hollywood, og det er faktisk også det eneste jeg kan huske, i må ikke spørge hvad karakterne hedder eller om jeg kan synge med på nogle af sangene, for det kan jeg ikke.
Jeg står stadig lidt og spørger mig selv: ”hvad der overhovedet var meningen med serien?”
I de første par afsnit virker det som en lidt kedelig idol serie, og det kan jeg jo godt leve med, men lige pludselig kommer der så et helt afsnit, som er én lang forestilling, hvor de alle sammen er stewardesser
(det hedder det sikkert ikke når det er mænd, men aner ikke hvad jeg ellers skal kalde det ) på et fly hvor de har den kedeligste dialog EVER
! Senere får vi også et helt afsnit, hvor vi er med til et tv show, mens forskellige kunstnere optræder
(bonus info: miss monochrome optræder bl.a. også i showet), igen det bliver der altså brugt en hel episode på
! Og resten af tiden bruger vi på at krumme tæer af skam over hvert enkelt medlems problemer med at blive et idol/kendt.
GODDAMMIT! Det er bare som om seriens skaber ikke helt ved hvilken retning de skulle gå i, for vi får altså bare de underligste afsnit, lidt som vinden blæser til, det giver bare ingen mening
.
Karakternes personligheder er så ensformige, at jeg næsten ikke kan holde styr på hvem der er hvem. Og så opfører de sig direkte pinligt engang ind imellem, jeg kan simpelthen ikke klarer det, det havde da været meget sødt var det søde små piger, men nu er det altså unge fyrer og det fungere bare ikke
.
Lige for at toppe den, der kommer en sæson MERE
!!! Puha lad mig komme væk, den skal jeg i hvert fald ikke se!
Aldnoah. Zero 
BOOM!!! BANG! NØJ!!!!! Jeg er stadig i komplet tilstand af chok, over den sæsonafslutning kan slet ikke fatte at vi først får den næste sæson til januar.
(De har bare med at gøre den værd at vente på ). Om Aldnoah kan jeg bare sige Wauw og så lidt mere WAUW
! Jeg er totalt begejstret, ja jeg overdriver sikkert, men den var altså spændende! Jeg sad cleanet op ad min skærm hver lørdag aften i hvert fald.
Aldnoah har et super soundtrack! Det visuelle er flot, historien er ikke det mest nyskabende, men der er tilpas med nye plottwist der får den til at virke som noget nyt og friskt.
Karaktermæssigt er de fleste personer egentlig okay, jeg har dog mine problemer med Inaho, han virker lige lovlig følelseskold, og det skal der med garanti nok være en god forklaring bag, måske? Men indtil videre virker han nærmest kynisk, og jeg har en smule svært ved at fatte sympati for ham, selv om han er en af hovedpersonerne, på den anden side havde handlingen i serien, været en hel anden, hvis han ikke havde været sådan
.
Serien var spændende fra start til slut, og og… og, og kom nu bare med den næste sæson altså!!!
Gekkan shoujo Nozaki-kunKarakterne i Nozaki-kun er uden tvivl omdrejningspunktet i serien, de er meget langt fra de typiske stereotyper som du ville forvente i en sådan en type anime. Man kan godt se at der bliver leget utrolig meget med kønsroller og shoujo stereotyper, men meget mere er der heller ikke i det, situationerne som figurerne kommer ud for, er meget sjove fordi de alle har noget af en underlig personlighed.
F.eks. i de første par afsnit, syntes jeg at Nozaki-kun var noget af en kedelig fisk, men det viser sig faktisk at det langt fra kun er det der udgør ham, han er også totalt uvidende om kærlighed hvilket gør at han bare ikke reagere som forventet i visse situationer, til stor irritation for Sakura. Sådan var det faktisk med de fleste personer, de havde ligesom alle sammen flere facetter, som gjorde at man ofte tog det op til revurdering om man nu kunne lide personen eller ej, en lidt simplificeret måde at skabe nogle relaterbare figurer på men det virker utrolig godt
.
