Children Who Chase Lost Voices from Deep Below

[Heterochromia]

Children Who Chause Lost Voices from Deep Below, handler om Asuna, en pige som bruger hendes ensomme dage på, at lytte til en mystisk sang, som kommer fra en krystal radio, hendes far gav hende. Hun beslutter sig dog for, at påbegynde en rejser for at måde en dreng, som er rejst væk. Igennem hendes rejse, for hun verdens grusomheden, men også skønheden af se.
Filmen er lavet af Makoto Shinkai (mest kendt for filmen "The Place Promised in Our Early Days, 5 Centimeters Per Second og She and Her Cat), og er blevet sat til at udkomme i Japan til maj i år.

[Oriolidae]

Hvad synes du selv om anime-filmen? Det har du slet ikke nævnt.

[Heterochromia]

Hvad synes du selv om anime-filmen? Det har du slet ikke nævnt.

Ahh, gomen. Det er rigtigt. Jeg glæder mig til den, da jeg finder det givende plot interessant. Dog har jeg semi-store forventninger, da den kommer fra den samme person, som står bag 5 Centimeters Per Second og The Place Promised in Our Early Days. Film, som har virkelig godt kan lide. Makoto Shinkais film er også gode til at implementere musik til at forstærke seerens følelser, sammen med den gode visuelle kvalitet, som - efter min mening - både 5 Centimeter og The Place Promised har, vil jeg mene, at Children Who Chase Stars (den oversatte titel) vil give en rigtig god sanselig oplevelse.
Som jeg har skrevet i et andet indlæg, ser jeg efter karakter- og handlingsudvikling i en god anime, noget som der er en god bund for, siden filmen handler om en pige, som rejser ud i verden.

[Oriolidae]

Makoto Shinkais film er også gode til at implementere musik til at forstærke seerens følelser, sammen med den gode visuelle kvalitet, som - efter min mening - både 5 Centimeter og The Place Promised har, vil jeg mene, at Children Who Chase Stars (den oversatte titel) vil give en rigtig god sanselig oplevelse.

Virkelig? Jeg har set både 5 Centimeters per Second og The Place Promised In Our Early Days, og jeg må indrømme at jeg ikke var synderligt imponeret over animationens kvalitet. Dog var animationen bedre i The Place Promised In Our Early Days end i 5 Centimeters per Second (overvejede helt at stoppe med at se den pga. den - efter min mening - manglende kvalitet i animationen af menneskerne). Jeg er også meget kritisk hvad angår animationsaspektet. Måske ville jeg ikke have været så hård hvis det var animation til en serie, men de overstående er spillefilmslængde, og derfor bør det være mere overskueligt og rentabelt at gå i dybden og være grundig med animationen.

[JoaCHIP]

Nu skal man også lige huske, at fyren her lavede f.eks. Voices of a Distant Star helt mutters alene på en eller anden ussel 450 MHz Mac computer. Kun pigens stemme lavede han ikke selv (det var hans niece!) - Så jeg synes egentlig det er pænt imponerende. Og jeg kan egentlig godt lide hans over-pumpede og alligevel melankolske farver.

Men okay, hans handlinger er typisk ret tyndbenede og over-romantiske.

[Heterochromia]

Jeg må indrømme, at jeg godt kan lide animationen, men ja - animationen virker lidt, som en serie. Dog bliver den balanceret med gode scenisk shots, som The Place Promised in Our Early Days og 5 Centimeters Per Second begge har massere af. Det er vel nok summen af musik, handling og animation, som gør de to film så gode, set fra mit perspektiv.

Og ja, JoaCHIP. Begge film belyser dybe (lidt for dybe) romantisk temaer.

[JoaCHIP]

Man bliver sådan lidt varm inden i, når man ser Makoto Shinkai, må jeg alligevel indrømme. Så jeg skal da helt sikkert se den, når den kommer! Tag ikke fejl af det.

[*Wish*]

Jeg regner med at se filmen på et tidspunkt. Makotos Shinkais stærke side er helt klart landskaber og baggrunde. Personerne er ofte meget simple.