Side 1 af 1

Året der gik - 2012

: man 31. dec 2012 18:51
af SsjGogo
Kære alle,

2012 nærmer sig sin ende - og vi er her stadig (juhuu!).

2012 på AniManga var et år i sammenkomstens-tegn. Vi har holdt diverse arrangementer og har været til de respektive conventions - både for at gøre AniManga større, men ikke mindst for at sammentømre vores gode sammenhold.

Det har ikke været en nem rejse. Manglende softwaremæssig udvikling og varierende aktivitet på AniManga har sat staffens tålmodighed på test, men vi har formået at holde sidens formål for øje - og fokusere på, hvad der er vigtigst.

Og det vigtigste er og forbliver altid JER - alle vores herlige brugere, der danner rammen om vores lille hyggelige hjørne, der har været et fantastisk udgangspunkt for nye venskaber og endda romantiske forhold.

Vi har ikke kunne byde jer meget på den tekniske front - men vi forsøger hårdt at gøre dette til et hyggeligt sted, hvor man kan tilbringe nogle timer i ro og mag, og dele sine (nørdede) interesser med ligesindede.

Vi håber, at dette vil fortsætte og udvikle sig i 2013 - hvor vi håber at se flere venskaber og flere hyggelige arrangementer, samt at I i endnu større grad bidrager til at gøre AniManga til et fedt sted at opholde sig!

Et stort tak og et ønske om et fantastisk 2013 fra alle os på:

AniManga.dk! :)