Om jeg kunne lide serien? Jeg kunne godt lide figurerne! Men handlingen?! Ja det er nok mest af alt noget de fleste ser som en parodi serie, men hvorfor spilde så gode karaktere på halv gode gags? Når man faktisk kunne få en langt bedre historie ud af det? Serien var sjov, men jeg ville ønske at de havde gjort lidt mere ud af handlingen, når karakterne for en gangs skyld havde et meget originalt touch.
Uhh og så vil jeg stadig gerne se Wakamatsu i ansigtet når det går op for ham hvem Seo egentlig er
Love stageEn yaoi der ikke er dårlig men heller ikke helt oppe og ringe, den er nok lidt for kort, det virker mere som en introduktion til mangaen end som et selvstående værk, men den er okay, tegnestilen kan jeg stadig ikke lide, men hvis man vælger at se bortfra den er den ikke så dårlig, hvis man er til den slags selvfølgelig.
Ao hana ride (Advarsel der kommer en lille spoiler i nedstående)Et lille tip se de første 3 afsnit, spring så frem til det sidste afsnit og du har set det bedste af det serien havde at byde på, alt det imellem er noget af en gang træls pige drama, der gentager sig selv alt for meget.
Men de 4 afsnit jeg taler om var gode, resten er bare et rædsomt trekantsdrama, der kunne være løst hurtigt og smertefrit på et halvt afsnit, hvis bare Futoba havde sagt
”fingrene væk fra min Kou!” til Yuri, men nej det skal vi så trækkes rundt med resten af tiden og så den kære Kou der har nogle identitets problemer, som godt nok var til at forstå, men igen man overdramatiserede det bare så meget, over halvdelen af tiden står man bare og undre sig over hvad der egentlig er galt med mennesket.
Til gengæld får de bundet en pæn sløjfe på det meste til sidst, selv om slutningen står meget åben.
Free! Eternal summer 
Kæmpe fangirl skrig om 1-2-3!
KYYYYYYYYYYAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!!! Makoto be my WAIFU!!!
Host host… Supergummibear er midlertidigt ikke ved fuld bevidsthed pga. voldsom (M)fanservice overdose, beklager manglede dømmekraft og direkte tilbedelse af overstående serie.Snøft snøft
Jeg vil ikke være en fan girl! Fordømt KyoAni(Kyoto animation)! You have made a complete fangirl out of me!!!
Free er blevet min absolutte “guilty pleasure” serie. Elsker hvert er sekund af den, selv om historien virkelig ikke er noget særligt at skrive hjem om. Men da feelings!! åh hvor er det åndsvagt og åh hvor er det underholdene sad og nærmest tudede igennem det sidste afsnit, selv om der næsten ikke var noget og tude af!
Free er en af de serier du elsker hvis du er af det kvindelig køn, men næsten altid vil hade hvis du er en mand, af overstående må klart fremgå hvilket køn jeg tilhører.
KyoAni fucker med min hjerne! Jeg sværger på at de kun har sat Kisumi ind i serien for at fyrerne kan gå rundt og pine vores ører med at sige ”kiss me” tusindgange, man! Det er vildt irriterede, det er noget totalt sygt psykisk fanservice de har gang i, det er jeg sikker på
! Når men alt skal jo have sin ende og da jeg har siddet og set de sidste 10 minutter igennem 10-15 gange for at være sikker på at de ikke et eller andet sted har skrevet:
”see you next summer”, så skal vi nok desværre ikke regne med mere Free! Lige forløbigt.
Åh mit liv er forbi!!!
Farvel FREEEEEE!!!!!
Rail Wars 
Image training af hvad? Du skal bare side et TOG!!!
Oppai wars, Harem wars, fanservice wars, ja kært barn har mange navne, som man siger.
Tror dog ikke helt at det kan siges om rail wars, det er nok mere pga. den massive fanservice serien har at byde på, at den har fået sig en masse øgenavne. For den er der helt sikkert alt, alt, ALT! for meget af
.
