CAPTAIN N skrev:Men er der virkelig den store forskel på om hvorvidt folk linker til materiale via et link eller om linket kommer til os via en direkte video.
Det er jo trodst alt ikke Animanga der har videoen. Det er Youtube der administrerer hele baduljen og dermed også har ansvaret og kan hænges op på det hvis der er problemer.
Det er desværre ikke helt rigtigt, som du kan se i nogle af de mange andre, ret lange diskussioner på emnet.
Domstolene har i flere sager vurderet, at linking til sider, hvorpå der foreligger ulovligt materiale er ulovligt i sig selv. Der blev herved lagt vægt på, at man direkte eller indirekte opfordrer til krænkelse af ophavsretten. Selvom de fleste på Animanga.dk godt kan se forskellen, har vi dog oplevet, at folk linker til tilfældige videoer, som de finder interessant.
Yderligere kan det nævnes, at Youtubes server ligger i USA, som har nogle andre, og ret mere lempelige regler mht. ophavsretten.
Samme problemstilling kunne man se ift. Piratebay sagen, hvor Piratebay i sagens natur ikke selv havde det ulovlige materiale i deres database, men hvor torrents blev opfattet som en opfordring til krænkelse af ophavsretten.