-3- ideer til japanske horror film?

Al den diskussion der ikke passer ind andre steder postes her. Har du bare brug for at snakke med nogen så prøv vores chat.
Kasper Hviid
Chibi
Chibi
Indlæg: 25
Tilmeldt: lør 17. nov 2012 23:00

Re: -3- ideer til japanske horror film?

Indlægaf Kasper Hviid » ons 20. feb 2013 22:36

Jeg mener at NORIKOS DINNER TABLE er meget anderledes end den første film. Hvis du ser den, må du meget gerne skrive et par ord.

Brugeravatar
meichan
Kage
Kage
Indlæg: 625
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:04
Køn: Kvinde
Geografisk sted: ikast
Kontakt:

Re: -3- ideer til japanske horror film?

Indlægaf meichan » tors 21. feb 2013 22:19

Kasper Hviid skrev:Jeg mener at NORIKOS DINNER TABLE er meget anderledes end den første film. Hvis du ser den, må du meget gerne skrive et par ord.

oki :3
Billede
Spoiler: vis
Billede

Brugeravatar
meichan
Kage
Kage
Indlæg: 625
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:04
Køn: Kvinde
Geografisk sted: ikast
Kontakt:

Re: -3- ideer til japanske horror film?

Indlægaf meichan » fre 22. feb 2013 17:03

sådan nu er den film set -3- og må indrømme den var virkelig kedelig, der endelig ikk særligt noget og skrive om dem men man følger en pige ved navn noriko som rejser til tokyo får at møde sine online venner. Så yeah der sker andet random i den
Billede
Spoiler: vis
Billede

Brugeravatar
Crystal Dragon
Kage
Kage
Indlæg: 886
Tilmeldt: tors 16. jun 2011 18:07
Køn: Kvinde
Geografisk sted: Cloudsdale - et eller andet sted over Hvidovre

Re: -3- ideer til japanske horror film?

Indlægaf Crystal Dragon » søn 24. feb 2013 12:18

Jeg har fået set Death Bell 1 og 2. Den første er en udemærket gore horror, udemærket handling, den giver mening og den er til tider meget intens.
Den anden er noget helt andet. Det er sådan set præcis samme handling som den første, minus at den giver mening. Hvor vi i den første havde en præmise at elever skal løse en opgave under tidspres for at redde en elev der var kidnappet, så er film nr. 2 en undskyldning for at slå flere mennesker ihjel, og så mange er der heller ikke.
Jeg kan varmt anbefale Death Bell 1, men 2'eren er ikke det store at råbe hurra for i længden så se den kun hvis der ikke er andet.
It's so cute I'm gonna die! ^o^
Spoiler: vis
Billede
Billede
How I feel when the Captain is comming over...

Kasper Hviid
Chibi
Chibi
Indlæg: 25
Tilmeldt: lør 17. nov 2012 23:00

Re: -3- ideer til japanske horror film?

Indlægaf Kasper Hviid » man 25. feb 2013 00:21

Tak for beskrivelsen - NORIKOS DINNER TABLE er vist på 3 timer så det lyder som en drøj omgang. Hm, jeg bør nok se den ... senere ... en anden dag ... et stykke ude i fremtiden ...

DEATH BELL lyder interessant ... Hvis vi taler om splat for splattets skyld, syntes jeg faktisk at FINAL DESTINATION er ret underholdende. (De er dog ikke allesammen lige gode)

- - -

For øvrigt så er der en site der hedder filmstriben.dk hvor man kan se gratis film. Man skal dog først installere et plugin der hedder microsoft silverlight.

Her er er mine anmeldelser af noget horror på filmstriben:

CUBE (Canada, 1997)

Billede

Grundideen i Cube er interessant: Syv tilfældige mennesker vågner op i en række forbundne, kvadratiske rum, uden nogen ide om hvad de laver der. Det kommer der en ganske gedigen horror-scifi-thriller ud af.

Den meget blandede gruppe er tvunget til at finde en måde at udgå at træde ind i dødsfælder, finde en vej ud og ikke mindst omgås hinanden i den højspændte atmosfære. Cube kom ud et par år før reality-fjernsyn slog igennem. Det minder faktisk lidt om genren, selv om sådanne show sjældent har deciderede dødsfælder.