Jeg synes det er okay med lidt fan service hist og her, så længe det ikke spænder ben for serien, hvilket det virkelig gør i det her tilfælde, dog kan man så vende den rundt og sige, hvis ikke der var noget fan service var der nok heller ikke nogen serie, så det er nok mest til dem der elsker en vild omgang fanservice bundet op på en simpel handling. Come on, vi vidste alle sammen at den prins ikke var en prins
(hint hint) og vi var alle klar over at så snart toget svingede en smule for hurtigt om et hjørne var det 100% sandsynligt at Takayama ville støde ind i en kvinde, Og så forstod jeg aldrig hvorfor alle pigerne skændes om ham, for vi ved jo alle sammen at han alligevel vil gifte sig med toget til sidst.
Glasslip (Lille spoiler)
Hey!? Har jeg ikke set de piger et sted før?
Normalt er jeg stor tilhænger af P.A. Works
(bl.a. kendt for Tari tari og Hanasaku iroha), men denne gang skuffer de mig,
(tror nok også at jeg forventede en del efter Nagi no asukara der kørte henover efterår/vinter sæsonen 2013-2014).Glasslip er virkelig som at se noget igennem et meget utydeligt glas
, intet stod klart, vi fik aldrig svar på hvad de fragmenter som Touko og Kakeru kunne se, var? Ej heller fandt vi ud af hvorfor de mente at det var så vigtigt at Yukinari og Yanagi havde byttet plads i forhold til hvem der nu løb en tur og hvem der ikke gjorde? Var Kakeru skizofren? Hvad fejlede Sachi? Ja altså det var egentlig noget meget mystisk noget, og jo mere jeg tænker over det, jo flere spørgsmål har jeg.
Forholdene i serien var bare totalt flade, karakterne opførte sig nogen gange virkelig sært og ja jeg forstår det altså bare ikke
, animationen var også lidt underlig, den var bare slet ikke så flydende som den normalt er, det kunne ses meget især på karakternes ansigts udtryk meget ofte var øjnene ikke lige store eller sad i samme højde, (
sorry, det kan godt være at det for andre virker som nogle lidt mere ligegyldige ting, men der går der bare noget OCD ind i mit hoved og siger nope det går bare ikke). Så Glasslip var et noget forvirrende bidrag til sæsonen, som jeg aldrig kommer til at gen se. Nu må jeg bare håbe på at Shirobako
(kommer til efteråret) bliver bedre, på den anden side kan det næsten ikke blive værre
, okay det kan det så godt, bare tænk på hvis skaberne nu var tvunget til at smide en Tanuki ind i hvert et afsnit,
(fik i den Nozaki-kun reference ) .
Space☆Dandy 2More SPACEUUUUUUUUU DANDIIIIIIIIIII!!! Synes faktisk at anden sæson var bedre end den første, sæsonen bød bl.a. på: En musical, Dandys date med Scarlett, Dandy en tur i retten og selvfølgelig også mødet med Dandys underlige ekskæreste som var vildt mærkelig
. Space dandy er ikke noget du høvler dig igennem i løbet af en uge, det er individuelle afsnit, hvor man tager et enkelt engang imellem, når man lige skal have et break fra alt andet, og det er det
.
Zankyou no TerrorDen handler om drengene Nine og Twelve som udgiver sig for at være en terrorist gruppe kaldet ”Sphinx”, de starter med at lægge videoer på nettet hvor de annoncere deres terrorangreb, disse er ledsaget af en gåde som politiet skal løse for at finde ud af hvor bomberne befinder sig. Til først tror politiet også at det bare er en joke, men da en bygning så springer i luften(ude dog mirakuløst at såre nogen) er de tvunget til at tage sagen alvorligt.
Serien var god og spændende, det irriterede mig noget at der kommer en person længere inde i serien der lidt ødelægger det hele, det tager ikke så meget fra serien, det er bare lidt trælst.
Hele motivet for terrorangrebene er forståeligt på en eller anden måde, synes måske godt man kunne have været lidt mere kreativ med det, men det er acceptabelt. Karakterne derimod var meget tiltalende og man sidder langt hen ad vejen og hepper på at det lykkes for dem, selvom du ikke ved hvorfor de overhovedet er terrorister.
Så en meget spændende serien som godt måtte have været længere.
