^I hert fald i den version jeg så, var den lys-hilsen bare normal katakana, selvom man normalt ikke ville skrive okaeri nasai med katakana. Har dog ofte set ting skrevet med katakana for effekt, så virker nok. Tror desværre ikke gainax tænkte så meget over at sprog nok ændrer sig på 12000 år. Eller også kan det tænkes at dem på jorden blev nød til at finde en professor i sproghistorie for at kunne lave meddelelsen rigtigt.
Men ok, så fik jeg da set Gunbuster færdig for anden gang. Kunne egentlig bedre lide den denne gang end første, nok fordi jeg havde lavere forventninger. Fra episode 4 af, hvor serien hvirkelig viser sit sande ansigt som den supermecha OVA den er, er alle kampe virkelig underholdende og godt skruet sammen. Dejlig storlået på alle leder, lige det man har brug for i en kort OVA som denne. Episode 3 og 4 (førend til sidst i episoden) er der lidt meget klynkeri fra Noriko's side, men uden det ville der ikke være samme pay-off, når hun endelig tager sig sammen til at gå ud og gøre det supermechapiloter gør bedst, sprænge ting i luften på spektakulær vis.
Fjenderne i serien er lidt underlige, synes ikke helt "galaksens antistof imod den menneskelige virus" er forklaring nok, havde fortrækket lidt mere. Men de fungerer da. Kan godt lide hvordan serien viser tidsproblemerne, hvor Noriko f.eks. føler sig ensom grundet at hun er uden for jordens normale tidsstrøm. Synes også det er ganske sjovt at f.eks. et sort hul bliver brugt som våben. Må sige at serien er ekstremt optimistisk hvad angår menneskers evne til at udvikle teknologi og gøre det hurtigt. Men den tilhører lidt "mennesker er superseje og kan overkomme alt" genren af sci-fi. Nogen gange kan jeg godt lide den slags historier, de kan være forfriskende og har en hvis eskapistsk tiltrækning. Desværre tror jeg ikke de er helt realistiske, bare se på vores (manglende) svar på nuværende miljøproblemer.