Filmens minimalistiske location placerer den i en meget smal genre, bestående af film der foregår et skarpt afgrænset miljø, som hovedpersonerne er tvunget til at opholde sig i:

Burning Bright (2010): Kvinde spærret inde i et hus sammen med en tiger og en autistisk dreng, under en orkan.
Frozen (2010): Strandet på ski-lift.
Buried (2010): Begravet levende.
Stuck (2007): Sidder fast i forruden på en bil.
Open water (2003): Et par dykkere er strandet på åbent hav.
Phone Booth (2002): Tvunget til at opholde sig i telefonboks af en fyr med snigskytteriffel.
Cube (1997): En flok mennesker indespærret i en række identiske, kvadratiske rum.
Groundhog day (1994): Den samme dag gentager sig igen og igen.
La cabina (1972): Sidder fast i telefonboks.


God science-fiction bruger opdigtede verdener til at servere almentmenneskelige budskaber. Det gælder også for filmen her. Omtrent midt i filmen bliver baggrunden for skabelsen af The Cube afsløret. Det er ikke særligt episk, hvilket skuffer en del mennesker, men når man slår hjernen til er det faktisk en ret begavet punchline.

Filmen er inspireret af Jim Henson's The Cube fra 1968, der bedst kan beskrives som filosofisk slapstick-horror. Denne kan anbefales, hvis du altså kan skaffe den.

For øvrigt: William Sleaters bog House of Stairs fra 1974 beskæftiger sig med samme grundide som Cube. Her er hovedpersonerne selvsagt spærret inde i et bygningsværk med en uendelig række af trapper.

Link til filmen:
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=9000000198



TROLDJÆGEREN (Norge, 2010)

Billede

Troldjægeren er endnu en found footage film. Altså en omgang mocumentary der skal forstille at være nogen efterladte rå-optagelser, der nu er blevet fundet. Det første bud på genren var nok den modbydelige Cannibal Holocaust, men ideen slog for alvor igennem med Blair Witch Project. Senere kom bl.a. Paranormal Activity, [Rec] og Cloverfield.

Filmens plot er at der vader gigantiske trolde på størrelse med bygningsværker rundt i de norske fjelde … og at regeringen holder det hemmeligt! Sådan et WTF-plot ville normalt være noget man finder i en komedie, men filmen tager sin fortælling 100 % seriøst. Filmen har den autenticitet der er genrens adelsmærke. Det er nærmest som at se en naturfilm. I stedet for myrer eller næsehorn, er det blot trolde der filmes. Filmholdet har fået adgang til at følge en troldjæger, der er sådan en slags undercover skovfoged. Vi får detaljer om det virkelige formål med elmasterne i Norge og finder også ud af hvordan man tager en blodprøve fra en trold.

Troldene er godt lavet. Det er selvfølgelig computereffekter som vi kender det fra så mange andre film, men her er det digitale legetøj brugt til at skabe noget der faktisk er fedt at se på. Designerne har været tro mod forlægget. Troldene ligner noget man har set mange gange før i ældre illustrationer.

Filmen afsluttes med en autentisk optagelse, hvor en folkevalgt øjensynligt anerkender troldenes eksistens. Man får let den tanke at det er dette klip som førte til filmens tilblivelse.

Link til filmen:
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2876660200


BØRNEHJEMMET (Spanien, 2007)

Billede

Børnehjemmet blev solgt på at filmens producent er gutten som skabte Pans Labyrint. Dette overskyggede desværre lidt det er en spillefilmsdebut for både manuskriptforfatteren og for instruktøren. Ret solid debut, må man sige!

Laura flytter ind på det børnehjem hvor hun selv voksede op, sammen med sin mand og sin adoptivsøn Simón. Planen er at indrette stedet til hjem for handicappede børn. Men pludselig forsvinder hendes adoptivsøn sporløst.

Moderen bliver overbevist om at drengens opdigtede venner ikke var så opdigtede igen, og at de kender årsagen til hendes søns forsvinden. Hun prøver at skabe kontakt.

Ingredienserne er ikke just nye: En dreng der taler med usynlige venner. Ældre bygningsværk med en skummel historie. Knirkende træværk. Kvindeligt medie der taler med afdøde. Men denne gang fungerer det. Der er tale om effektiv horror som faktisk skræmmer. Selv om mange af elementerne er støvede, er filmen med en enkelt undtagelse helt fri for mere nutidige horror-klicheer.