Ting jeg stadig ser:-
Sword art online 2 
Hallo? så se dog hvor i kører henne man!Første ark af serien tog lidt tid om at komme igang, men indtil videre er den ikke så ringe endda, der er mange ting anden sæson, klarer meget bedre end den første.
-
Akame ga killDen har stadig ikke vundet min sympati, indtil videre har den ikke vist andet end en typisk adventure serie, hvor hjem-ude-hjem konceptet går igen og igen
.
-
Bishoujo Senshi Sailor Moon: CrystalOkay måske har jeg været en smule forblændet af den nostalgi følelse serien har haft med sig. Den er væk nu, hvor jeg så faktisk helst vil have den gamle serie tilbage, altså den nye sailor moon er stadig okay, men den mangler noget af sin gamle sjæl.
(Jaaa jeg ved godt en serie ikke har en sjæl, men det er lidt noget andet når der går nostalgi i det) Jeg savner den dumme, fjollede og lidt uopdragne Usagi som var i den gamle serie, og den mere sarkastiske og pænt tegnede LUNA!!!
Det er bare ikke at gøre, det er bare ikke det samme mere, al komikken er væk og det var jo det der gjorde det sjovt at se. Miv!
måske skal jeg bare acceptere at sailor moon har haft sin storhedstid og aldrig får det igen.
Leftover fra Forårs sæsonen som jeg ikke gider smide ind i den anden tråd:Captain earth: 
Øv, øv og øv hvor var den bare kedelig
, jeg synes det er utroligt at jeg overhovedet er kommet igennem den. (
Jamen supergummibear hvorfor piner du dig igennem noget du synes er kedeligt? Jo det er jo fordi jeg går og håber inderst inde at det ændre sig til det bedere!) Ærgerligt for Captain Earth for det skete bare aldrig. Det var en utroligt smuk serie visuelt, men historien var lidt rodet, der bliver brugt meget tid på at snakke teknik og hvorfor de ”onde” planetary gears er som de er, og det kedede mig virkeligt meget.
Den er meget episodisk, men man har forsøgt at camuflere det
(lidt ligesom Star driver), med at skifte retning midt inde i serien og heller ikke denne gang virker det. Vores 4 protagonister kan jeg til gengæld godt lide og jeg har faktisk heller ikke noget imod de ”onde”
(lidt ligesom i Star driver) der bliver bare brugt lidt for lidt tid på dem som menneskelig individer
(igen lidt ligesom i Star driver) og deres relationer bliver mest af alt bundet op på seriens utroligt forudsigelige og kedelige handling.
Handlingen tager med andre ord alt fra de sympatiske karaktere, som man godt ville have brugt meget mere tid sammen, i stedet for hver eneste gang at skulle se Daichi hoppe ind i sin mecha, igen lidt ligesom Takuto fra
(jæp i har gættet det) STAR DRIVER
.
Grunden til at jeg selvfølgelig sammenligner de to serier hele tiden, er at det jo er de samme folk der har lavet dem.
Star Driver havde noget originalt over sig, muligvis fordi den havde nogle gode sange og soundtracks, men det kan Captain Earth ikke prale af, den er til gengæld lidt visuelt overlegen, men det også det hele.
Mit facit må være har du set den ene, har du også set den anden
.
Haikyuu!: Jeg synes faktisk at jeg gør serien uret, hvis bare jeg siger at den er lige som Kuroko no basket og hvis man er til sport shounen så vil man elsker den.
Haikyuu er så meget mere!!!
(Okay det hænger muligvis sammen med min nyopdaget kærlighed til sports shounen)Men Haikyuu er virkelig god, og jeg synes faktisk at den er bedre end Kuroko.
Haikyuu handler om Hinata Shouyou som elsker volleyball, i folkeskolen bliver hans team totalt tæsket af Kageyama Tobio også kaldet ”King of the Court” fra den dag sværger Hinata selvfølgelig hævn, men året efter havner han selvfølgelig på volleyballholdet sammen
(jæp i har gættet det) Kageyama.
Ja der er ikke den vilde historie, men karakterne er sjovt skruet sammen, hele ideen med at have vores to hovedpersoner, der ikke kan døje hinanden og så er tvunget til at arbejde sammen og finder ud af at de faktisk ikke er så ringe til det, er meget underholdene.
