Bidrag til hyggelig søndagslæsning

Vis dit eget frem eller få gode råd til køb eller syning af Cosplays.
lisarype
Chibi
Chibi
Indlæg: 2
Tilmeldt: tirs 17. sep 2013 18:27

Bidrag til hyggelig søndagslæsning

Indlægaf lisarype » ons 18. sep 2013 12:58

Kære brugere på Animanga.dk

Nu skal I høre...

Jeg mangler nogen, der kan hjælpe mig med en lille ting til BTs søndagstillæg. Vi forsøger lige nu at starte noget op, hvor man ved hjælp af et stort fedt billede, får et indblik i en, for mange, ukendt verden. Til billedet skal der være en kort tekst. Det hele er tænkt som et hyggeligt lille pusterum, når man tygger sig i gennem avisen.

Edit: Det bliver en af vores fotografer, der skal knipse et billede af en eller flere af jer, så det er ikke jeres egne billeder, jeg beder om, men derimod jeres tid og tanker i et par timer en dag, det passer jer :)

Det er vildt spændende og fascinerende, når man sommetider ser nogen fra jeres 'miljø' (har det lidt svært med det udtryk') mødes og dyrke jeres interesse og jeres vanvittigt flotte kostumer.

Jeg ved, der er mange journalister, der kontakter jer, men jeg håber stadig I har lyst til at hjælpe mig.

Hvis I har lyst til at høre mere, kan I skrive her på forummet eller til min mail lisp@bt.dk. Det er et meget nyt koncept, men jeg har mulighed for at sende et par eksempler, hvis det har interesse.

På forhånd tusind tak for hjælpen og ha' en dejlig dag.

Mvh. Lisa Ryberg, journalist BT
Senest rettet af lisarype ons 18. sep 2013 15:04, rettet i alt 2 gange.

Brugeravatar
Manna
Missing-Nin
Missing-Nin
Indlæg: 1039
Tilmeldt: man 1. okt 2012 17:52
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Sjælland

Re: Bidrag til hyggelig søndagslæsning

Indlægaf Manna » ons 18. sep 2013 14:11

Skal den korte tekst fortælle kort om hvad cosplay er, eller mere om personen/begivenheden på billedet? :)
~Queen of the night~

Brugeravatar
JoaCHIP
Mahoutsukai
Mahoutsukai
Indlæg: 2044
Tilmeldt: tors 21. apr 2011 20:26
Køn: Mand
Kontakt:

Re: Bidrag til hyggelig søndagslæsning

Indlægaf JoaCHIP » ons 18. sep 2013 14:21

Jeg kan næsten se at det er cosplay-delen af det hele, du er interesseret i, og hvis du er ude efter billeder som folk selv har taget, er det nok også her, der er noget at hente.

Lige for at opsummere hvad dette website og tilhørende community handler om, hvilket er lidt af en pudsig rodebunke af emner:
* Anime (japanske tegnefilm)
* Manga (japanske tegneserier)
* Computerspil (gerne de japanske af dem)
* Cosplay (at man klæder sig ud og lader som om man er en karakter fra ovenstående)
* Japan i det hele taget
* Pop-kultur og tilhørende merchandise af forskellig slags (dukker, figurer, elektronik.)

Billeder fra diverse cosplay events findes. Jeg har selv taget nogen ved et event her for nogle måneder siden (Genki 2013) som er taget i 24 megapixels med et Nikon D600 (d.v.s. godt nok til avistryk), men mange af billederne indeholder personer jeg ikke kender, og hvis tilladelse ville være nødvendigt at indhente, før de kunne publiceres - specielt i en avis med så stort læsertal. - Andre er derimod ikke til at genkende, og det ville måske være okay? Eksempel:

Billede

Hvis folk har billeder af sig selv, burde det være fint at de sender dem til dig, ville jeg mene...
RYST OG NYD!

lisarype
Chibi
Chibi
Indlæg: 2
Tilmeldt: tirs 17. sep 2013 18:27

Re: Bidrag til hyggelig søndagslæsning

Indlægaf lisarype » ons 18. sep 2013 14:33

Jeg beklager, at jeg ikke har gjort det klart nok, men der bliver tale om, at vores fotograf skal tage et billede af en, men helst flere i en eller anden situation, hvor man ikke sædvanligvis ville forestille sig at møde folk i et sejt kostume. Det kan være, I skal stå i køen i Netto eller drikke en kop kaffe på Barresso. Det skal på ingen måde udstille nogen eller noget, men det skal gerne være sådan, at folk kan trække lidt på smilebåndet af det - og så få interesse i at vide mere om, hvad det egentlig er, der foregår på det der billede.

Manna skrev:Skal den korte tekst fortælle kort om hvad cosplay er, eller mere om personen/begivenheden på billedet? :)


Og hvad den korte tekst kommer til at handle om afhænger meget af den/dem, vi snakker med. Det er selvfølgelig spændende at vide noget om, hvad det er, der er så fedt ved at bruge timevis på et flot kostume og hvorfor, man har den interesse. Hvad er det, der fascinerer een.


Tilbage til "Cosplay"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster