Re: Hvad er jeres holdning til Sports anime?
: tors 14. nov 2013 23:22
Touch er nok også den bedste sports anime jeg har set. Den fokuserer dog en del mere på personernes forhold og det drama der opstår, end hvad man ser i en mere traditionel sports serie.
Andre serier der formår at mikse sport med andre genrer er f.eks. Ginban Kaleidoscope (kunstskøjteløb), Shion no Ou (shogi) og for den sags skyld Suzuka (højdespring og løb). Fælles for dem er at personerne starter ud som meget ensporede, men kommer ud for oplevelser der ændrer dem menneskeligt. Moralen i de serier er for mig at man ikke kan yde sit maksimale / nyde sporten uden at være i balance med sig selv, mens det i de mere traditionelle serier ofte er at træning og samarbejde betaler sig.
Selvom jeg sagtens kan se kvaliteterne i en serie som Big Windup, er de gode grin ikke nok til at træning og kampe forbliver interessant i længden. Problemet er nok at jeg ikke føler den store spænding ved selve kampene, hvilket også gør sig gældende ved "rigtig" sport (det er sjovere selv at spille fodbold end at se andre gøre det). Når det element pilles ud er der faktisk ikke så meget andet tilbage.
En undtagelse er Yawara, der formår at mikse de ingredienser som Tanerion nævner, så det forbliver interessant.
Af de helt nye serier har jeg kun set Yowamushi Pedal. Det er en fin serie, men igen må jeg nok sige ja til en del af Supergummibears sidste spørgsmål: Den bliver for forudsigelig. Der er næppe stor sandsynlighed for at Onoda taber alle sine løb, brækker benet og bliver sat af holdet. At lade en underhund vinde anerkendelse og dygtiggøre sig til en sport, er en god og klassisk historie. Så der er temmelig stor sandsynlighed for at Onoda bliver en dygtig cykelrytter, og efter han er blevet det skal serien bæres af ting som spændingen ved det enkelte løb, rivaliseringen og forholdet mellem de forskellige karakterer.
Det korte og det lange er at hvis man hellere vil have en rodbehandling end at sætte sig op på en cykel, kan serien nemt miste sin appel når først Onoda er blevet anerkendt. Hvis man skal synes om en traditionel sports serie, er det en god ide at kunne lide den sport serien handler om. Jeg stoppede eksempelvis med Eyeshield 21 da de begyndte at lade kampene vare flere episoder. Mens en der er vild med amerikansk fodbold sikkert vil se det som en god ting.
Andre serier der formår at mikse sport med andre genrer er f.eks. Ginban Kaleidoscope (kunstskøjteløb), Shion no Ou (shogi) og for den sags skyld Suzuka (højdespring og løb). Fælles for dem er at personerne starter ud som meget ensporede, men kommer ud for oplevelser der ændrer dem menneskeligt. Moralen i de serier er for mig at man ikke kan yde sit maksimale / nyde sporten uden at være i balance med sig selv, mens det i de mere traditionelle serier ofte er at træning og samarbejde betaler sig.
Selvom jeg sagtens kan se kvaliteterne i en serie som Big Windup, er de gode grin ikke nok til at træning og kampe forbliver interessant i længden. Problemet er nok at jeg ikke føler den store spænding ved selve kampene, hvilket også gør sig gældende ved "rigtig" sport (det er sjovere selv at spille fodbold end at se andre gøre det). Når det element pilles ud er der faktisk ikke så meget andet tilbage.
En undtagelse er Yawara, der formår at mikse de ingredienser som Tanerion nævner, så det forbliver interessant.
Af de helt nye serier har jeg kun set Yowamushi Pedal. Det er en fin serie, men igen må jeg nok sige ja til en del af Supergummibears sidste spørgsmål: Den bliver for forudsigelig. Der er næppe stor sandsynlighed for at Onoda taber alle sine løb, brækker benet og bliver sat af holdet. At lade en underhund vinde anerkendelse og dygtiggøre sig til en sport, er en god og klassisk historie. Så der er temmelig stor sandsynlighed for at Onoda bliver en dygtig cykelrytter, og efter han er blevet det skal serien bæres af ting som spændingen ved det enkelte løb, rivaliseringen og forholdet mellem de forskellige karakterer.
Det korte og det lange er at hvis man hellere vil have en rodbehandling end at sætte sig op på en cykel, kan serien nemt miste sin appel når først Onoda er blevet anerkendt. Hvis man skal synes om en traditionel sports serie, er det en god ide at kunne lide den sport serien handler om. Jeg stoppede eksempelvis med Eyeshield 21 da de begyndte at lade kampene vare flere episoder. Mens en der er vild med amerikansk fodbold sikkert vil se det som en god ting.