Ja der er også en masse volleyball selvfølgelig
.
Mahouka-Koukou-no-Rettousei:Jeg har stadig en masse spørgsmål til serien, såsom:
- Er Tatsuya og Miyuki virkelig søskende?
- Findes der noget Tatsuya ikke kan?
- Hvis de er søskende, er vi så ude i noget incest?
- Er Tatsuya i virkeligheden en super sayajin?
- Hvorfor er de andre skolers skoleuniform egentlig den samme, bare med andre farver på?
- Er Tatsuya og Miyuki seriøst søskende?
- Hvorfor er det lige at terroristerne og alle de andre ”bad guys” lige tilfældigt vælger at fucke rundt med lige det Tatsuya har forbindelse til?
- Er Tatsuya uovervindelig?
- Det der magi halløj hvordan fungere det egentlig?
- Så Tatsuya er Silver
(udvikler/opfinder af noget speicielt magi ting noget), en løjtnant i militæret og har åbenbart kræfter så stærke, at man er blevet nødtil at forsegle dem og så er han kun 17 år!?
- Er det incest eller er det ikke?
- Og fremfor alt HVOR STÆRK ER TATSUYA EGENTLIG?
Handlingen er noget indviklet fortalt og der forgår mange ting under overfladen, som man virkelig skal fiske længe efter for at få med. Der til kommer så et hav af karaktere, som der er så mange af, at det egentlig ville være bedst at starte med at lave en relations tegning, bare sådan noget til man selv har et overblik over hvem er hvem, hvad kan de forskellige karakterer og hvilke relationer og interesser har de.
For jeg opdagede gang på gang at jeg simpelthen ikke kunne holde styr på dem og ofte blev jeg totalt forvirret hvis de bare sagde et random navn ud i luften
(det kan også være det bare er mig der har en hukommelse som en si).Vores hovedpersoner har jeg lidt en træls holdning til, mest af alt fordi Tatsuya er latterligt overpowered, det er så vildt! Og Miyuki´s ”ONISAN” går mig totalt på nerverne
.
Hvad var så godt? Jo tja… openings sangene og i det hele taget soundtracket var godt, det visuelle kan jeg heller ikke sætte en finger på, animationen fungere og var pæn at se på, de andre elever på skolen var faktisk ret så interessante, og så er det godt at man har camufleret haremmet en smule, med at der faktisk er ligeligt fordelt af personer køns mæssigt.
(Hvis der kommer en og siger nej det er ikke et harem, så lyver de! Alle pigerne i den serie forguder nærmest Tatsuya og han elsker kun sin søster, vi ved det ikke fungere men sådan er det jo, så jo det er et harem! Han kan jo vælge lige den chick han vil.)Baby steps:“… BELIEVE IN YOURSELF!!!”
Takket være Baby steps kan jeg nu reglerne i tennis, ikke fordi jeg nogensinde regner med at jeg kan bruge det til så vanvittigt meget, men tja man ved jo aldrig
.
Jeg kunne godt lide serien, tennis er langt fra min farvorit sport, jeg kan huske da jeg engang for nogle år siden tændte for første afsnit af prince of tennis og det sagde mig ikke noget, jeg var totalt færdig efter:
”hvad siger du? er du totalt smadret efter vores tennis kamp? Bare så du ved det, det her var med venstrehånd og jeg er normalt højrehåndet” scenen. Det blev mig bare for meget
.
Men baby steps tager dig ved hånden, lige fra starten og lidt som Maruo bliver du lidt efter lidt introduceret for alt inden for tennis verdenen. Den har et langsomt tempo og gør meget ud af at fortælle hvad der sker, så alle kan følge med, det gjorde ikke mig så meget, men kampene trak de længere og længere ud, uden at der reelt set var nogen grund til det.
Så den groede lidt fast i nogle af kampene og der var aldrig en forandring i tempoet som gav et break, så nogle af kampene føltes lidt som om de aldrig ville ende. Ellers er der ikke så meget at sige animationen var lidt gammeldags men fungere upåklageligt.
