Det store tema i Tamayura er fotografi og hvordan vores hovedperson Sawatari Fuu, finder sig selv. Der er intet stort drama der lurer, og Tamayura falder absolut ind i slice-of-life eller iyashikei kategorien, specielt vil jeg sammenligne den med Aria serien.
Fuu har arvet sin afdøde fars kamera og genfinder sin glæde ved fotografiet, som hun ellers havde mistet efter hans død. (Vi får ikke forklaret de nærmere omstændigheder om hendes far. Hun starter i gymnasieskolen og møder nye og gamle venner og ja, meget mere er der ikke at sige.
Serien navn følger af mystiske lyspletter der i seriens univers opstår på fotografier taget i meget glade øjeblikke, eller noget i den retning. Ordet kan groft oversættes glitrende kugler.
Jeg faldt selv over Tamayura lidt ved en tilfældighed, men første afsnit af tv-serien fangede mig straks, med den afslappede atmosfære og lettere useriøse, men ikke nedladende, tilgang til fortællingen. Serien er skrevet og instrueret af Satou Junichi som også instruerede Aria anime-serierne og han må helt sikkert have fået inspiration af Amano Kozues værk der, for Tamayura giver mig virkelig mange af de samme følelser som Aria gjorde.
Jeg kan varmt anbefale alle at give Tamayura et kig, jeg tror ikke du vil fortryde det. OVA'en fra 2010 er et godt sted at starte, med sine 2x 30 min giver den en hurtig introduktion til universet og får fortalt en afsluttet historie. Nå ja, "hurtig" er måske så meget sagt, der bliver ikke skyndet på det, her tager alting den tid de skal tage!