AniManga.dk

Jeg bliver ikke ligefrem deprimeret. Bliver mest sur.
Mahou Shoujo Madoka Magica for eksempel, gav mig lyst til at smide mit skrivebord tværs gennem rummet. Cliffhangere er frustrerende.

Som regel tager jeg en serie oppefra og ned, men min sindsstemning bliver selvfølgelig påvirket. Det er vel også det kunstnere går efter: At vække følelser hos deres publikum.

Key - The Metal Idol havde en "det der skete bare ikke" sekvens. Det var fint i seriens ånd, og er nok en del af grunden til at jeg husker den i dag. Men lige da det skete var min første tanke, at det kunne forfatteren ikke være bekendt.
Air afgav en meget melankolsk stemning. Savn, sorg og så alligevel en fornemmelse af at livet går videre og skal leves.

Wowsers... så faldt jeg lige over en artikel med nogle ret rystende tal. Så næste gang nogen tænker "der er også så mange med problemer i det her anime-miljø", så kan det faktisk være, at de mange ulykkelige skæbner er en ting, som slet ikke er begrænset til det her miljø. Se bare her:

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhe ... loghjaelp/

Nogen burde sende linket til Oprah, og bede hende om at lave lidt research næste gang hun blindt stoler på turistinformationens skandaløse propaganda, og kårer et land til "verdens lykkeligste nation".

Jeg bliver generelt påvirket af det jeg ser/læser, og vil ofte befinde mig i samme sindsstemning som der hvor jeg er lige pt. Sådan har det været lige siden jeg begyndte at læse, og for mig viser det at forfatteren i hvert fald må have gjort noget rigtigt