Filmen forgår vist engang i 80’erne. Det er forfriskende at filmen er fri for laptops og smartphones. Det passer også godt til den gotiske stil.

Det visuelle er intet mindre end overdådigt. Både landskaberne og det forhenværende børnehjem er en oplevelse i sig selv. Der er stort set ingen blodige sekvenser, men det der er, er dølme effektiv og springer ud i beskuerens fjæs når han mindst venter det.

Link til filmen:
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2738746200


THE HOST (Korea, 2006)

Billede

The Host er et monsterfilm der hittede stort i Sydkorea. Fans af monsterfilm bliver skuffet, da der ikke leveres den forventede genrefilm. Alle vi andre får serveret en vellykket fusion af action, thriller, virus-bekæmplelse, familieværdier, kulsort humor, hjertevarme, tragedie og samfundskritik.

40-årige Gang-du bor sammen med sin datter, sine to søskende samt sin far. De har en lille biks ved floden Han, hvor de sælger snacks. Deres fredelige tilværelse afbrydes, da der pludselig dukker et monster frem af floden som straks går i gang med at slagte alt og alle. Bagefter vender den tilbage til floden ... med Gang-du’s datter i kæften.

Familien vil redde datteren, hvilket er noget vanskeligt, da de jævnt stivnakkede myndigheder har sat dem i karantæne. En anden hindring er at Gang-du ikke har så mange brikker at flytte rundt med.

Gang-du’s stupiditet resulterer i tragikomiske uheld, som ubegavede karakterer i spillefilm ellers er forskånet for. Scener hvor en familie sørger over datterens død får normalvis heller ikke lov at udvikle sig til absurd fallen-på-halen komedie. Det minder en smule om Klovn, men uden dennes kynisme, for instruktør og manusskriftforfatter Bong Joon-ho holder tydeligvis af sine karakterer.

Bong Joon-ho’s forkærlighed for manga kommer klart til udtryk i filmens stilliserede kameravinkler og kulørte personligheder. (Det kunne være sjovt at se hans storyboards, som han selv har tegnet.)

CGI-monsteret er fedt designet og har virkelig soliditet. Det virker ægte når den tumler ned af en skråning, eller skrider i forsøget på at lave en skarp drejning.

Forklaringen på monsterets opståen er en direkte referere til McFarland episoden, hvor en person ansat på en amerikansk militærbase tømte omkring 100 liter (?) formaldehyd ud i floden Han. Det er nok noget de færreste har hørt om det, hvorimod betyningen af filmens Agent Yellow nok er rimelig klar for de fleste. Derudover er filmen spækket med systemkritiske stikpiller. Jeg kan anbefale The dangers of biosecurity: The Host and the geopolitics of outbreak, et essay om filmens underliggende budskaber. (Men vent med at læse til efter at du har set filmen.)

Link til filmen:
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2710324300

Kasper Hviid
Chibi
Chibi
Indlæg: 25
Tilmeldt: lør 17. nov 2012 23:00

Re: -3- ideer til japanske horror film?

Indlægaf Kasper Hviid » tirs 26. feb 2013 16:37

Filmstriben har også PARANORMAL ACTIVITY, DRAG ME TO HELL samt THIRST.

PARANORMAL ACTIVITY og DRAG ME TO HELL sagde mig nu ikke det store ... jeg har endnu ikke set THIRST, nogen der har en holdning til den?

Brugeravatar
meichan
Kage
Kage
Indlæg: 625
Tilmeldt: ons 4. jan 2012 16:04
Køn: Kvinde
Geografisk sted: ikast
Kontakt:

Re: -3- ideer til japanske horror film?

Indlægaf meichan » lør 6. apr 2013 02:22

-3- har lige set noroi og må sige at selvom den næsten er 2 timer lang og ikk rigtigt sammen sat i starten så giver det mere mening til sidst så må sige at den faktisk var god så hvis nogen kan lige sådan weird skræmmende horror er det her helt klart noget man skal se
Billede
Spoiler: vis
Billede


Tilbage til "Off Topic"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 65 gæster